Post by Loup Garou on Feb 17, 2017 12:35:41 GMT
Han burde have vidst bedre end at håbe på en kort diskussion med hende. Som regel var Eras stædighed noget som han kunne holde af. Det var én af de ting der gjorde hende stærk, og som gjorde hende til en bedre alfa og mage. Men lige i dét her tilfælde ville han ønske hun bare ville gøre som han sagde.
”Det er for helvede heller ikke ’en hvalp’ du har i maven, det er min hvalp! Vores!” skød han tilbage. Tæppet som blev lagt om dem gav ham en smule af varmen som så småt var ved at forlade ham, tilbage, og Eras krop mod hans føltes stadig varm mod hans hud. Normalt ville det have været nok til at få ham til at synke tilbage i puden og slappe af, men samtaleemnet gjorde ham anspændt. ”Jeg stoler ikke på hende i samme rum som dig, Era.” sagde han til sidst. ”Du kender hende ikke som jeg gør. Selv om at hende og jeg er færdige med hinanden, vil hun tage det som en personlig fornærmelse at du er der. Du behøver ikke engang at se hende, for at hun kan lægge en finger på dig eller vores hvalp.” For helvede, han lød som en hønemor.
Hovedet faldt tilbage mod puden, og et opgivet støn gik op mod teltdugen over dem. ”Jeg er ligeglad med om du tager ud med modstandsbevægelsen i Vavilon eller Portus. Det er Pandemonium jeg har et problem med. Og hvem skulle du også offentliggøre graviditeten for derovre, som det havde betydning for? Den eneste jeg kan tænke på må være Davenport, og det kan gøres i Oberion, hvis det endelig skulle være.”
”Det er for helvede heller ikke ’en hvalp’ du har i maven, det er min hvalp! Vores!” skød han tilbage. Tæppet som blev lagt om dem gav ham en smule af varmen som så småt var ved at forlade ham, tilbage, og Eras krop mod hans føltes stadig varm mod hans hud. Normalt ville det have været nok til at få ham til at synke tilbage i puden og slappe af, men samtaleemnet gjorde ham anspændt. ”Jeg stoler ikke på hende i samme rum som dig, Era.” sagde han til sidst. ”Du kender hende ikke som jeg gør. Selv om at hende og jeg er færdige med hinanden, vil hun tage det som en personlig fornærmelse at du er der. Du behøver ikke engang at se hende, for at hun kan lægge en finger på dig eller vores hvalp.” For helvede, han lød som en hønemor.
Hovedet faldt tilbage mod puden, og et opgivet støn gik op mod teltdugen over dem. ”Jeg er ligeglad med om du tager ud med modstandsbevægelsen i Vavilon eller Portus. Det er Pandemonium jeg har et problem med. Og hvem skulle du også offentliggøre graviditeten for derovre, som det havde betydning for? Den eneste jeg kan tænke på må være Davenport, og det kan gøres i Oberion, hvis det endelig skulle være.”