Post by Loup Garou on Jan 29, 2017 19:13:45 GMT
Loup kunne ikke selv holde sig fra at grine højlydt af nyheden. Era, skræmt af en rotte? Til trods for sin mages tydelige skam over hele hændelsen lyttede Loup vågent med på genfortællingen af hvad der var sket, og havde været nødt til at tage hånden fra Eras hofte da hun sprang direkte i kødet på Kev for at få ham til at tie stille. Angrebet fik kun latteren til at stige i volume, og Loup så sig til sidst nødt til at rejse sig op.
”Aaaaalright, kom så, store rotteslagter. Jeg tror han giver op nu.” grinede han mildt mens han greb Era om hoften og løftede hende op fra sit ’bytte’. Normalt ville han have svøbt en arm om maven på hende og løftet hende op sådan, men… well. Han var ikke sikker på om det ville være en god idé eller ej, lige meget hvor tidligt det var. Kev lå stadig på jorden og grinede, da det lykkedes Loup at løsrive Era fra ham, og én af hans kammerater kom straks og hjalp idioten op. Først da, satte Loup Era ned på jorden igen og sendte hende et opmuntrende smil. ”Men på den anden side har formskifterne tydeligvis brug for at blive mindet om hvem det er som bestemmer på de her kanter. Måske man skulle tage og opsøge deres nyeste skjulested og trampe på et par rotter?” foreslog han med et sigende, glubsk glimt i øjet.
”Men det er udenfor skoven!” var der én varulv som tøvende protesterede. ”Davenport sagde-”
”Davenport sagde så fucking meget. Og han har vist nok at se til, til at lægge mærke til en lille gruppe formskiftere.” svarede Loup tilbage. Årh, det ville blive godt. Han var allerede ved at blive rastløs af ’kongens’ beslutning om at vavilonerne ikke skulle bløde på grund af varulvenes blodtørst. Well… kunne man virkelig lægge et bånd på en varulv, som var de tamme hunde? ”Desuden rører vi ikke de adelige. Vi tager bare en smule skadedyrsbekæmpelse.” tilføjede han, til en rungende latter fra gruppen omkring dem.
”Aaaaalright, kom så, store rotteslagter. Jeg tror han giver op nu.” grinede han mildt mens han greb Era om hoften og løftede hende op fra sit ’bytte’. Normalt ville han have svøbt en arm om maven på hende og løftet hende op sådan, men… well. Han var ikke sikker på om det ville være en god idé eller ej, lige meget hvor tidligt det var. Kev lå stadig på jorden og grinede, da det lykkedes Loup at løsrive Era fra ham, og én af hans kammerater kom straks og hjalp idioten op. Først da, satte Loup Era ned på jorden igen og sendte hende et opmuntrende smil. ”Men på den anden side har formskifterne tydeligvis brug for at blive mindet om hvem det er som bestemmer på de her kanter. Måske man skulle tage og opsøge deres nyeste skjulested og trampe på et par rotter?” foreslog han med et sigende, glubsk glimt i øjet.
”Men det er udenfor skoven!” var der én varulv som tøvende protesterede. ”Davenport sagde-”
”Davenport sagde så fucking meget. Og han har vist nok at se til, til at lægge mærke til en lille gruppe formskiftere.” svarede Loup tilbage. Årh, det ville blive godt. Han var allerede ved at blive rastløs af ’kongens’ beslutning om at vavilonerne ikke skulle bløde på grund af varulvenes blodtørst. Well… kunne man virkelig lægge et bånd på en varulv, som var de tamme hunde? ”Desuden rører vi ikke de adelige. Vi tager bare en smule skadedyrsbekæmpelse.” tilføjede han, til en rungende latter fra gruppen omkring dem.