Post by Era Garou on Jul 15, 2016 21:21:14 GMT
Hjertet hamrede i brystet på hende, så hun kunne føle det i ribbenene. Åndedrættet var gispende. Vand og sved trillede ned over hendes hud. Tøjet klistrede sig til hende. Musklerne i lårene skreg på nåde, og ryggen jamrede sig. Men det her var en kamp, og Era bakkede ikke ud af kampe.
Hendes kind gnubbede sig mod Loups, da hun mærkede hans åndedræt mod sin hals. Det sitrede i alle nerverne i området. Hænderne gled ned af hver side af ham, indtil de fandt hvile ved hans hofter hvor tommelfingrene legede med kanten af hans bukser.
En lille latter lød fra hende. Det var herligt! Hun følte sig både udfordret og underholdt! For første gang siden hun havde mistet sine øjne, følte hun sig rent faktisk som sig selv! Ulven i hende snappede legesygt ud efter sin mage. Den skød ryg og strakte sig. Era følte det som en ild, der bredte sig hele vejen ud i fingrene på hende. Som om selve Euphonia fyldte hende ud. Det var næsten bedre end en orgasme!
- Og så var dansen overstået.
Hun registrere det kun, da trommerne brat stoppede – og da hun hårdt blev revet ind i et kys. Det var hende og Loups første kys. Nogensinde. Læberne brændte og tvunget væk fra hinanden. Loups tunge smagte grådigt på hendes mund. Taget i hendes nakke gjorde ondt, men hun var vant til smerte, og der lød intet klynk fra hende.
I stedet greb hun med sin ene hånd fat i håndleddet på ham, for at holde ham fast. Gengældende masserede hun sine læber mod hans, og lod også sin tunge smage på ham. Alkohol og kød. Det var hvad han smagte af. Akkurat som en rigtig varulv skulle smage. Hendes anden hånd lukkede sig om stoffet på hans skjorte, for at presse ham tættere ind mod sig.
Folk skreg og jublede omkring dem, så det var helt overvældende.
Først efter et stykke tid skubbede hun sin mage væk fra sig med et smørret smil. Hun tog sig til siden, hvor sidestikket havde boret sig ind, og gispede efter vejret.
”Hvad fanden står I der og glor på? Jeg troede I skulle drikke?” råbte hun til folk, og høstede endnu mere jubel, før hun hørte dem bevæge sig igen. Nogle kastede sig ud i endnu en dans. Nogle forlod stedet for at finde noget at spise eller drikke. Andre for at kæmpe i mudderet.
Era følte sig varm over det hele. Med sin frie hånd strøg hun sit fugtige hår væk fra ansigtet, og rettede sig mere op, selvom det stadigvæk gjorde ondt mellem ribbenene, når hun trak vejret for tungt ind. Hun kunne stadigvæk lugte Loup.
”Du danser godt… af en blasfemiker,” roste hun ham stakåndet med et drillende smil. Hun kunne stadigvæk smage ham på sine læber, og mærke hans tunge i sin mund. Det var hvert fald en mand, der tog hvad han ville have. Overraskende nok virkede det til, at hun blev mere og mere tilfreds med sin nye mage. ”Kunne du lide smagen af en ægte vaviloner i stedet for den aske-mund, du har nøjes med?”
Hendes kind gnubbede sig mod Loups, da hun mærkede hans åndedræt mod sin hals. Det sitrede i alle nerverne i området. Hænderne gled ned af hver side af ham, indtil de fandt hvile ved hans hofter hvor tommelfingrene legede med kanten af hans bukser.
En lille latter lød fra hende. Det var herligt! Hun følte sig både udfordret og underholdt! For første gang siden hun havde mistet sine øjne, følte hun sig rent faktisk som sig selv! Ulven i hende snappede legesygt ud efter sin mage. Den skød ryg og strakte sig. Era følte det som en ild, der bredte sig hele vejen ud i fingrene på hende. Som om selve Euphonia fyldte hende ud. Det var næsten bedre end en orgasme!
- Og så var dansen overstået.
Hun registrere det kun, da trommerne brat stoppede – og da hun hårdt blev revet ind i et kys. Det var hende og Loups første kys. Nogensinde. Læberne brændte og tvunget væk fra hinanden. Loups tunge smagte grådigt på hendes mund. Taget i hendes nakke gjorde ondt, men hun var vant til smerte, og der lød intet klynk fra hende.
I stedet greb hun med sin ene hånd fat i håndleddet på ham, for at holde ham fast. Gengældende masserede hun sine læber mod hans, og lod også sin tunge smage på ham. Alkohol og kød. Det var hvad han smagte af. Akkurat som en rigtig varulv skulle smage. Hendes anden hånd lukkede sig om stoffet på hans skjorte, for at presse ham tættere ind mod sig.
Folk skreg og jublede omkring dem, så det var helt overvældende.
Først efter et stykke tid skubbede hun sin mage væk fra sig med et smørret smil. Hun tog sig til siden, hvor sidestikket havde boret sig ind, og gispede efter vejret.
”Hvad fanden står I der og glor på? Jeg troede I skulle drikke?” råbte hun til folk, og høstede endnu mere jubel, før hun hørte dem bevæge sig igen. Nogle kastede sig ud i endnu en dans. Nogle forlod stedet for at finde noget at spise eller drikke. Andre for at kæmpe i mudderet.
Era følte sig varm over det hele. Med sin frie hånd strøg hun sit fugtige hår væk fra ansigtet, og rettede sig mere op, selvom det stadigvæk gjorde ondt mellem ribbenene, når hun trak vejret for tungt ind. Hun kunne stadigvæk lugte Loup.
”Du danser godt… af en blasfemiker,” roste hun ham stakåndet med et drillende smil. Hun kunne stadigvæk smage ham på sine læber, og mærke hans tunge i sin mund. Det var hvert fald en mand, der tog hvad han ville have. Overraskende nok virkede det til, at hun blev mere og mere tilfreds med sin nye mage. ”Kunne du lide smagen af en ægte vaviloner i stedet for den aske-mund, du har nøjes med?”