Post by Loup Garou on Jul 13, 2016 8:44:21 GMT
At Eras brødre var fire flere end ham, så ikke rigtig ud til at bekymre ham synderlig. Men så havde Loup lidt af et stort ego. Det var måske derfor han til tider gjorde de dumdristige ting som han nu gjorde – såsom at kaste sig ind i en mur af sølv. Dén handling havde nok været mere drevet af et behov for at fjerne det forbandede sølv selv, end noget andet. Én mod én var han stadig ikke i tvivl om at han ville være i stand til at komme sejrende ud af et møde med Eras brødre, men det virkede ikke som et tilfælde hvor de ville lade det blive en fair kamp.
”Måske burde jeg være glad for det var dig og ikke dine brødre som udfordrede mig.” indrømmede han til sidst, ikke uden et spor af modvilje i tonefaldet, før han lod diskussionen ligge.
Han lagde sig ordentligt til rette i sengen, og ligesom Era automatisk havde hævet hovedet for at give hans arm plads under hende, havde Loup automatisk lagt den dér, og ladt hende rykke ind til ham. Da han rigtig tænkte over hvordan de lå, gik det op for ham at det var første gang i flere måneder han faktisk havde delt seng med en kvinde – med nogen, generelt. Loup havde altid haft teltet for sig selv, hvilket også havde været én af de ting Era havde fremhævet da hun havde udfordret ham. Den sidste han havde ligget på den her måde med, havde været Eriz, dengang i Pandemonium mens hendes mand havde været bortrejst sammen med sin livvagt. Dengang havde han kunnet mærke hendes lange hår flyde mellem fingrene på sig mens hun havde krøbet sig ind i hans favn, og mærket hendes duft i sine næsebor mens den nøgne krop slangede sig op af hans. I stedet var det Eras korte hår som kildede hans hage, og den velkendte lugt af… ja, hjem og ulv, som fyldte teltet. Han ville få brug for lige så meget tilvænning som hun havde.
”Jeg sørger for det stærkeste som overhovedet kan opdrives. Vavilon har heldigvis ingen mangel af alkohol.” Han smilede let mod Eras nakke. Pandemonium havde måske den stærkeste alkohol, men Loup havde nu den opfattelse at den vavilonske alkohol gjorde én meget mere beruset. Det lød som noget de ville få brug for… For fanden, han skulle gifte sig! Med Era, af alle personer! Han ville i den grad få brug for alkohol i rigelige mængder. Allerhelst nok til at han ikke nødvendigvis ville huske ceremonien i eftertid. ”En nat hvor vi alle sammen drikker os selv i buskene, før vi må begynde at forberede os mod dødsenglene. Og før modstandsbevægelsen får brug for dig igen.” indskød han som en eftertanke, og lagde sin frie arm under sin egen nakke. "Vi må hellere offentliggøre det ordentligt i morgen. Samle hele flokken, og alt dét. Der kommer sikkert til at være folk der protesterer, men... fuck them. De må bare indfinde sig med det."
”Måske burde jeg være glad for det var dig og ikke dine brødre som udfordrede mig.” indrømmede han til sidst, ikke uden et spor af modvilje i tonefaldet, før han lod diskussionen ligge.
Han lagde sig ordentligt til rette i sengen, og ligesom Era automatisk havde hævet hovedet for at give hans arm plads under hende, havde Loup automatisk lagt den dér, og ladt hende rykke ind til ham. Da han rigtig tænkte over hvordan de lå, gik det op for ham at det var første gang i flere måneder han faktisk havde delt seng med en kvinde – med nogen, generelt. Loup havde altid haft teltet for sig selv, hvilket også havde været én af de ting Era havde fremhævet da hun havde udfordret ham. Den sidste han havde ligget på den her måde med, havde været Eriz, dengang i Pandemonium mens hendes mand havde været bortrejst sammen med sin livvagt. Dengang havde han kunnet mærke hendes lange hår flyde mellem fingrene på sig mens hun havde krøbet sig ind i hans favn, og mærket hendes duft i sine næsebor mens den nøgne krop slangede sig op af hans. I stedet var det Eras korte hår som kildede hans hage, og den velkendte lugt af… ja, hjem og ulv, som fyldte teltet. Han ville få brug for lige så meget tilvænning som hun havde.
”Jeg sørger for det stærkeste som overhovedet kan opdrives. Vavilon har heldigvis ingen mangel af alkohol.” Han smilede let mod Eras nakke. Pandemonium havde måske den stærkeste alkohol, men Loup havde nu den opfattelse at den vavilonske alkohol gjorde én meget mere beruset. Det lød som noget de ville få brug for… For fanden, han skulle gifte sig! Med Era, af alle personer! Han ville i den grad få brug for alkohol i rigelige mængder. Allerhelst nok til at han ikke nødvendigvis ville huske ceremonien i eftertid. ”En nat hvor vi alle sammen drikker os selv i buskene, før vi må begynde at forberede os mod dødsenglene. Og før modstandsbevægelsen får brug for dig igen.” indskød han som en eftertanke, og lagde sin frie arm under sin egen nakke. "Vi må hellere offentliggøre det ordentligt i morgen. Samle hele flokken, og alt dét. Der kommer sikkert til at være folk der protesterer, men... fuck them. De må bare indfinde sig med det."