Post by Blake De Clare on Dec 27, 2017 14:34:55 GMT
Det sorte smalle og snoede metal der formede den smukkeste ring med den smukkeste ædelsten i centrum lå på natbordet i det varme værelse i palæet, der var Blakes. Sengen burde være fyldt med en ung pige i dyb søvn, for klokken var omkring 4 om natten og mørket lå tungt og kvælende udenfor vinduerne. Rummet var henlagt i samme mørke, omend meget behagligere klima end udenfor. Men intet liv var i rummet på daværende tidspunkt.
Ude i staldens mørke lod kolde fingre en slå lukke så lydløst som muligt for ikke at vække staldmanden. Blake trak hætten godt op om de gyldne lokker og sikrede sig at intet af varulven, Mikkels lasede træningstøj kunne ses udover kjolen hvis man blot kastede et hurtigt blik på hende. Indenunder klæbede det svedigt, klamt og mudret til hendes kølige hud. Selvfølgeligt under både korset og kjole der var lagt på udenover igen, som altid. Hendes hår var filtret og beskidt og det kunne umuligt rigtigt skjules at hun havde rodet rundt i mudder. Også selvom kjolen var ligeså sort som natten og uden tvivl ville se værre ud, havde den været i en lys farve. Blake bevægede sig langs muren og hev sig op af et træ tæt ved den. Det var hendes sædvanlige måde at komme ind i palæet på om natten. Hun sprang ned på den rigtige side af murværket der skulle holde folk ude og spaserede så op mod de dobbelte stuedøre som hun før på natten havde låst op for. Først da hun var indenfor trådte hun ud af sine sko, tog dem i den ene hånd og holdt skørtet oppe i den anden for at dette ikke skulle sætte muddermærker på gulvet, eller vælte noget der ville lave larm i det sovende hus. Således begyndte hun sin listen gennem det store palæ henimod de dobbelte trapper der førte op til førstesalen hvor hendes værelse var.
Ude i staldens mørke lod kolde fingre en slå lukke så lydløst som muligt for ikke at vække staldmanden. Blake trak hætten godt op om de gyldne lokker og sikrede sig at intet af varulven, Mikkels lasede træningstøj kunne ses udover kjolen hvis man blot kastede et hurtigt blik på hende. Indenunder klæbede det svedigt, klamt og mudret til hendes kølige hud. Selvfølgeligt under både korset og kjole der var lagt på udenover igen, som altid. Hendes hår var filtret og beskidt og det kunne umuligt rigtigt skjules at hun havde rodet rundt i mudder. Også selvom kjolen var ligeså sort som natten og uden tvivl ville se værre ud, havde den været i en lys farve. Blake bevægede sig langs muren og hev sig op af et træ tæt ved den. Det var hendes sædvanlige måde at komme ind i palæet på om natten. Hun sprang ned på den rigtige side af murværket der skulle holde folk ude og spaserede så op mod de dobbelte stuedøre som hun før på natten havde låst op for. Først da hun var indenfor trådte hun ud af sine sko, tog dem i den ene hånd og holdt skørtet oppe i den anden for at dette ikke skulle sætte muddermærker på gulvet, eller vælte noget der ville lave larm i det sovende hus. Således begyndte hun sin listen gennem det store palæ henimod de dobbelte trapper der førte op til førstesalen hvor hendes værelse var.