Post by Zean Forsyth on Apr 27, 2017 13:45:17 GMT
Han drejede hovedet, da han mærkede Macaria ankomme. Hans arme gled over kors, da han igen så hen på bygningen.
"Der skal mere til at vælte den. Hele byen. Som et bjerg, det er ikke noget man bare lige vælter" forsikrede han. Så slog han let ud med armene, før han nikkede til at de skulle se nærmere på det.
Jah, det kom nok ikke på tale at skabe en aftale med Pandemonium. Eriz. Ene dronning over et helt land. Det ville være en løgn, hvis han ikke var nysgerrig, men fortiden taget i betragtning, viste han ikke tegn på det. Han nævnte det ikke og han havde ingen plan om at udfordre livet. Endnu. Måske en dag, når alt kørte som det skulle igen. Der var bare et eller andet der trak i ham...En nysgerrighed han ikke helt kunne lægge fra sig.
Men for nu var han her, sammen med Macaria og nok at se til.
Han skubbede de dobbelte døre op. Dødsenglene kendte nok til håndværk, til selv at bygge deres huse og forsvarsværk. Men det eneste de havde gjort en kunst ud af, var udsmykningen af deres akademi. Sikkert med inspiration fra de mange nysgerrige studerende eller rejsende der havde været igennem byen. Facaden, når man kom tættere på, bar indhuggede billeder af kampe.
Det første man kom ind i, var et stort rum. Entreen, med højt til loftet. Oppe under loftet var der et par gangbroer af sten, med store vinduer til. Beregnet til at dødsenglene kunne komme flyvende ind eller ud som de ville.
Rummet delte sig dog hurtigt i flere gange og døre. Et eller andet sted til højre ville administrationen være. Til venstre lægehjælpen. Lige ud alle træningslokalerne og på de højere etager, sovesale og spisesale.
Her var koldt og mørkt. Zean kunne faktisk ikke se en dyt. Knap nok sin hånd, da han vinkede med den foran sit ansigt. Men han kunne stadig fornemme stedet omkring sig. Stort. Deres skridt gav ekko. Koldt. Beskidt. Ikke meget var af træ, men nogle gamle bænke og borde var blevet hevet midt ud i rummet af en eller anden grund og de lugtede som om de var ved at rådne. Fra de store vinduer var der kommet utætheder og der lød en konstant dryppen.
Nej, han var på ingen måde tilfreds med hvordan stedet virkede.
"Jah. Først og fremmest en der kan styre skolen. En med erfaring. Vedkommende vil kunne hjælpe med at udvælge lærere og få stedet op at stå igen...Måske blandt de lærere der endnu er i live" foreslog han. Lærerne havde ikke kun være begrænset til dødsengle. Der havde også været andre racer, fra andre dele af landet. Dødsenglene greb alle muligheder for at lære mere om kamp og havde set det som en mulighed for at lære mere om andres racers tilgang til det. Andre teknikker eller taktikker.
"Ser stedet så slemt ud, som jeg har på fornemmelsen?" spurgte han så og så i den retning, han kunne høre hans kone befandt sig i.
"Selv hvis Theodor intet vil have med det at gøre, kan vi jo altid være uafhængige. Reklamerer for en genåbning, når her er ryddet op" tilføjede han så og lod blikket glide rundt i mørket.
"Der skal mere til at vælte den. Hele byen. Som et bjerg, det er ikke noget man bare lige vælter" forsikrede han. Så slog han let ud med armene, før han nikkede til at de skulle se nærmere på det.
Jah, det kom nok ikke på tale at skabe en aftale med Pandemonium. Eriz. Ene dronning over et helt land. Det ville være en løgn, hvis han ikke var nysgerrig, men fortiden taget i betragtning, viste han ikke tegn på det. Han nævnte det ikke og han havde ingen plan om at udfordre livet. Endnu. Måske en dag, når alt kørte som det skulle igen. Der var bare et eller andet der trak i ham...En nysgerrighed han ikke helt kunne lægge fra sig.
Men for nu var han her, sammen med Macaria og nok at se til.
Han skubbede de dobbelte døre op. Dødsenglene kendte nok til håndværk, til selv at bygge deres huse og forsvarsværk. Men det eneste de havde gjort en kunst ud af, var udsmykningen af deres akademi. Sikkert med inspiration fra de mange nysgerrige studerende eller rejsende der havde været igennem byen. Facaden, når man kom tættere på, bar indhuggede billeder af kampe.
Det første man kom ind i, var et stort rum. Entreen, med højt til loftet. Oppe under loftet var der et par gangbroer af sten, med store vinduer til. Beregnet til at dødsenglene kunne komme flyvende ind eller ud som de ville.
Rummet delte sig dog hurtigt i flere gange og døre. Et eller andet sted til højre ville administrationen være. Til venstre lægehjælpen. Lige ud alle træningslokalerne og på de højere etager, sovesale og spisesale.
Her var koldt og mørkt. Zean kunne faktisk ikke se en dyt. Knap nok sin hånd, da han vinkede med den foran sit ansigt. Men han kunne stadig fornemme stedet omkring sig. Stort. Deres skridt gav ekko. Koldt. Beskidt. Ikke meget var af træ, men nogle gamle bænke og borde var blevet hevet midt ud i rummet af en eller anden grund og de lugtede som om de var ved at rådne. Fra de store vinduer var der kommet utætheder og der lød en konstant dryppen.
Nej, han var på ingen måde tilfreds med hvordan stedet virkede.
"Jah. Først og fremmest en der kan styre skolen. En med erfaring. Vedkommende vil kunne hjælpe med at udvælge lærere og få stedet op at stå igen...Måske blandt de lærere der endnu er i live" foreslog han. Lærerne havde ikke kun være begrænset til dødsengle. Der havde også været andre racer, fra andre dele af landet. Dødsenglene greb alle muligheder for at lære mere om kamp og havde set det som en mulighed for at lære mere om andres racers tilgang til det. Andre teknikker eller taktikker.
"Ser stedet så slemt ud, som jeg har på fornemmelsen?" spurgte han så og så i den retning, han kunne høre hans kone befandt sig i.
"Selv hvis Theodor intet vil have med det at gøre, kan vi jo altid være uafhængige. Reklamerer for en genåbning, når her er ryddet op" tilføjede han så og lod blikket glide rundt i mørket.