Post by Era Garou on Mar 20, 2017 10:23:18 GMT
Era grinede med dødsenglen, som han spurgte ind til, hvis barnet blev en datter. Hun svarede ham dog ikke på det. Hvis det blev en datter, måtte Loup finde på et navn. Var vel kun fair – specielt hvis han blev skuffet over kønnet. Idiot.
Hun skulle til at åbne munden, for at kommentere på Zachs snak om børn, da der blev banket på døren. Instinktivt fløj hendes øjne derover. I et kort øjeblik forventede hun, det havde noget med modstandsbevægelsen at gøre, så hun også skulle tage beslutninger, inden hun kom i tanke om, at den tid var forbi. Fjollet.
Mens Zach brokkede sig, proppede hun endnu et stykke kød i munden. Hun var stadigvæk sulten. Saften fra køden silede ned over hendes læber og hage. Det var rødt på grund af blodet. Slubrende sugede hun det ind i munden igen.
”Well sådan er ansvaret sgu som leder,” kommenterede hun, mens hun tyggede af munden. ”Man må tage beslutninger. Dit problem er bare, du ikke har nogen at dele det fucking ansvar med, som du havde med mig, da vi styrede modstandsbevægelsen.”
Åh ja, der havde været problemer. Specielt da de var fanget herinde med hele den fucking vavilonske hær udenfor deres dørtærskel. Dér havde de bare været to, til at tage sig af problemerne. Well... nogle af problemerne. Hun gad heller ikke det der pis altid. Folk skulle kunne klare sig selv, ellers hvad var pointen med det hele i at sætte dem fri?
Irritabelt kiggede hun mod den bankende dør. Lyden var begyndt at gå hende på nerverne.
”For helvede Zach enten så dræber du den person derude, eller også åbner du den!” snerrede hun, inden hun tørrede sig om munden med et ærme. ”Jeg er ligeglad, bare du får ham til at holde op med at hamre på den lorte dør!”