Post by Macaria Forsyth on Mar 25, 2015 20:19:41 GMT
Macaria måtte le af alle hans jokes, så hun ville have svært ved at få vejret, hvis det var fordi, hun havde brug for ilt. Det var derfor hun elskede at være i selskab med Nathaniel. Han kunne altid få hende til at grine lige meget, hvor dårligt humør hun ellers var i. Til et af møderne i Oberion havde han endda fået hende til at spytte sit blod ud direkte i hovedet på en rig hertuge overfor hende.
Da han dog bad om navnet på hendes torturér, måtte hun kort overveje, om hun rent faktisk skulle fortælle ham det. Måske ville det ikke være en dårlig ide, at finde Cal Veterano, og fortælle ham om sin søsters sidste tid i live. Han måtte have en masse spørgsmål - og så kunne hun også få lov til at give ham noget gengæld.
"Cal Veterano. Han har været eftersøgt her i Vavilon siden vi overtog det, uden det er lykkes nogen at fange ham," svarede hun med et skuldertræk. Til tider kunne hun stadigvæk se hans ansigt for sig. Så hadefuldt. Det gav hende kuldegysninger. Da hun lige var blevet fanget, havde hun været stor i slaget. Hun havde provokeret, drillet og bidt igen - lige indtil Cal var kommet. Bare synet af ham, havde fået hende til at synke en klump, og vidst at hun nu var i problemer.
Hun vendte sin opmærksomhed tilbage mod ham, da han fortalte om sin herkomst, og hun betragtede kort hans øre. En hybrid. Well... det havde hun gættet. Menneskeblodet havde hun kunne lugte på lang afstand og med den højde...
I et øjeblik tænkte hun på sine egne forældre. Ikke sin skaber men sine biologiske forældre. Det fik hende til at rynke på næsen, og hun måtte vendte sig fra Nathan, for at hælde mere vin og blod op til sig.
"Portus er... speciel. Nu er jeg vampyr, så jeg er ret populær derover," fortalte hun over skulderen, inden at hun greb glasset, for at tage et par store mundfulde. Hun fangede et par løse dråber, der trillede ned over hendes underlæbe med tungen. "Jeg ved godt din loyalitet ligger her Nathaniel. Du behøver skam ikke være nervøs på det punkt."
Hun tog endnu en slurk, inden at hun lod sig dumpe ned i en stol, og lagde det ene ben over kors. Igen måtte hun lade blikket vandre ned over hans nøgne overkrop. Mh... ikke svært at forestille sig, hvorfor han var så populær blandt kvinderne. Vinen var begyndt at påvirke hende. Hendes øjne dvælede alt for længe på ham, og hun måtte tvinge dem væk. Hun gemte et smørret smil.
Da han dog bad om navnet på hendes torturér, måtte hun kort overveje, om hun rent faktisk skulle fortælle ham det. Måske ville det ikke være en dårlig ide, at finde Cal Veterano, og fortælle ham om sin søsters sidste tid i live. Han måtte have en masse spørgsmål - og så kunne hun også få lov til at give ham noget gengæld.
"Cal Veterano. Han har været eftersøgt her i Vavilon siden vi overtog det, uden det er lykkes nogen at fange ham," svarede hun med et skuldertræk. Til tider kunne hun stadigvæk se hans ansigt for sig. Så hadefuldt. Det gav hende kuldegysninger. Da hun lige var blevet fanget, havde hun været stor i slaget. Hun havde provokeret, drillet og bidt igen - lige indtil Cal var kommet. Bare synet af ham, havde fået hende til at synke en klump, og vidst at hun nu var i problemer.
Hun vendte sin opmærksomhed tilbage mod ham, da han fortalte om sin herkomst, og hun betragtede kort hans øre. En hybrid. Well... det havde hun gættet. Menneskeblodet havde hun kunne lugte på lang afstand og med den højde...
I et øjeblik tænkte hun på sine egne forældre. Ikke sin skaber men sine biologiske forældre. Det fik hende til at rynke på næsen, og hun måtte vendte sig fra Nathan, for at hælde mere vin og blod op til sig.
"Portus er... speciel. Nu er jeg vampyr, så jeg er ret populær derover," fortalte hun over skulderen, inden at hun greb glasset, for at tage et par store mundfulde. Hun fangede et par løse dråber, der trillede ned over hendes underlæbe med tungen. "Jeg ved godt din loyalitet ligger her Nathaniel. Du behøver skam ikke være nervøs på det punkt."
Hun tog endnu en slurk, inden at hun lod sig dumpe ned i en stol, og lagde det ene ben over kors. Igen måtte hun lade blikket vandre ned over hans nøgne overkrop. Mh... ikke svært at forestille sig, hvorfor han var så populær blandt kvinderne. Vinen var begyndt at påvirke hende. Hendes øjne dvælede alt for længe på ham, og hun måtte tvinge dem væk. Hun gemte et smørret smil.