Post by Isabel Veterano on Apr 4, 2020 13:00:00 GMT
The Guardians
Raine Felhorn - Isabel Veterano
Raine Felhorn - Isabel Veterano
Uret havde for længst slået over midnat. Hele slottet var henlagt i stilhed efter at alle var gået i seng, så gange, korridorer, stuer og sale var fuldkommen tomme og øde. Kun den lave knitren fra olielamper eller fakler brød stilheden.
Èn person var dog stadigvæk oppe. Isabel sad på gulvet lænet op af væggen ved siden af dobbeltdøren ind til de royale sovegemakker. Baghovedet hvilede tilbage mod væggen med øjnene lukket i, så man kunne mistænke at hun var faldet i søvn. Benen var trukket en smule op, så albuerne kunne ligge på knæene mens fingrene var flettet let ind i hinanden. Hun var klædt i noget af sin sorte uniform bestående af de skællet, tætsiddende bukser, samt en sort trøje med høj krave, hvor hun dog havde smøget ærmerne op til albuerne. Sværdbæltet lå om hendes hofter. En bog lå ved siden af hende på gulvet med titlen: Djinns - Myte eller Virkelighed?.
På grund af olielampen hængende på væggen lige over hende, kunne skyggerne ikke komme tæt på hende. Forvist af lyset i en omkreds af en halv meters cirkel om hende. Man kunne dog se hvordan de forsøgte at krible nærmere, som små orme af mørke, før de vridende måtte trække sig tilbage.
Her var ingen vinduer på gangen, så det var umuligt at sige hvad klokken præcist var, eller hvordan vejret var udenfor. På denne årstid regnede det dog en del i Agares...
Men lige nu var man i sin egen lille verden. Her var kun gangen, skyggerne, de mange døre og de spruttende olielampe, som hang på væggen med milimeter-nøjagtig ens afstand til hinanden. Her var fredeligt. Afslappet. Stille...