Post by Arona Forsyth on May 16, 2017 8:41:10 GMT
Arona Forsyth - Macaria Forsyth - Harris
Hun var endelig blevet frisk igen. Hun havde ikke følt sig så godt tilpas i sin egen krop siden hytten var blevet brændt ned! Ikke flere ømme muskler, ikke flere sår eller trykkede ribben. Hun kunne spise og sove normalt, ikke mere feber. Hendes far havde sørget for hun kom sig, før hun havde fået lov til at gå rundt i Sethos. Og nu?
Hun havde faktisk været på vej ud af både palæet og byen. Hun havde pakket en lille taske med lidt skiftetøj og en bid mad og klædt sig varmt på i nogle sorte bukser, en sort trøje der var lidt for stor til hende, men med dødsenglenes mærke på. Hun havde intet af sit eget tøj tilbage, så dette måtte være fint! Et par lange strømpesokker og et par sko. Det gyldne hår var samlet i en høj hestehale med et læderbånd, der var bundet stramt. Håret var stadig ikke blevet helt fint...Hendes far havde gnedet det ind i alle mulige salver for at fjerne hendes lus, da hun havde skreget hysterisk ved tanken om at blive klippet skaldet. Filtrene havde ikke alle været til at rede ud, så hendes hår var et stor virvar af totter, der var fint redte og totter der strittede til alle sider. Et kaos.
Hun havde været halvløbende ude af døren, da hendes mor havde opdaget hende. Til alt held, og måske lidt en overraskelse, var de blevet enige om at hun tog med. Det var trods alt Harris det havde handlet om.
Med et par heste var rejsen gået ned mod Maranos. Og nu, midt i en næsten skyfri nat, ankom de. Det var ikke heeelt sommer endnu og vinden var kølig, men Arona havde det dejligt varmt i den for store trøje hun havde stjålet sig til.
Her. Dette virkede som stedet hendes far havde fortalt hende om. Hun burde nok være spændt, men hendes hjerte slog så langsomt, at det var utroligt hun ikke var faldet i søvn endnu. Dødsenglen i hende.
Hendes blik gled rundt på de mørke omgivelser. I nærheden var der en kro og det var områdets største lyskilde, ud over den halve måne. En dyb tydelyd afslørede der sad en ugle i nærheden. En formskifter? Hun ville ikke blive forbavset. Hun bandt hesten til hegnet, før hun sprang over det og gik tættere på kroen. Hun så sig over skulderen for at tjekke om hendes mor var med.
Uglen tydede mere voldsomt end før og nogle flagermus fløj hen foran dem hele tiden. Ah. Hvis dette var formskifternes hjem ville de næppe bare lukke dem ind...Ville de?
"HARRIS?!" kaldte hun prøvende.
Hun havde faktisk været på vej ud af både palæet og byen. Hun havde pakket en lille taske med lidt skiftetøj og en bid mad og klædt sig varmt på i nogle sorte bukser, en sort trøje der var lidt for stor til hende, men med dødsenglenes mærke på. Hun havde intet af sit eget tøj tilbage, så dette måtte være fint! Et par lange strømpesokker og et par sko. Det gyldne hår var samlet i en høj hestehale med et læderbånd, der var bundet stramt. Håret var stadig ikke blevet helt fint...Hendes far havde gnedet det ind i alle mulige salver for at fjerne hendes lus, da hun havde skreget hysterisk ved tanken om at blive klippet skaldet. Filtrene havde ikke alle været til at rede ud, så hendes hår var et stor virvar af totter, der var fint redte og totter der strittede til alle sider. Et kaos.
Hun havde været halvløbende ude af døren, da hendes mor havde opdaget hende. Til alt held, og måske lidt en overraskelse, var de blevet enige om at hun tog med. Det var trods alt Harris det havde handlet om.
Med et par heste var rejsen gået ned mod Maranos. Og nu, midt i en næsten skyfri nat, ankom de. Det var ikke heeelt sommer endnu og vinden var kølig, men Arona havde det dejligt varmt i den for store trøje hun havde stjålet sig til.
Her. Dette virkede som stedet hendes far havde fortalt hende om. Hun burde nok være spændt, men hendes hjerte slog så langsomt, at det var utroligt hun ikke var faldet i søvn endnu. Dødsenglen i hende.
Hendes blik gled rundt på de mørke omgivelser. I nærheden var der en kro og det var områdets største lyskilde, ud over den halve måne. En dyb tydelyd afslørede der sad en ugle i nærheden. En formskifter? Hun ville ikke blive forbavset. Hun bandt hesten til hegnet, før hun sprang over det og gik tættere på kroen. Hun så sig over skulderen for at tjekke om hendes mor var med.
Uglen tydede mere voldsomt end før og nogle flagermus fløj hen foran dem hele tiden. Ah. Hvis dette var formskifternes hjem ville de næppe bare lukke dem ind...Ville de?
"HARRIS?!" kaldte hun prøvende.