Post by Khala Riviera on Feb 14, 2017 20:19:10 GMT
"En, to, tre, fire - en, to, tre, fire - følg nu med, humie! En, to, tre, fire," Musklerne i hendes arm bølgede som hun skubbede sig op og ned, op og ned, op og ned, i et tændersammenbidende tempo. Kun balanceret på hendes ene arm og et legende smil om hendes læber, som sikkert ville gnide salt i såret, hvis hendes trænings partner da kunne se det. Bevægelserne var hurtige men taktfaste, selv ikke når hun skulle skifte arm sænkede hun hastigheden, til stor glæde for den tumling der sad på hendes ryg og lo klappende. En hel flok af rollinger omgav dem, den ene af dem siddende på Khalas svedige ryg, tre af dem i kø for at være den næste der fik en 'ridetur' og to af dem legede omkring Harris - hver gang han skubbede sig op, forsøgte de at rulle under ham og komme til den anden side inden han kom ned igen. Eftermiddags timerne var kommet og de havde trænet hele dagen. Hun havde rent faktisk formået at trække ham igennem hele hendes eget trænings skema de sidste par dage, selvom han havde været øm, selvom det havde regnet som pisket nogen af dagene. Og siden det var hendes eget træningskema, fik hun også noget ud af det nu. Hele hendes krop summede af aktiviteten, hendes hoved føltes klart og friskt som sved dryppede fra hendes hagespids. "En, to, tre, fire -" talte hun, som den lille pige på hendes ryg hoppede af hende og øjeblikkeligt blev erstattet af en ny unge som gav sig til at synge af fuld hals. "I en skov en hytte lååå! Menneske gennem ruden så, skifter kom på lette tå, bankede derpå!" Ungen foldede sine fingre om kanten af Khalas trøje for ikke at blive kastet af, når hendes krop kørte hurtigt, leende indimellem linjerne af sangen, som de børn der ventede stemte i. "Menneske hjælp mig i min nød - bider ulven er jeg død! Lille skifter kom herind, ræk mig poten din. Ulver kom til hytten hen, sig mig menneske, lille ven - har du set en hare fin, her på marken din? Nej, hr. Ulver har jeg ej, gå du blot igen din vej! Ulver vendte sig og gik, haren ej han fik!"