Post by Khala Riviera on Feb 21, 2017 18:00:58 GMT
"Ikke bare modstandsbevægelsen," snappede Khalas ældste bror bag hende. Hans fingre kløede for at lade pilen på strengen flyve. "Hver eneste én af hans beskidte race passere ikke chancen for at gøre en skifter ondt." Der var vrede og frustration nok i Skifterne til at tænde et bål og det blev kun pustet til, efter Khala havde dræbt hendes forgænger og erklæret at de ikke længere skulle flygte fra bæsterne. "Og det er satme rich, at høre en dødsengel kalde sig selv uskyldig."
"Thom, ti stille."
"Men-"
"Jeg sagde hold kæft!" snappede hun over sin skulder. Urolige grønbrune øjne hvilede på Zean, smalle og mistroiske som han stirrede på hende. Hendes hænder var knyttede langs hendes side, uden et gram af blufærdighed over hendes mangel på tøj eller noget at dække sig med. Hendes tænder blottede sig igen, som han sagde hendes navn og hun stirrede stift på ham som hun overvejede hans ord. "... sænk buerne." Pilespidse sænkede sig langsomt bag hende, så deres våben pegede mod jorden istedet for dødsenglen, men ingen tog deres pile at strengene og hun så ikke ud som om hun havde tænkt sig at beordre dem til det. Det her var alt han ville få af garanti for hans livs sikkerhed. "Vi har ikke rørt din datter," Hendes tone var bestemt ikke venlig, men hun hverken snerrede eller snappede ordene. "Lad Harris gå og stil dine spørgsmål, lorteengel." Hun krydsede armene under hendes bryst. Hele hendes krop var stadig spændt og de sømandsreb tykke muskler på hendes arme stod skarpt frem i solen. Bag hende havde en af de mere frygtsomme skiftere langt sin bue fra sig og trådte op for at række hende sin frakke. Den var alt for stor til hende og gik hende til midt på lårerne, så hun næsten lignede et lille barn i den.
"Thom, ti stille."
"Men-"
"Jeg sagde hold kæft!" snappede hun over sin skulder. Urolige grønbrune øjne hvilede på Zean, smalle og mistroiske som han stirrede på hende. Hendes hænder var knyttede langs hendes side, uden et gram af blufærdighed over hendes mangel på tøj eller noget at dække sig med. Hendes tænder blottede sig igen, som han sagde hendes navn og hun stirrede stift på ham som hun overvejede hans ord. "... sænk buerne." Pilespidse sænkede sig langsomt bag hende, så deres våben pegede mod jorden istedet for dødsenglen, men ingen tog deres pile at strengene og hun så ikke ud som om hun havde tænkt sig at beordre dem til det. Det her var alt han ville få af garanti for hans livs sikkerhed. "Vi har ikke rørt din datter," Hendes tone var bestemt ikke venlig, men hun hverken snerrede eller snappede ordene. "Lad Harris gå og stil dine spørgsmål, lorteengel." Hun krydsede armene under hendes bryst. Hele hendes krop var stadig spændt og de sømandsreb tykke muskler på hendes arme stod skarpt frem i solen. Bag hende havde en af de mere frygtsomme skiftere langt sin bue fra sig og trådte op for at række hende sin frakke. Den var alt for stor til hende og gik hende til midt på lårerne, så hun næsten lignede et lille barn i den.