Post by Khala Riviera on Jan 27, 2017 23:55:50 GMT
Da hans fingre slap hendes skulder, trak hun sig længere væk, op ved det lille område ved siden af hendes seng. Der var stadig dæmpet lyd af liv fra under dem, men det ville dø en smule mere ned, når først alle børnene og de trætte voksne gik i seng, og der kun var natteravene tilbage, som de kaldte dem der yndede at skifte til natdyr og derfor var mest aktive ud på de sene timer. "Jeg går igennem min rutine nu, så hvis du kan høre noget skraben på gulvet, er det bare mig der laver strækøvelser," Der ville ikke gå længe før han var vant til hendes rutiner. Forhåbentlig. Hun kunne ikke blive ved med at annoncere alt hun gjorde. Hun centrerede sit åndedræt, lukkede sine øjne og skubbede sig helt op på hendes tåspidser med hendes arme strakt op i luften, så alle hendes muskler langs hendes ryg strak en anelse. "Jeg kan sagtens snakke samtidigt," tilføjede hun som en eftertanke, så han ikke følte han skulle være stille. Hendes ene øje gled åbent ved hans spørgsmål, inden hun lukkede det igen. "Næh, du sover her fordi det ikke ville være fair af mig at proppe dig ind hos nogen af de andre. De sover alle mindst fire mand på et værelse i forvejen. Du havde sovet her selv hvis du havde haft dine øjne." Forklarede hun, mens hendes arm foldede sig ind over hendes hals og hun pressede mod sin albue, til det strakte i hendes skulder og nakke, så det samme med den anden. "Men ellers nej. Jeg lader ikke såd'n lige folk sove heroppe. Der skal være nogen fordele ved at være lederen, after all," Hun foldede sin krop fremover, så hendes fingre rørte hendes tæer. Et smil trak i hendes læber. "Er du nysgerrig om hvad joken var om?"