Post by Macaria Forsyth on Mar 12, 2020 20:26:29 GMT
Med hovedet hvilende i den ene hånd, lytter Macaria træt til gruppen af adelspersoner, forretningsfolk, eksperter og whatever hendes råd nu bestod af. De havde været ved at gennemgå sidste måneds budget, hvilket selvfølgelig var blevet til en spydig diskussion om, hvem der brugte flest penge, for så at højne sig til et brændende skænderi med trusler på livet, fordi en af dem havde lagt med en andens hustru. Det var ved at være på vej ned igen. I det mindste var der ikke blevet hakket en dolk ned i bordet de sidste par minutter, og samtalen var kørt over på der aldrig var mangoer nok fra Portus i det de fik importeret. Åh! Og de var sikre på af kvaliteten af kullet, de fik fra Pandemonium blev værre og værre!
De havde snart været hele vejen rundt i de forskellige problemstillinger. Forhåbentligt havde Franz fået skrevet det hele ned, for hun var ved at få en hovedpine over alt det her. En decideret hovedpine! Den slags havde hun aldrig fået som vampyr.
“Macaria, kan du ikke forsøge at snakke med LaPiera Black? Han må da kunne se, at det ikke duer til noget, at sætte priserne op på kullet, når det kun holder i en times tid,” spurgte Fyrste Hôhgborg, før han tog en slurk af sin vin, selvom han nok allerede havde fået et glas for meget, sådan som hans blik svømmede en smule. Èn af Oberions rigeste forretningsmænd. Sir Gorth, nikkede enig.
“Jeg er sikker på det hvert fald ikke er samme kul, som de bruger til deres fabrikker! Bare det at de tror, de kan hive os rundt i hjørnerne på den måde er en fornærmelse mod hele landet! Landet siger jeg!” Fast bankede han i det firkantet bord, de alle sad bænket omkring med deres dronning for bordenden i en magelig stol.
Hun gav et tungt suk fra sig.
“Jeg kan godt forsøge at skrive til ham,” svarede hun ikke videre entusiastisk. “Men han siger nok, at han ikke ved noget om det, og det handler om hver enkel forretning I køber fra.”
“Hvis ikke det var fordi, han havde sin hånd stukket så meget op i røven på hele landet, så ville jeg mene, han skulle gøre det nu! De er alle en forkælet flok af slanger! God til at tale sig ud af alting!” vrissede Sir Gorth med små, røde pletter på sine kinder, hvilket han altid fik, når han var oprevet over et eller andet. Specielt Pandemonium. Han kunne ikke fordrage dem. Måske kunne han ikke tilgive Marcellus og Eriz for at have stjålet landet fra dem, dengang Zean havde forsøgt at tage det.
Hun kunne dog ikke lade være med at smil en smule ved hans banding af Marcellus.
“Kongen kan lide sin kontrol,” kommenterede hun, inden at hun drejede ansigtet mod Franz på hendes højre side, hvor han hørte til som hendes Rådgiver og Højre Hånd. “Hvad har vi ellers på programmet i dag? Vi har allerede brugt hele eftermiddagen herinde."