Post by Jareth Saltz on Sept 23, 2019 15:55:54 GMT
Jareth tænkte hurtigt. Forsøgte at vurdere situationen. Der var to muligheder her. Han havde set Eriz misbilligelse overfor hans unge hustru, hvorfor anede han ikke, hun havde aldrig udvist andet end ligegyldighed overfor den lyshårede pige, men siden den nat han havde taget Blake til slottet for en skilsmisse, havde han anet noget mellem de to, der ikke havde været der før. Måske noget fra den tidligere tidslinje, hun sagde, hun kom fra. Den anden mulighed var at dødsenglen havde fået familien slået ihjel, så hun ikke ville have nogen at vende hjem til. Ved den første var Aleszia og hendes familie i fare. Han regnede ikke sig selv i fare for Eriz' vrede. Ligegyldigt hvad der ellers var sket, havde hun aldrig vendt sig mod ham, eller han mod hende. Men hvis det var dødsenglen, var han den næste på listen. Hendes ord brød hans tanker og han slap sit tag i hendes arme. "Jeg har et sommerhus i Medea." sagde han. "Du vil ikke nå frem til Oberion før hende, men planen var vidst at de skulle til Sethos, og bjergfoden for det bjerg ligger ikke langt fra Medea. Tag Selena med, tjenerstaben i Medea kan sagtens se efter hende." Han kunne ikke sende hende selv til Sethos. Og efter hvad han vidste om hendes bror, var han ikke soldat. En tungespids dansede over hans underlæbe. Det ville tage uger ud af hans skema. Og han brød sig ikke om at overlade families forretninger til sin bror. En let grimasse forvrængede hans udtryk. "Jeg tager med. Vi tager afsted om en halv time. Mød mig ved torvet med Selena. Sig til din mand at du er nødt til at tage til Medea, at Salem er syg eller kommet til skade og han har brug for dig. Han vil ikke have noget imod at du tager Selena med dig, det er sikkert kun et plus i hans bog at hun kommer til at mangle lidt skole." Som han talte, havde han bevæget sig over til et bord i hallen, hvor han havde trukket papir og pen frem, og hurtigt pennet en besked, inden han foldede papiret sammen og rakte det til hans tjener. "Tag det her til min bror." Manden nikkede og stak afsted mod køkkenet og bagudgangen. Han anede ikke hvad han ville gøre i Sethos, men én ting var sikkert. Blake skulle ikke have hendes families skæbne at vide af fremmede, og der ville gå uger før rygtet havde spredt sig til Vavilon.