Post by Ulv on May 31, 2019 22:34:20 GMT
Navnløs formskifter
Fulde navn: Han husker ikke længere sit navn
Alder: Svært at sige, men muligvis et sted mellem 13 og 15 år
Race: Formskifter
Job: -
Civilstatus: Single
Bopæl: Portus’ store skovområder
Våben: Klør og tænder
Udseende: Han har mørkebrunt hår, der ofte kan narre en til at tro, at det er sort. Øjnene er brune, og ansigtet er lidt smalt i det og præget af fregner, imens ørerne vipper en smule ud fra hovedet. I forhold til jævnaldrende drenge er han en smule undervægtig, men han har en ganske almindelig højde – om end han aldrig er blevet hverken målt eller vejet, så det er i sidste ende et skøn.
Baggrundshistorie
For mange år siden havde en mand og kvinde en affære. Kvinden, en ung formskifter, var håbløst forelsket i manden, så da hun fandt ud af, at hun var gravid, fortalte hun ham straks om det. Og hun så aldrig manden igen.
Knust og vanæret flygtede hun langt væk fra sin familie, der alle fordømte hendes handlinger og ønskede, at hun skulle finde en måde at slippe af med sit ufødte barn på. For en tid boede hun hos en lille bondefamilie, der fattede sympati for hendes ulykkelige skikkelse og hjalp hende med at bringe hendes søn til verden.
I nogle år blev hun ved denne familie og arbejdede for dem, men efter en periode med ringe høst og dermed ringe økonomi, smed de hende og barnet ud.
Derefter flakkede hun omkring fra landsby til landsby i søgen efter arbejde som tjenestepige eller vaskekone – og af og til mindre sobre ting. Barnet skjulte hun ude i vildnisset. Så snart han kunne gå, begyndte hun at lære ham formskifternes kunst, så hans dage blev ofte brugt som et lille egern eller en fugl, hvad som helst der kunne gemme sig oppe i et træ og være nogenlunde udenfor fare. Der ville han sidde og vente, indtil hans mor kom tilbage og hentede ham.
Men en dag kom hun ikke tilbage. Drengen, der havde brugt det meste af sit liv på at lege dyr, ventede og ventede, men til sidst – da sulten blev for overvældende – søgte han ud på egen hånd. Først i form af små simple skikkelser, der altid flygtede fra større dyr, og brugte det meste af tiden i skjul.
Da drengen blev ældre, lærte han at imitere de rovdyr, som før jagtede ham. Ræve, grævlinger og til sidst ulve. Disse nye skikkelser krævede ny føde, så han begyndte at selv at jage. I første omgang holdt han sig i skoven, men efter noget tid gik det op for ham, at landmændenes får og kvæg var et langt lettere bytte, fordi de var indhegnede.
Personlighed
En ’personlighed’ er det svært at udpensle. Som ethvert vildt dyr er drengen sky og utrolig bange for mennesker. Han har brugt så meget tid i dyreformer, at hans menneskelige form føles fremmed for ham, og han har aldrig forsøgt at komme i kontakt med mennesker.
Han holder til gengæld af at udforske sine omgivelser, og han er utrolig observant og tålmodig. Han kan sidde stille i flere timer ad gangen og blot betragte sine omgivelser med en evig nysgerrighed.
Styrker:
Utrolig habil formskifter
Observant
Tålmodig
Svagheder:
Har glemt hvordan man taler
Bange for alle former for mennesker
Ved ikke hvem han er
Forstår ikke sin egen menneskelige skikkelse og har derfor svært ved simple ting, som for eksempel at bruge sine hænder til at holde en ske eller at gå oprejst på to ben
Aner ikke hvordan verden fungerer
Andet: -
Signatur: Skandar Keynes