Post by Blake De Clare on Jan 11, 2019 12:11:34 GMT
Klingerne sang som de ramte hinanden og Blake kastede sig pustende til siden for sin lærers næste angreb. Skænderiet med hendes far stod stadig nyt i hendes erindring og fraser røg gennem hendes hoved som hun endnu en gang parrerede et angreb fra generalen der i mange år havde modtaget betaling for at undervise hende i De Claire palæets lukkede gård. Det her skal stoppe Blake. Det sømmer sig ikke længere at du opfører dig på denne måde. Ikke med din forlovelse. Hun sprang fremad og huggede sværet mod sin modstander med et lavt støn af udmattelse og snoede sig udenom hans modangreb så det sorte skørt med slidser i hver side for bevægeligheden roterede omkring hvert af hendes ben. Du solgte mig og nu er han borte og du har intet andet vundet end at jeg kan sælges videre til hvem som helst - bare uden at du kan profittere på det! Hendes ord havde været som en lussing på hendes fars vrede kinder. Christian De Claire var over de sidste måneder blevet mere og mere bevist om at den handel han havde lavet, om at gøre sin datter til dronning af Pandemonium nu var på vej i vasken. Rygterne gik allerede på åben gade og i dagslys. Det var flere måneder siden prinsen var forsvundet, og alt for mange hviskede at han var død. Andre, ikke ligeså anerkendte rygter fortalte hvordan han var flygtet for at afsige sig titel og gifte sig med en elsker. Ingen af scenarierne ville gavne Christians familie og han følte udmattelsen overtage hverdagen, temperamentet blive værre. Han kunne endda svære på at han når han hørte tjenestefolkende hviske om det, mærkede det nive i hjertet. Han var ved at blive gammel. Og hans datter gjorde det ikke bedre. Det eneste positive var at hun synedes til at blive tættere med landets dronning.
Blake veg for generalen der lige havde påbudt hende ikke at slås som en mand, lod sig falde ned på det ene knæ og slyngede fin jord op mod generalens ansigt. Han kneb øjnene sammen og hun udnyttede det til at nå omkring ham og med sit tynde gulddekorerede sværd holdt mod hans rygrad, og daggerten mod hans strubehoved, havde grebet om ham. ”Sig ikke at jeg kæmper som en mand.” hviskede hun halvdrilsk og trak sig bort fra hans bredskuldrede ryg. Han drejede omkring så hans grå skæg og rynkede ansigt var synligt, hun nejede for ham og drejede omkring.
Den unge kvinde trak sig bort til en af de indmurede haver og lod sig glide ned på en bænk af solidt marmor. Hendes fingre flettede hurtigt den sorte lædertops snørre op og lod den glide ned på bænken ved siden af hende. Under det sorte og slidsede skørt bar hun læderbukser der var til for at beskytte hende mod eventuelle skrammer. Hun stak et ben ud og lænede sig tilbage på den hårde overflade. Hendes blik rettet mod himlen, der her fra Agaras adelskvarter stadig var grå af forurening. Et lavt suk undslap hendes læber. Snart måtte turen gå hjemad mod slottet, hvor længe det så ville blive ved med at være hendes hjem. For der var vel ingen interesse i at beholde hende på Castle of Fire, såfremt Damian virkeligt var død. Noget måtte i hvert fald ske.
Blake veg for generalen der lige havde påbudt hende ikke at slås som en mand, lod sig falde ned på det ene knæ og slyngede fin jord op mod generalens ansigt. Han kneb øjnene sammen og hun udnyttede det til at nå omkring ham og med sit tynde gulddekorerede sværd holdt mod hans rygrad, og daggerten mod hans strubehoved, havde grebet om ham. ”Sig ikke at jeg kæmper som en mand.” hviskede hun halvdrilsk og trak sig bort fra hans bredskuldrede ryg. Han drejede omkring så hans grå skæg og rynkede ansigt var synligt, hun nejede for ham og drejede omkring.
Den unge kvinde trak sig bort til en af de indmurede haver og lod sig glide ned på en bænk af solidt marmor. Hendes fingre flettede hurtigt den sorte lædertops snørre op og lod den glide ned på bænken ved siden af hende. Under det sorte og slidsede skørt bar hun læderbukser der var til for at beskytte hende mod eventuelle skrammer. Hun stak et ben ud og lænede sig tilbage på den hårde overflade. Hendes blik rettet mod himlen, der her fra Agaras adelskvarter stadig var grå af forurening. Et lavt suk undslap hendes læber. Snart måtte turen gå hjemad mod slottet, hvor længe det så ville blive ved med at være hendes hjem. For der var vel ingen interesse i at beholde hende på Castle of Fire, såfremt Damian virkeligt var død. Noget måtte i hvert fald ske.