Post by Maddox Bane on Nov 18, 2018 14:59:34 GMT
Endelig standsede hans færd ved en dør, der lå gemt væk nedead endnu en gyde. Hans knoer ramte overfladen dæmpet. Lidt efter blev en skode i døren åbnet, et gulligt øje kom til syne i hullet, kiggede ham op og ned, og uden et ord udvekslet, blev skoden lukket til igen. Og så åbnede døren. Indenfor var der dæmpet musik, og øjeblikkeligt ramte den stærke lugt af alkohol hans næse, som han trådte ind. Der var kun en halv snes borde derinde og en bardisk lavet af et enkelt stykke tømmer oven på nogle øltønder. Alle vinduer i lokalet var blevet hamret til med brædder. Tyvelagets hemmelige bar. Maddox styrede mod bardisken, smed en mønt og fik en flaske udleveret, inden han søgte ned mod en af de bagerste borde i baren.