Post by Lana Hyles on Jul 9, 2018 15:45:06 GMT
Markedet var propfyldt med mennesker og væsner, så tæt at hvis man ikke var over normalen høj, ville man ikke se andet end ryggene på de nærmeste. Lana stod ved en smykkebod, ikke at smykker interesserede hende bestemt, men et smykke forlod hendes hånd og gled over i bodejerens hænder. Det blev vurderet nøje før penge gik fra bodens ejermand til Lana selv. Smykket var nyligt erhvervet på selv samme marked. Chase havde hjulpet hende men de var lige splittet op for at gå til hver deres bod. Sådan gik handlerne bare hurtigst. Hendes nakke var bukket som hun inspicerede udvalget i boden. Sølv og guldsmykker lå på rad og række med perler og små ædelsten i. En hel af dem var med garanti forfalskninger.
På trods af at den blonde unge kvinde stod ved en smykkebod bar hun ikke et eneste selv. Det var ikke unormalt blandt underklassen, men alligevel bar en del kvinder billige smykker for at ligne noget. Hun bar en mørk kjole der slyngede sig tæt om hendes krop og efterlod en pæn kavalergang. Håret sad løst opsat med en nål bagpå hovedet. Der skulle ikke meget til for at den ville brase og lade de tunge lyse lokker danse frit. En ung mand stod ved hendes side og forsøgte at få hendes opmærksomhed ved at holde det ene smykke efter det andet op for hende. Han plaprede om løst og fast og troede klart at han kunne charmere sig ind på en køn kvinde under markedets trænge kår. Lana havde allerede tømt hans lommer så let og elegant at han ikke opdagede andet end hvad han troede var flirten. Så havde hun vendt opmærksomheden mod smykkerne igen og han forsøgte stadig at bibeholde hendes opmærksomhed.