Post by Salander Rosenthel on Jan 4, 2018 14:37:17 GMT
Eriz LaPiera Black
Det havde taget længere end beregnet af få hans operationer sat op i Agares. Han havde kun haft få spioner her i forvejen, og der var allerede en infrastruktur af bander, domineret af en adelig ved navn Shaiin McGivens. Det havde taget ham tre år at finde frem til det navn alene. Han måtte etablere sine egne strukturer uden om de allerede eksisterende. Han var startet med de lokale horehuse. Hore elskede at få lidt ekstra, uden om deres almindelige forretning, ved at lirke hemmeligheder ud af folk og sådan var han begyndt at tilføje til sine Bøger. Han havde fået sine fingre om et par af de almindelige adelige. Ligegyldige noble kvinder og mænd. En enkelt baron og en enkelt greve. Stadig ikke noget nær det system han havde haft i Portus. Han savnede de rene gader, selvom Pandemoniums infrastruktur tiltalte ham; de handlede lige så meget om straf og hakkeorden som de portusianske, så var der så forfærdelig beskidt over alt her. Aske krøb ind gennem alle revner, sod dækkede alle fascader. Afskyeligt.
Men det ville blive det værd. Han ville få hævn over alle de portusianske hyklere. Vaelon. Eian. Helena. Hele Rådet. Veteranoerne. Og nu var han endelig klar. Jakkesættet var dugfriskt, pressefolderne sprøde og knitrende i det stive, midnats sorte jakkesæt der gjorde hans mørke brune øjne endnu mørkere. Håret var skubbet tilbage med gel. Han rettede en sidste gang på frakken i jakkesættet, mens han ventede på at vagten ved hovedportene læste hans brev. Det var en officiel præsentation for det Pandemonske hof, underskrevet Baronesse Colt, der på den måde lagde hendes navn ned på at Salander var til egnet til at tale med folk over hans station. Under hendes præsentation havde Salander selv skrevet en lille paragraf.
Men det ville blive det værd. Han ville få hævn over alle de portusianske hyklere. Vaelon. Eian. Helena. Hele Rådet. Veteranoerne. Og nu var han endelig klar. Jakkesættet var dugfriskt, pressefolderne sprøde og knitrende i det stive, midnats sorte jakkesæt der gjorde hans mørke brune øjne endnu mørkere. Håret var skubbet tilbage med gel. Han rettede en sidste gang på frakken i jakkesættet, mens han ventede på at vagten ved hovedportene læste hans brev. Det var en officiel præsentation for det Pandemonske hof, underskrevet Baronesse Colt, der på den måde lagde hendes navn ned på at Salander var til egnet til at tale med folk over hans station. Under hendes præsentation havde Salander selv skrevet en lille paragraf.
Deres højhed, Dronning Eriz Winters af Pandemonium
Det ville glæde mig at møde Dem i person og præsentere mig selv endnu engang. Vi har mødt hinanden før, til en fest her på slottet, men min situation har ændret sig siden der. Jeg føler vi ville kunne give hinanden meget. For at bevise at jeg mener det, har jeg medbragt en gave til Dem. En gave der vil kunne lede dig til dem du ønsker mest.
Veteranoerne.
Ærbødigst
Salander Rosenthel
Det ville glæde mig at møde Dem i person og præsentere mig selv endnu engang. Vi har mødt hinanden før, til en fest her på slottet, men min situation har ændret sig siden der. Jeg føler vi ville kunne give hinanden meget. For at bevise at jeg mener det, har jeg medbragt en gave til Dem. En gave der vil kunne lede dig til dem du ønsker mest.
Veteranoerne.
Ærbødigst
Salander Rosenthel
Vagten så fra Salander til de to tjenere han havde med, der bar på en sort kiste. Han havde de rigtige papirer til at blive lukket ind. "De kan vente på hendes kontor indtil videre, My Lord," Han lagde tryk på indtil videre. Hvis Eriz ikke ønskede at se ham, ville han blive sendt bort igen.
"Meget vel."
"Meget vel."