Post by Shaiin McGivens on Dec 31, 2017 10:13:49 GMT
Blikket var rettet ud af vinduet, der viste ham den mørke nat. Forureningen holdt stjerner og månen fra hans blik, men han vidste de var der. Han ville altid vide de var der. Præcis som han vidste så meget andet var der. Præcis som han vidste Zia gemte sig hos Blake og at der tydeligvis, uanset hvad han forsøgte, var ingen mulighed for at snakke med hende. Hvorfor? De havde været gode venner før det. Hun havde endda nok været en af hans få oprigtige og bedste venner, før det. I ægteskabet havde han vist hende hensyn og respekteret hende. Der var kun den aften...
Hvis man virkelig elskede nogle, ville man kæmpe for det. Alligevel havde han siddet her det sidste lange tid. At vise sig offentligt ville næsten kun gøre alt værre. Lige nu svirrede rygterne om deres forhold, selvfølgelig gjorde de det, men han kunne kun begrænse dem så og så meget. Han ville ikke give folk grund til at bekræfte nogle af rygterne. Også selv om blot hans fravær kunne være bekræftelse nok i sig selv...
Han ville gøre så meget. Så meget...Men hvem ønskede han mest? Der var intet svar. Han ønskede sig Zia tilbage, for hun var ikke bare en ægtefælle, men en ven. Huset var tomt uden hende og selv børnene så ud til at undre sig og mangle noget. Men han ønskede sig også Salem. Livet spillede virkelig en et puds. Han havde aldrig regnet med Salem faktisk kunne blive en mulighed igen. Han havde giftet sig med Zia af alle de rigtige årsager. For at hjælpe hende og skærme hende. Han havde risikeret så meget for at redde hende og hendes familie...
Var intet af det bevis nok? Var intet af det vigtigt nok, til at hun i det mindste kunne give ham den ene ting? Et enkelt møde...Selv ikke samtalen med Blake så ud til at hjælpe noget som helst. Han havde ellers haft det indtryk at den var gået godt.
Han havde heller ikke opsøgt Salem. Ikke engang et brev, der forklarede noget som helst. Ikke så meget som et ord. Hele byen vidste vel at Zia ikke boede her lige for tiden, så der var ingen grund til at køre rundt i det. Salem vidste vel at Shaiin intet ondt ønskede hans søster. De havde snakket om det flere gange...De ville aldrig gøre det, hvis ikke Zia var indforstået med det...
Men på dette punkt skulle det ikke undre ham hvis Salem hadede ham også. Det var hans forbandelse, skønt han ikke vidste hvor den kom fra. Private forhold og familie havde altid bragt ham mere svig end glæde. Helt tilbage fra hans forældre. Helt til Salem, Flint og Zia. Der var aldrig noget, der bare var godt og det ødelagde altid det han arbejdede så hårdt for.
Som hans gode rygte.
Det var ikke ødelagt endnu. Det var som om folk holdt vejret og afventede situationen. Hvis de gik efter at blive skilt eller noget i den stil, hvad så? Nogen ville dømme ham. Men når han tænkte over det, ville det måske ikke blive så slemt igen. Han havde været på den vindende side af borgerkrigen. Han havde en etableret forretning i byen. Nej, måske ville det endda være værre for Zia, hvis det blev så slemt at det var deres eneste udvej.
Han trak vejret dybt og tog glasset med den gyldne alkohol. Whiskey. Selv om det mindede ham om Salem på så mange måder, drak han alligevel resten af indholdet i glasset. Han havde ikke været så frisk på det sidste. Han havde været lidt varmt og irritabel. Det var underligt, for det var trods alt vinter og alt var mere koldt end koldt i disse måneder.
Nogen bankede på døren, men selv om Shaiin intet sagde, trådte skikkelsen ind alligevel. En af hans sønner. To af dem havde deltaget til fødselsdagen, for at repræsentere familien. Daron var god til den slags, trods alt. Og det var selv samme mand der trådte ind nu og fortalte ham om nattens begivenheder.
Alt var jo gået ganske vildt for sig, nu hvor han ikke selv havde været der til at bevidne noget af det.
Damian.
Hele denne tid havde han tænkt på at arbejde mere for Eriz. Han havde brug for at komme ud af huset. Han havde alle disse oplysninger og hint, men ingen at give dem til. Hvem ville betale for noget, de ikke engang vidste lå og ventede på dem?
Nej. Måske var det fordi med at være upartisk. Han spillede altid de sikre kort og se hvor det bragte ham hen! Ingen behøvede at vide noget.
Damian havde overlevet. Hele slottet var i oprør. Damian og han havde ofte havde et godt forhold til hinanden og haft nogle gode samtaler. Man skulle jo investere i fremtiden.
Han stillede glasset fra sig.
Han ville give det nogle dage. Han ville opsøge Zia snart, på slottet, og bede hende om at lytte. Om ikke andet, bare for et øjeblik, så de kunne blive enige om hvad de ville. Han ville ikke sidde her, til grin, længere. Hvis Zia ikke gad mere, var det fint. Han ville ikke engang straffe familien for det. Men de måtte i det mindste snakke om det og han ville gerne have, at Zia vidste, at det altid havde været hende først. I det hele.
Og så ville han snakke med Damian. Rygterne fra Portus var ret interessante. Han havde noget at sælge, som forhåbentlig kunne garantere hans plads tæt på Damian.
Nok gik familie-forholdene altid galt. Men han havde styr på sit arbejde. Han var ingen knækket mand.
//Out