Post by Roman Hawkins on Nov 1, 2017 20:40:40 GMT
Cassidy Ahern ~ Roman Hawkins
Den salte havluft fyldte luften her omkring havnen, hvor bredskuldrede sømænd med arme tykke som træstammer og muskler tykke som reb bevægede sig op og ned af molerne og bar tunge trækasser af skibene som lå til kaj. Kasserne blev losset op i vogne som blev trukket af heste, som kusken fik sat i bevægelse med et smæld fra sin pisk. Med en vrinsken og en prusten trak hestene afsted med vogn og læs, og forsvandt bort fra havnen.
Fra toppen af en mest på ét af skibene som var blevet læsset af havde en måge fulgt vagtsomt med i alt der foregik nede på kajen, og først spredt vingerne da vognen var forsvundet rundt om et hjørne og ud af syne. Mågen satte af fra masten og fløj i en bue rundt om kajen, før den søgte ind i en gyde i nærheden - den selv samme gyde som man, hvis man havde været opmærksom og tålmodig nok, ville have set mågen dukke op i en times tid forinden.
Ude af syne fra havnearbejderne begyndte fuglen langsomt at vride og vende sig. Fjerene trak sig ind i kroppen som gradvist voksede, og tog en menneskelig form. Den hvide fjerdragt blev erstattet af en atletisk bygget mand, med pjusket mørkeblondt hår og blå øjne, der selv uden at hans læber var med på det, så ud til at have et smil gemt i sig. Kun den let spidse form af hans næse kunne sammenlignes med fugleformene Roman foretrak at tage, når han arbejdede.
Den nøgne skikkelse blev tålmodigt dækket til fra det tøj, han havde gemt væk i forvejen i hulrummet mellem to sten i én af væggene i bygningen han stod ved. Han havde håbet at noget mere spændende ville være kommet til havnen den dag, men han havde tilsyneladende ikke heldet med sig den dag. Oh well... Solen var ikke gået ned endnu. Den var i gang med at synke ned i vest, men der ville stadig være et par timer med dagslys endnu. Måske ville der ske noget inden dagen var omme.
Fra toppen af en mest på ét af skibene som var blevet læsset af havde en måge fulgt vagtsomt med i alt der foregik nede på kajen, og først spredt vingerne da vognen var forsvundet rundt om et hjørne og ud af syne. Mågen satte af fra masten og fløj i en bue rundt om kajen, før den søgte ind i en gyde i nærheden - den selv samme gyde som man, hvis man havde været opmærksom og tålmodig nok, ville have set mågen dukke op i en times tid forinden.
Ude af syne fra havnearbejderne begyndte fuglen langsomt at vride og vende sig. Fjerene trak sig ind i kroppen som gradvist voksede, og tog en menneskelig form. Den hvide fjerdragt blev erstattet af en atletisk bygget mand, med pjusket mørkeblondt hår og blå øjne, der selv uden at hans læber var med på det, så ud til at have et smil gemt i sig. Kun den let spidse form af hans næse kunne sammenlignes med fugleformene Roman foretrak at tage, når han arbejdede.
Den nøgne skikkelse blev tålmodigt dækket til fra det tøj, han havde gemt væk i forvejen i hulrummet mellem to sten i én af væggene i bygningen han stod ved. Han havde håbet at noget mere spændende ville være kommet til havnen den dag, men han havde tilsyneladende ikke heldet med sig den dag. Oh well... Solen var ikke gået ned endnu. Den var i gang med at synke ned i vest, men der ville stadig være et par timer med dagslys endnu. Måske ville der ske noget inden dagen var omme.