Post by Roman Hawkins on Sept 30, 2017 0:35:27 GMT
Roman Hawkins
Fulde navn: Roman Hawkins. Kalder sig Rom
Alder: 27
Race: Formskifter
Job: Spion. Tjener nok til at leve komfortabelt
Civilstatus: Single
Bopæl: Hos formskifterne i Maranos, Vavilon
Våben: Roman er ikke en fighter, så han bruger derfor ingen våben andet end hvad hans diverse dyreforme giver ham. Da han foretrækker at tage fugleform er det for det meste næb og klør.
Udseende: Omkring 1,85 m høj med en vægt på 80 kg. Roman er bredskuldret med pjusket mørkeblondt hår, som krøller ud i pandehåret. Øjnene er mørkeblå og med et latterfyldt glimt i sig, ligesom et smil som regel er at se på hans læber. Han har et markeret kæbeparti og en spids næse, han er overbevist er produktet af hans hyppige brug af fugleforme. Når han ikke er i en dyreform går han i behagelige tøj. Løse skjorter og bukser spændt fast med en læderrem om livet. Han har et par tatoveringer fordelt over sine arme og sin brystkasse.
Som formskifter kan Roman tage næsten enhver dyreform som han ønsker, men han har en forkærlighed for fugle, og i særdeleshed høgen.
Baggrundshistorie: Romans opvækst var så normal som den nu kan være, når ens mor var prostitueret i Vavilon uden et klart svar på hvem ens far var. Han tilbragte sine tidlige år med at hjælpe til i det bordel hans mor arbejdede i, ved at hjælpe med at vaske sengetøjet og rydde op efter hvert kundebesøg. Normalt ikke de opgaver man ville give en horesøn, men det var aldrig opgaver som gjorde Roman noget. Det betød også at han meget hurtigt gjorde sig gode venner med kvinderne der arbejdede i bordellet, noget som fulgte med ham lige indtil hans unge teenageår, hvor han tog skridtet videre og forlod bordellet. På det tidspunkt havde han allerede erfaret fordelene hans evner som formskifter kunne give ham, og han begyndte at eksperimentere med at finde ud af præcis hvordan de skulle bruges. Da han blev 15 begyndte han at arbejde som spion. Han havde fundet ud af at folk sjældent tænkte over hvad de sagde når de troede deres hemmelige møder var trygge – for hvem stiller vel spørgsmål om en eller anden fugl oppe i trækronen? Roman tilbød sine tjenester til alle som kunne betale sig til det, først uden meget omtanke for hvem han spionerede for. Om det så var en pandemonsk adelsmand eller en af almuen i Vavilon. Tingene forandrede sig, da der udbrød borgerkrig i Pandemonium, en modstandsbevægelse hærgede gennem Vavilon og et hybridoprør tog form i Portus. Roman kunne ikke længere tillade sig selv at tilbyde sine tjenester til ”hvem som helst”, og begyndte mere og mere at overveje sine arbejdsgivere. I det sidste har han fundet sig selv som en mere eller mindre fast spion for sin egen raceleder og ven, Khala Riviera, og det har også givet ham en semi-fast bopæl i formskifternes kro i Maranos.
Personlighed: Roman er én af de mest selskabelige fyre man overhovedet kan komme i kontakt med. Han er ekstremt udadvendt, og har en vane med at finde en vis fornøjelse i at placere sig selv i grupperne med mest liv og lyd. Han er langt fra genert når det kommer til kvinder, og har ingen skam i åbent at betragte en kvinde som falder i hans smag. Lige så skamløs er han overfor sine egne rødder, hvor han ikke har det mindste imod at bekræfte at hans mor er en hore, og yderligere uddybe at hun er ’den bedste hore i hele Vavilon’.
Roman elsker også at fortælle historier, og hans spionrapporter bliver ofte forklædt som en historie han fortæller videre til sin arbejdsgiver. Det er derfor ekstra besværligt for udenforstående at bedømme om hvad han siger faktisk er en rapport eller skrøner. Yderligere er han en særdeles god løgner og ved hvordan ordene kan spinde historien han vil have den til.
Hvis man først er blevet venner med Roman, skal der meget til før han bliver uvenner med én. Han er en ekstremt tålmodig mand, men det skal ikke siges at han finder sig i hvad som helst. Han stoler kun på folk så langt som han kan kaste dem, og hvis han får nok grund til at vende én ryggen, gør han det. Men det skal der som sagt meget til før det overhovedet bliver aktuelt, og desuden finder han det meget mere behageligt at have mange venner at drikke med, end mange fjender at holde sig fra.
Styrker:
- Ekstremt tålmodig
- Trives i store grupper
- Kreativ historiefortæller/løgner
- Kan være enormt charmerende
Svagheder:
- Han er ikke en fighter
- Impulsiv
- Adrenalinjunkie
Andet: Roman valgte sit eget efternavn efter sin foretruken dyreform, en høg
Signatur: Sam Claflin