Post by Blake De Clare on Sept 1, 2017 20:31:23 GMT
Hovene klikkede og klakkede mod skovbunden hver gang de ramte en sten. Tempoet var stødt og roligt. Blake trak luften dybt ned i lungerne og slap et lavt befriende suk da den slap ud over hendes læber igen. Skovens træer tonede sig højt op over hende og dannede et lysegrønt overhæng der kun en gang imellem lod solens lysstråler igennem. Sjældent befandt der sig folk imellem hvad der virkede som beskyttende træer, men i virkeligheden skjulte lovløse og muterede dyr, og hvis man var uheldig stødte man måske på dem. Lige præcis derfor hang en længere daggert foran sadlen på hesten. Blake lod sig glide ned langs hingstens side og landede med en blød dump lyd på den bladdækkede skovbund. Den venstre hånd holdt stadig blidt om tøjlen, for at sikre at hingsten forblev ved hendes side, egentligt var det nok unødvendigt for den var endnu ikke veget fra hende. Skørterne og kappen hvislede henover skovbunden, et par blade lod sig rive med som var de limet til stoffet.
Det var så lavt at man ikke ville have bemærket det, hvis ikke det var for skovens næsten tunge stilhed. Små, klynkende, pipende lyde der næsten kunne lyde som en forvokset mus. Dét var så langt fra hvad det var. Skørterne stoppede sin hvislen over skovbunden og Blakes blik gled undrende henover buskadset til højre for hende. Igen lød lyden, denne gang tættere på og om muligt endnu mere ynkeligt og klagende. Hendes hånd slap tøjlen og hun faldt ned på hug foran en busk med foruroligende farvede bær. Hun skubbede et par grene til siden og afslørede en lille snøftende næse og to store runde øjne. Det tog ikke mange sekunder før den lille hvalp vraltede frem på sine alt for forvoksede poter og skubbede sin våde og kolde næse ind i hendes håndflade, og blot et øjeblik efter havde en helt lille pelsklump presset sin tynde krop så tæt ind imod hendes ben at skørterne næsten dækkede den. De klynkende lyde tiltog både i antal og højde, som ville den virkeligt sikre sig at den havde fundet liv der ikke var ude på at spise den. Hun kunne ikke lade være, men greb fat om den lille mave og trak en firbenede op og ind til sig. Først da stoppede de klynkende lyde og blev erstattet af små smask.
På turen hjem lå den lille hvalp tæt pakket ind mod hendes mave, puttet i hendes kappe, støttet foran på sadlen. Den faldt hurtigt til ro ved hestens gyngende bevægelser, og der gik ikke lang tid før ingen lyde overhovedet kom fra pelsklumpen. Hendes forældre opdagede ingenting da hun sneg sig indenfor og sprang op ad den bredde trappe til hendes værelse, tjenerne opdagede ingenting da de havde klargjort badet og sneg den med ud på det store badeværelse. Den lille hvalp klynkede kun kortvarigt da den blev sænket ned i den lunkne vand før den begyndte at pjaske legesygt med en af de alt for store poter i vandet.
Det var så lavt at man ikke ville have bemærket det, hvis ikke det var for skovens næsten tunge stilhed. Små, klynkende, pipende lyde der næsten kunne lyde som en forvokset mus. Dét var så langt fra hvad det var. Skørterne stoppede sin hvislen over skovbunden og Blakes blik gled undrende henover buskadset til højre for hende. Igen lød lyden, denne gang tættere på og om muligt endnu mere ynkeligt og klagende. Hendes hånd slap tøjlen og hun faldt ned på hug foran en busk med foruroligende farvede bær. Hun skubbede et par grene til siden og afslørede en lille snøftende næse og to store runde øjne. Det tog ikke mange sekunder før den lille hvalp vraltede frem på sine alt for forvoksede poter og skubbede sin våde og kolde næse ind i hendes håndflade, og blot et øjeblik efter havde en helt lille pelsklump presset sin tynde krop så tæt ind imod hendes ben at skørterne næsten dækkede den. De klynkende lyde tiltog både i antal og højde, som ville den virkeligt sikre sig at den havde fundet liv der ikke var ude på at spise den. Hun kunne ikke lade være, men greb fat om den lille mave og trak en firbenede op og ind til sig. Først da stoppede de klynkende lyde og blev erstattet af små smask.
På turen hjem lå den lille hvalp tæt pakket ind mod hendes mave, puttet i hendes kappe, støttet foran på sadlen. Den faldt hurtigt til ro ved hestens gyngende bevægelser, og der gik ikke lang tid før ingen lyde overhovedet kom fra pelsklumpen. Hendes forældre opdagede ingenting da hun sneg sig indenfor og sprang op ad den bredde trappe til hendes værelse, tjenerne opdagede ingenting da de havde klargjort badet og sneg den med ud på det store badeværelse. Den lille hvalp klynkede kun kortvarigt da den blev sænket ned i den lunkne vand før den begyndte at pjaske legesygt med en af de alt for store poter i vandet.
