Post by Sebastien Novik on Jul 31, 2017 11:20:07 GMT
Fulde navn: Sebastien Novik
Alder: 19
Race: Formskifter
Job: Problemløser
Civilstatus: Single
Bopæl: Vavilon
Våben: Hvad end dyr han forvandler sig til, Langsværd, Slynge.
Udseende: Høj og muskuløst bygget, med smaragd grønne der følger ham i alle former, og stridt sort hår der går ham til skuldrene. Små og større ar dækker hele hans krop, selv hans unge men barske ansigt, vejrbidt og solbrændt fra et liv udendørs. Mørke skægstubbe dækker hans kæbe og hals, og danner et utrimmet men nydeligt skæg. Om hans hals hænger der en enkelt guldmønt i en sort lædersnor.
Baggrundshistorie: Sebastien blev født ind i en afsides liggende stamme af formskiftere. I Vavilons bjærge trænede hans far og brødre ham i kamp, og hvordan man kunne overleve selv de mest barske omgivelser. Da han blev 10 år gammel blev han taget med ud i verden på en form for pilgrimsfærd som alle drenge i hans stamme skal gennemgå, kaldet Bæsternes Bog. Målet var simpelt. Find de mest dødelige dyr i verden, og tag deres skikkelser. Kend deres mønstre og lær deres måder at overleve på. Og vend så tilbage til stammen, stærk nok til at kunne beskytte dit folk
Sebastien og hans to storebrødre, Veksel på 17 og Bartek på 20, tog deres tid med deres rejse. De drog igennem skove, bjerge og ørkener, lærte til og kæmpede imod både kæmpestore væsner og de mindste kreaturer. De holdt sig generelt fra store flokke af mennesker og andre tænkende væsner, og med snilde og kløgt lykkedes det dem at undgå det værste af den rasende krig der hærgede landet.
Men deres fælles rejse ville blive kort.
En aften blev Sebastien og hans brødre fundet af en flok lejesoldater. De blev overfaldet og overmandet, og skønt de prøvede at flygte i form af mindre dyr blev de stadig fanget. For blandt soldaterne var en troldmand af en slags, en mentalist ved navn Cenan, som kunne se nøjagtig hvor brødrene gemte sig, selv i deres dyreskikkelser. De blev i menneskeform trukket nøgne ind i midten af lejren og smidt foran soldaternes ejer. En adelskvinde ved navn Lyanna Belmont. Da krigen var begyndt havde Lyanna opsamlet alt det guld hun kunne fra hendes lande og købt en lille hær på næsten hundrede mand, som nu tjente hende loyalt. Hun havde ingen kærlighed for formskiftere, og besluttede sig for at hun ville lege med de tre brødre. Først fik hun dem tævet, og skønt brødrene prøvede at slås tilbage, så stoppede Cenan`s magi nemt deres utrænede sind.
Men da deres basale smerte begyndte at kede hende fik Lyanna dem til at slås. Mod hinanden. Hun lod brødrene frit bruge deres kræfter, men da de nægtede at slås imod hinanden sendte Cenan med sin magi Bartek ind i en rasende bersærkergang. Skønt han var ældst og stærkest var Bartek også af et blidt sind og hjerte. Og nu var der intet andet i hans øjne end mord. I et forsøg på at beskytte sin lillebror kastede Veksel sig ind foran Sebastien, og blev nødt til at kæmpe med alt han havde mod sin bror, men han havde ikke en chance. Bartek flåede ham til dødens rand med sine bjørnekløer, og skulle lige til at færdiggøre ham da Sebastien hoppede ind foran for at kæmpe mod Bartek. Normalt ville det Sebastien ikke have en chance, men Bartek var såret og han var desperat efter at beskytte sin bror. Til sidst stod Sebastien over sine to blødende brødre, deres blod på hans hænder og tænder. Vreden var sivet ud af Bartek, og de to brødre lå hulkende på jorden, badet i blod, pels og skælrester i deres menneske forme. Sebastien tryglede Lyanna om at lade dem gå, om hun ikke havde fået nok. Men hun var ikke færdig med brødrene. Hun forlangte at han dræbte en af sine brødre, for at han selv og den overlevende så måtte gå fri. Hulkende bad og tiggede han, og sagde at han da ikke kunne vælge mellem sine brødre. I svar kastede hun ham en mønt. Sebastien skulle til at hoppe på kvinden da Cenan`s magi overtog hans krop, men ikke hans sind. Med tunge bevægelser blev han tvunget til at slå mønten i luften, og se at den faldt på Veksel. Magien omsluttede hans krop, og pludselig stod han over sin elskede bror, som med bedende øjne stirrede op på ham, mens han tiggede for sit liv. Men Sebastiens krop var ikke længere hans egen. Han knælede ved sin brors side, og sænkede sit hoved mod sin brors hals, alt imens en ulvs tænder sprang frem fra hans kæber. Han kunne mærke hans egne varme tårer blande sig med sin brors blod, da magien fik hans tænder til at lukke sig om Veksels strube.
Sebastien vågnede morgenen efter i resterne af lejren. Soldaterne, Lyanna og Cenan var væk. Ved siden af ham lå Bartek, sovende, stadig badet i blod, og Veksel, hans øjne fjerne og døde. Sebastien vækkede Bartek, og i fællesskab begravede de Veksel i tavshed. Kun lyden af deres tårer der ramte den kompakte jord skabte nogen lyd. Da deres arbejde var færdigt begyndte de at skændes. Sebastien forsvarede at de skulle forfølge deres brors mordere, og slagte dem hver og en, mens Bartek holdt fast i, at de blot burde vende hjem, og at nok skade var sket. De gik fra hinanden i vrede, Sebastian mod syd og Bartek mod nord.
Sebastien forfulgte hæren i sin foretrukne form, en kulsort ulv. Han begyndte lige så stille sit værk. Hver eneste aften i flere dage sneg han sig i ly af mørket ind i lejren og bed halsen over på et par sovende vagter og soldater, inden han forsvandt ud i mørket igen. efter en uge var hele lejren i oprør, klar til at begå mytteri. De sendte jagt styrker ud i området efter den sorte ulv, men uden held.
Den aften Sebastien var klar til sit sidste angreb, med målet om at endelig dræbe Lyanna, skete der dog noget forfærdeligt. Det lykkedes Cenan at fange ham med sin magi, og inden længe stod han endnu engang ansigt til ansigt med Lyanna. Hun tævede ham personligt, og gjorde det klart for ham at han ville hænge ved solopgang. Alt håb virkede ude. Cenan forhindrede ham i at transformere sig, og han var omgivet af fjender. Han bandede og svovlede over sin uforsigtighed, og hviskede efter Veksels ånd hvor ked af det han var. Han opdagede det næsten ikke da Bartek stod foran ham. Han havde fulgt efter ham for at sikre sig at han ikke gjorde noget alt for dumt….. og var nu kommet for at redde ham. Han løsnede Sebastiens bånd, men da Sebastien forsøgte at omfavne sin bror trådte han tilbage, og sagde at han gjorde det her for Veksel, ikke ham. Der var en hårdhed i hans øjne der aldrig havde været der før, og det var klart at hans brors død stadig stod klart i hans minde. Han fik Sebastien til at sværge at opgive denne nyttesløse jagt på hævn, og først da han havde sagt Veksels navn tre gange accepterede han. De flygtede sammen ud i natten, og skiltes dagen efter. De to brødre har ikke set hinanden siden.
Sebastien var dog ikke klar til at vende hjem endnu. så han begyndte at rejse. Han lærte at der i et krigsramt land altid er plads til hyrede muskler, og hans egenskaber gav ham en gave for at løse problemer af de fleste arter. Han fik job hos alle der var villige til at hyre en formskifter, og lærte at geberde sig mellem normale mennesker. Han trænede sin krop og sine evner, fandt større og mægtigere dyr at forvandle sig til, men frem for alt trænede han sin vilje. Han kom sig aldrig over Veksels død, og svor at hans sind aldrig igen skulle tæmmes. Han traskede nøgen igennem tundra, levede på næsten ingen mad, og lærte at forme sin vrede og hævntørst til et våben. Med klo, tand, sværd og vrede begyndte han sin færd, og tog jobs af alle afskygninger. Men han har aldrig opgivet håbet om, at den der i sidste ende vil se på ham med rædsel i øjnene, er de folk der var skyld i hans brors død.
Personlighed: Sebastien er en født kriger. Aggressiv og varmblodet, med en tendens til at møde sine problemer med kløerne forrest. Skønt han er glædeligt selskab ved en varm ild med alkohol i blodet, så stiger hans temperament nemt. Han er ikke bange for at kæmpe intensivt for hans mål, og er villig til at lægge handling bag sine ord. Skønt han på ingen måde er uintelligent, så lader han ofte fornuft gå til vinden og lader sine følelser styre hans ord.
Styrker:
Bred vifte af dyr som han kan vælge imellem til en lang række af formål.
Vant til at slås, både som menneske og som bæst.
Meget viljestærk. Har trænet imod sinds magi.
Høj smertetærskel og vant til tæsk.
Svagheder:
Temperamentsfuld.
Lader sine følelser styre ham.
En stor frygt for åbne områder og sinds magi.
Tillidsproblemer.
Kan ikke lave sig til gnavere.
Faceclaim: Ben Barnes
Alder: 19
Race: Formskifter
Job: Problemløser
Civilstatus: Single
Bopæl: Vavilon
Våben: Hvad end dyr han forvandler sig til, Langsværd, Slynge.
Udseende: Høj og muskuløst bygget, med smaragd grønne der følger ham i alle former, og stridt sort hår der går ham til skuldrene. Små og større ar dækker hele hans krop, selv hans unge men barske ansigt, vejrbidt og solbrændt fra et liv udendørs. Mørke skægstubbe dækker hans kæbe og hals, og danner et utrimmet men nydeligt skæg. Om hans hals hænger der en enkelt guldmønt i en sort lædersnor.
Baggrundshistorie: Sebastien blev født ind i en afsides liggende stamme af formskiftere. I Vavilons bjærge trænede hans far og brødre ham i kamp, og hvordan man kunne overleve selv de mest barske omgivelser. Da han blev 10 år gammel blev han taget med ud i verden på en form for pilgrimsfærd som alle drenge i hans stamme skal gennemgå, kaldet Bæsternes Bog. Målet var simpelt. Find de mest dødelige dyr i verden, og tag deres skikkelser. Kend deres mønstre og lær deres måder at overleve på. Og vend så tilbage til stammen, stærk nok til at kunne beskytte dit folk
Sebastien og hans to storebrødre, Veksel på 17 og Bartek på 20, tog deres tid med deres rejse. De drog igennem skove, bjerge og ørkener, lærte til og kæmpede imod både kæmpestore væsner og de mindste kreaturer. De holdt sig generelt fra store flokke af mennesker og andre tænkende væsner, og med snilde og kløgt lykkedes det dem at undgå det værste af den rasende krig der hærgede landet.
Men deres fælles rejse ville blive kort.
En aften blev Sebastien og hans brødre fundet af en flok lejesoldater. De blev overfaldet og overmandet, og skønt de prøvede at flygte i form af mindre dyr blev de stadig fanget. For blandt soldaterne var en troldmand af en slags, en mentalist ved navn Cenan, som kunne se nøjagtig hvor brødrene gemte sig, selv i deres dyreskikkelser. De blev i menneskeform trukket nøgne ind i midten af lejren og smidt foran soldaternes ejer. En adelskvinde ved navn Lyanna Belmont. Da krigen var begyndt havde Lyanna opsamlet alt det guld hun kunne fra hendes lande og købt en lille hær på næsten hundrede mand, som nu tjente hende loyalt. Hun havde ingen kærlighed for formskiftere, og besluttede sig for at hun ville lege med de tre brødre. Først fik hun dem tævet, og skønt brødrene prøvede at slås tilbage, så stoppede Cenan`s magi nemt deres utrænede sind.
Men da deres basale smerte begyndte at kede hende fik Lyanna dem til at slås. Mod hinanden. Hun lod brødrene frit bruge deres kræfter, men da de nægtede at slås imod hinanden sendte Cenan med sin magi Bartek ind i en rasende bersærkergang. Skønt han var ældst og stærkest var Bartek også af et blidt sind og hjerte. Og nu var der intet andet i hans øjne end mord. I et forsøg på at beskytte sin lillebror kastede Veksel sig ind foran Sebastien, og blev nødt til at kæmpe med alt han havde mod sin bror, men han havde ikke en chance. Bartek flåede ham til dødens rand med sine bjørnekløer, og skulle lige til at færdiggøre ham da Sebastien hoppede ind foran for at kæmpe mod Bartek. Normalt ville det Sebastien ikke have en chance, men Bartek var såret og han var desperat efter at beskytte sin bror. Til sidst stod Sebastien over sine to blødende brødre, deres blod på hans hænder og tænder. Vreden var sivet ud af Bartek, og de to brødre lå hulkende på jorden, badet i blod, pels og skælrester i deres menneske forme. Sebastien tryglede Lyanna om at lade dem gå, om hun ikke havde fået nok. Men hun var ikke færdig med brødrene. Hun forlangte at han dræbte en af sine brødre, for at han selv og den overlevende så måtte gå fri. Hulkende bad og tiggede han, og sagde at han da ikke kunne vælge mellem sine brødre. I svar kastede hun ham en mønt. Sebastien skulle til at hoppe på kvinden da Cenan`s magi overtog hans krop, men ikke hans sind. Med tunge bevægelser blev han tvunget til at slå mønten i luften, og se at den faldt på Veksel. Magien omsluttede hans krop, og pludselig stod han over sin elskede bror, som med bedende øjne stirrede op på ham, mens han tiggede for sit liv. Men Sebastiens krop var ikke længere hans egen. Han knælede ved sin brors side, og sænkede sit hoved mod sin brors hals, alt imens en ulvs tænder sprang frem fra hans kæber. Han kunne mærke hans egne varme tårer blande sig med sin brors blod, da magien fik hans tænder til at lukke sig om Veksels strube.
Sebastien vågnede morgenen efter i resterne af lejren. Soldaterne, Lyanna og Cenan var væk. Ved siden af ham lå Bartek, sovende, stadig badet i blod, og Veksel, hans øjne fjerne og døde. Sebastien vækkede Bartek, og i fællesskab begravede de Veksel i tavshed. Kun lyden af deres tårer der ramte den kompakte jord skabte nogen lyd. Da deres arbejde var færdigt begyndte de at skændes. Sebastien forsvarede at de skulle forfølge deres brors mordere, og slagte dem hver og en, mens Bartek holdt fast i, at de blot burde vende hjem, og at nok skade var sket. De gik fra hinanden i vrede, Sebastian mod syd og Bartek mod nord.
Sebastien forfulgte hæren i sin foretrukne form, en kulsort ulv. Han begyndte lige så stille sit værk. Hver eneste aften i flere dage sneg han sig i ly af mørket ind i lejren og bed halsen over på et par sovende vagter og soldater, inden han forsvandt ud i mørket igen. efter en uge var hele lejren i oprør, klar til at begå mytteri. De sendte jagt styrker ud i området efter den sorte ulv, men uden held.
Den aften Sebastien var klar til sit sidste angreb, med målet om at endelig dræbe Lyanna, skete der dog noget forfærdeligt. Det lykkedes Cenan at fange ham med sin magi, og inden længe stod han endnu engang ansigt til ansigt med Lyanna. Hun tævede ham personligt, og gjorde det klart for ham at han ville hænge ved solopgang. Alt håb virkede ude. Cenan forhindrede ham i at transformere sig, og han var omgivet af fjender. Han bandede og svovlede over sin uforsigtighed, og hviskede efter Veksels ånd hvor ked af det han var. Han opdagede det næsten ikke da Bartek stod foran ham. Han havde fulgt efter ham for at sikre sig at han ikke gjorde noget alt for dumt….. og var nu kommet for at redde ham. Han løsnede Sebastiens bånd, men da Sebastien forsøgte at omfavne sin bror trådte han tilbage, og sagde at han gjorde det her for Veksel, ikke ham. Der var en hårdhed i hans øjne der aldrig havde været der før, og det var klart at hans brors død stadig stod klart i hans minde. Han fik Sebastien til at sværge at opgive denne nyttesløse jagt på hævn, og først da han havde sagt Veksels navn tre gange accepterede han. De flygtede sammen ud i natten, og skiltes dagen efter. De to brødre har ikke set hinanden siden.
Sebastien var dog ikke klar til at vende hjem endnu. så han begyndte at rejse. Han lærte at der i et krigsramt land altid er plads til hyrede muskler, og hans egenskaber gav ham en gave for at løse problemer af de fleste arter. Han fik job hos alle der var villige til at hyre en formskifter, og lærte at geberde sig mellem normale mennesker. Han trænede sin krop og sine evner, fandt større og mægtigere dyr at forvandle sig til, men frem for alt trænede han sin vilje. Han kom sig aldrig over Veksels død, og svor at hans sind aldrig igen skulle tæmmes. Han traskede nøgen igennem tundra, levede på næsten ingen mad, og lærte at forme sin vrede og hævntørst til et våben. Med klo, tand, sværd og vrede begyndte han sin færd, og tog jobs af alle afskygninger. Men han har aldrig opgivet håbet om, at den der i sidste ende vil se på ham med rædsel i øjnene, er de folk der var skyld i hans brors død.
Personlighed: Sebastien er en født kriger. Aggressiv og varmblodet, med en tendens til at møde sine problemer med kløerne forrest. Skønt han er glædeligt selskab ved en varm ild med alkohol i blodet, så stiger hans temperament nemt. Han er ikke bange for at kæmpe intensivt for hans mål, og er villig til at lægge handling bag sine ord. Skønt han på ingen måde er uintelligent, så lader han ofte fornuft gå til vinden og lader sine følelser styre hans ord.
Styrker:
Bred vifte af dyr som han kan vælge imellem til en lang række af formål.
Vant til at slås, både som menneske og som bæst.
Meget viljestærk. Har trænet imod sinds magi.
Høj smertetærskel og vant til tæsk.
Svagheder:
Temperamentsfuld.
Lader sine følelser styre ham.
En stor frygt for åbne områder og sinds magi.
Tillidsproblemer.
Kan ikke lave sig til gnavere.
Faceclaim: Ben Barnes
