Post by Balthazar Crane on Jul 18, 2017 18:23:22 GMT
Balthazar Crane
I'm down to one last hope
And I hope it's you
Though, kid, you're not exactly
A dream come true
I've trained enough turkeys
Who never came through
You're my one last hope
So you'll have to do
Fulde navn: Balthazar Crane
Alder: 50 år gammel
Race: Magiker
Job: Betragter sig selv som pensioneret, men tidligere jobtitler lyder: soldat, dusørjæger, underviser på magiker akademiet i Portus, læremester for Caleb og Isabel Veterano, magistrat.
Civilstatus: Singel.
Bopæl: Bosat i Vavilon, nær Maranos i en lille afsides hytte.
Våben: Balthazar foretrækker et et-håndsværd hvis det kommer til våben kamp, men er habil med flere forskellige andre former for væbnet kamp og uvæbnet kamp. Han foretrækker dog til enhver tid af trække på hans magi fremfor de andre ting hvis han skal i kamp, eftersom han har en betydelig skade i hans venstre lægmuskel der heftigt hæmmer hans bevægelses muligheder. Hans magiske evner strækker sig fra en beherskelse af elementet vand til en hvis ekspertise med runer og besværgelser. Han kan bevæge vand ved hjælp af bevægelser og mentale kommandoer, fryse det til is og varme det op til kogende temperaturer.
Udseende: 187 centimeter høj og cirka 90 kilo tung, bygget som en murstensvæg og blå øjne. Kort, stift og gråt hår, der har været gråt i de sidste tyve års tid. Klæder sig ofte i løse gevanter, skind og jordnære farver. Han har flere rune tatoveringer, men på hans højre skulder er der også en tatovering af tre svaler.
Baggrundshistorie: Balthazar er barn af to magikere der bestemt ikke havde tid til at have et barn. De var begge to tungt involveret i magistratet selvom ingen af dem bar høje titler. Han fik mest opmærksomhed fra dem, da han som 16-årig meldte sig i militær akademiet og begyndte sin soldater karriere til deres store skuffelse. Militærakademiet skulle dog også vise sig en skuffelse for en ung mand med et hjerte for kamp og krig - Portus var nemlig inde i en lang fredsperiode, og jobbet bestod mest i at vogte bymurerne og grænselinjerne. Så han kede sig. Sad på sine hænder. Indtil en aften, hvor hans oversergent fandt ham på lagnerne med hans kone og han fik en "dishonorable discharge" fra hæren. Så han tog op som dusørjæger og tog sig til at forsvare Portus' grænser på egen hånd. Han havde lidt af en karriere der, slet ikke på linje med hans senere elever, og den sluttede også brat efter en kamp med en forvandlet draconian der havde plaget en landsby, hvor dragen fik fat i hans ben. Knoglen brækker og muskel bliver revet op, healer aldrig korrekt og selvom han fik det sidste grin med sit kortsværd stukket igennem dragens kranium, blev hans ben aldrig det samme. Så han må se sig nødsaget til at finde andet arbejde.
Han finder det i Istus på magiker akademiet. Her må han undervise snotnæsede rigmandsbørn der har betalt sig ind, tudeprinser og slapsvanse, der aldrig i livet ville komme til at se en rigtig kamp. Indtil han støder på Isabel og Caleb Veterano. Overbevist om deres talent, tager han dem under sin vinge og forsøger at lære dem hvad han ved. Også selvom knægten er frustrerende skidt til elementale del af det. Og pigen der ejer ikke hans talent for runer. Det går nok. Så længe de bliver sammen. De kan lære af hinanden.
Da de forlader akademiet, efter deres forældres gård bliver brændt ned, ser han ikke selv nogen grund til at blive længere. Resten af jobbet er ham blot frustrerende. Hans mor tigger og ber ham om at blive i Istus, så de kan lære hinanden at kende igen, og hun tilbyder ham job i magistratet. Hun er gammel og sygelig, så Balthazar siger ja. Han er flere år i magistratet og følger Veteranoernes karriere fra sidelinjen, og ser dem kun en sjælden gang imellem, lidt oftere i den periode hvor Caleb får sig en kæreste i Fagail, men efter det slutter falder mængden af besøg igen. På et tidspunkt gør der særligt længe imellem besøgene, og Balthazar ender med at drage ud for at finde dem. Han ender i Medea, hvor han bliver spottet af nogle slægtninge til et individ han havde "indkrævet" dusør på i sin tid, det udvikler sig til kamp, og Balthazar ender fængslet i Medea for mord. Han når dog kun at sidde inde i et års tid, inden Veteranoerne ender med at bryde ham ud af det og eksplosion senere, er han fri igen.
Imellem tiden finder han ud af at hans mor er gået bort mens han var fængslet, og da han kort efter høre om mordet på Isabel Veterano, kan han ikke længere se nogen grund til at blive i Istus. Så han drager til Vavilon og slår sig ned i en afsiddes hytte, hvor han kan få lov til at være i fred. Ingen har hørt fra ham siden.
Han finder det i Istus på magiker akademiet. Her må han undervise snotnæsede rigmandsbørn der har betalt sig ind, tudeprinser og slapsvanse, der aldrig i livet ville komme til at se en rigtig kamp. Indtil han støder på Isabel og Caleb Veterano. Overbevist om deres talent, tager han dem under sin vinge og forsøger at lære dem hvad han ved. Også selvom knægten er frustrerende skidt til elementale del af det. Og pigen der ejer ikke hans talent for runer. Det går nok. Så længe de bliver sammen. De kan lære af hinanden.
Da de forlader akademiet, efter deres forældres gård bliver brændt ned, ser han ikke selv nogen grund til at blive længere. Resten af jobbet er ham blot frustrerende. Hans mor tigger og ber ham om at blive i Istus, så de kan lære hinanden at kende igen, og hun tilbyder ham job i magistratet. Hun er gammel og sygelig, så Balthazar siger ja. Han er flere år i magistratet og følger Veteranoernes karriere fra sidelinjen, og ser dem kun en sjælden gang imellem, lidt oftere i den periode hvor Caleb får sig en kæreste i Fagail, men efter det slutter falder mængden af besøg igen. På et tidspunkt gør der særligt længe imellem besøgene, og Balthazar ender med at drage ud for at finde dem. Han ender i Medea, hvor han bliver spottet af nogle slægtninge til et individ han havde "indkrævet" dusør på i sin tid, det udvikler sig til kamp, og Balthazar ender fængslet i Medea for mord. Han når dog kun at sidde inde i et års tid, inden Veteranoerne ender med at bryde ham ud af det og eksplosion senere, er han fri igen.
Imellem tiden finder han ud af at hans mor er gået bort mens han var fængslet, og da han kort efter høre om mordet på Isabel Veterano, kan han ikke længere se nogen grund til at blive i Istus. Så han drager til Vavilon og slår sig ned i en afsiddes hytte, hvor han kan få lov til at være i fred. Ingen har hørt fra ham siden.
Personlighed: Da han var ung, var han en mand af humor og snakkesalig, men som han er blevet ældre er humoret blevet mere og mere tør og hans snakkesalige selv har forvandlet sig til en mere... fjendtlig version. Han vil lades være i fred, og han har ikke noget imod at sige det uden at ligge fingre imellem. Han er perfektionist, svær at gøre tilfreds og holdt at præcis to personer i verden, som han ikke har set i mange år efterhånden. Andet end hans familiar altså, som er den eneste "person" han taler med.
Styrker:
Mestre elemental magi
Mestre rune magi
Intelligent
Mestre elemental magi
Mestre rune magi
Intelligent
Svagheder:
Kampskadet
Fjendtlig
Sin alder
Kampskadet
Fjendtlig
Sin alder
Andet: Nope.
Signatur: Eric Dane.
