Post by Lili Zeno on Jun 28, 2017 13:28:00 GMT
Lili Zeno - Cassidy Ahern
Hun rettede på sin uniform, der passede til de portusianske omgivelser. Kjolen dækkede alt det den burde og måske mere til, foruden at være i hvidt med et gyldent mønster. Kjolen dækkede skuldrene og gik hele vejen ned til jorden, hvor der sad nogle lette hvide sko med en svag hæl. For Lili var det hvide især en kontrast til hendes sorte hår og sorte øjne og hun havde bragt opmærksom allerede da hun startede på skolen. Hvem kendte snart ikke pigen - eller efterhånden, kvinden - med det sorte hår og de sorte øjne? Så specielt! Og hun var så smuk og uskyldig. Når hun ikke fnes sammen med sine veninder, fik hun drengene til at udføre små pligter for hende. Hun var en dronning i sin klasse og dygtig til fagene. Well..Hun fik ikke topkarakterer når det omhandlede ting som healing og den slags. Hun kunne dem, men aldrig så godt som en engel kunne.
Skolen lagde meget vægt på lysmagi, men de var også åbne over for andet magi. Da de fandt ud af Lilis evner var langt stærkere når det var mørkmagi, fik hun sat timerne sammen så hun kunne lære mest muligt. Nogle gange virkede det som om lærerne mistænkte hende for at være en dårlig person, bare fordi hun ikke kunne lysmagi eller var en af Ineis væsner. Men helt ærlig...Kunne hun gøre for det? Hun ville gerne passe ind, men hun var hvad hun var. Hun vidste hvad hun var.
Warlock. Hvis ikke hendes læreres hentydninger havde fået hende til at indse det, så havde skolens bibliotek. Hendes evner lå inden for sindet og hun havde modtaget specialtræning med en af lærerne. De kunne trods alt modtage alle former for elever her, fra alle tre lande. Selvfølgelig havde det krævet lidt overtalelse...Men at sige man fik specialtimer klingede så godt. Hun var for god til at modtage almindelig undervisning med de andre!
Det var selvfølgelig nogle år siden nu. Dagen var fuld af solskin, der varmede omgivelserne og de lyse bygninger. Skolen var omringet af en stor mur, der på sin egen måde prøvede både at beskytte eleverne og sikre der var så få forstyrrelser udefra som muligt. Denne eftermiddag kom Lili ud af den store port, efterfulgt med sit sædvanlige slæng af veninder. En i hver arm og to bagved. Ingen gik foran Lili. De fnes og grinte, mest af noget Lili havde fået til at ske i spisepausen.
"Hun var såååå sur!"
"Oh, ved Inei det var sjovt! Suppen vil ødelægge hendes kjole...Er han ikke en af dine tilbedere? Det er han! Jeg har set hvordan han kigger!"
De fnes igen. Lili, der ikke helt deltog i den samme morskab, trak sine arme til sig. Skoledagen var slut og hun havde ikke brug for sine veninder mere i dag, så hun klappede den ene varmt på armen.
"Vi ses i morgen"
Det var deres kodeord. Veninderne vinkede og fjernede sig grinene fra skolens grund. Tre af dem kunne kun lysmagi og den sidste var en fra Pandemonium. Men uanset hvad var de alle små dumme høns.
Lili trak vejret dybt og rettede på sit hår. Det lange, sorte hår var som regel sat op. Et hiv i snoren løsnede håret fra den høje hestehale og fik lokkerne til danse ned over hendes skuldre. Håret var varmt mod hendes hånd, opvarmet af solen over hende. Eian ville ikke være hjemme, så hun gad egentlig heller ikke gå hjem. Som regel gik hun hjem og lyttede til hvilke nye politiske tiltag der var...
Hun vendte sig og så op mod slottet. Hun havde været der før, måske også oftere end man ellers forventede af en ung pige, der var i familie med et rådsmedlem.
Måske skulle hun gå derop i dag? Ah, hvorfor var dagene så kedelige! Nej! Hun måtte finde på noget at lave.
Hun rettede på sin uniform, der passede til de portusianske omgivelser. Kjolen dækkede alt det den burde og måske mere til, foruden at være i hvidt med et gyldent mønster. Kjolen dækkede skuldrene og gik hele vejen ned til jorden, hvor der sad nogle lette hvide sko med en svag hæl. For Lili var det hvide især en kontrast til hendes sorte hår og sorte øjne og hun havde bragt opmærksom allerede da hun startede på skolen. Hvem kendte snart ikke pigen - eller efterhånden, kvinden - med det sorte hår og de sorte øjne? Så specielt! Og hun var så smuk og uskyldig. Når hun ikke fnes sammen med sine veninder, fik hun drengene til at udføre små pligter for hende. Hun var en dronning i sin klasse og dygtig til fagene. Well..Hun fik ikke topkarakterer når det omhandlede ting som healing og den slags. Hun kunne dem, men aldrig så godt som en engel kunne.
Skolen lagde meget vægt på lysmagi, men de var også åbne over for andet magi. Da de fandt ud af Lilis evner var langt stærkere når det var mørkmagi, fik hun sat timerne sammen så hun kunne lære mest muligt. Nogle gange virkede det som om lærerne mistænkte hende for at være en dårlig person, bare fordi hun ikke kunne lysmagi eller var en af Ineis væsner. Men helt ærlig...Kunne hun gøre for det? Hun ville gerne passe ind, men hun var hvad hun var. Hun vidste hvad hun var.
Warlock. Hvis ikke hendes læreres hentydninger havde fået hende til at indse det, så havde skolens bibliotek. Hendes evner lå inden for sindet og hun havde modtaget specialtræning med en af lærerne. De kunne trods alt modtage alle former for elever her, fra alle tre lande. Selvfølgelig havde det krævet lidt overtalelse...Men at sige man fik specialtimer klingede så godt. Hun var for god til at modtage almindelig undervisning med de andre!
Det var selvfølgelig nogle år siden nu. Dagen var fuld af solskin, der varmede omgivelserne og de lyse bygninger. Skolen var omringet af en stor mur, der på sin egen måde prøvede både at beskytte eleverne og sikre der var så få forstyrrelser udefra som muligt. Denne eftermiddag kom Lili ud af den store port, efterfulgt med sit sædvanlige slæng af veninder. En i hver arm og to bagved. Ingen gik foran Lili. De fnes og grinte, mest af noget Lili havde fået til at ske i spisepausen.
"Hun var såååå sur!"
"Oh, ved Inei det var sjovt! Suppen vil ødelægge hendes kjole...Er han ikke en af dine tilbedere? Det er han! Jeg har set hvordan han kigger!"
De fnes igen. Lili, der ikke helt deltog i den samme morskab, trak sine arme til sig. Skoledagen var slut og hun havde ikke brug for sine veninder mere i dag, så hun klappede den ene varmt på armen.
"Vi ses i morgen"
Det var deres kodeord. Veninderne vinkede og fjernede sig grinene fra skolens grund. Tre af dem kunne kun lysmagi og den sidste var en fra Pandemonium. Men uanset hvad var de alle små dumme høns.
Lili trak vejret dybt og rettede på sit hår. Det lange, sorte hår var som regel sat op. Et hiv i snoren løsnede håret fra den høje hestehale og fik lokkerne til danse ned over hendes skuldre. Håret var varmt mod hendes hånd, opvarmet af solen over hende. Eian ville ikke være hjemme, så hun gad egentlig heller ikke gå hjem. Som regel gik hun hjem og lyttede til hvilke nye politiske tiltag der var...
Hun vendte sig og så op mod slottet. Hun havde været der før, måske også oftere end man ellers forventede af en ung pige, der var i familie med et rådsmedlem.
Måske skulle hun gå derop i dag? Ah, hvorfor var dagene så kedelige! Nej! Hun måtte finde på noget at lave.