Post by Blake De Clare on May 29, 2017 18:55:28 GMT
Det var en varm og grå dag i Pandemonium. Luften føltes tung og havde en tung eftersmag af røg og føltes som støv på tungen. Der var intet nyt ved den dag, sammenlignet med den forrige. Hvis man da alligevel skulle pege noget ud, så man ikke ville have kunne spotte de foregående dage, måtte det være den høje, slanke, blonde unge kvinde der bevægede sig ned ad gaden mod strømmen. Sendte man blot et hurtigt blik i hendes retning ville man nok ikke se mere end en ganske smuk ung kvinde, der uden tvivl tilhørte højadelen – i al fald efter at dømme på beklædning og holdning. Så man igen ville man måske bemærke det manglende følge af både anstandsdame og vagt. Hvor længe det ville vare ved vidste hun ikke, for Blake havde endnu en gang priset sit valg af sin grå hingst højt, idet hun let på ryggen af ham havde kunne stikke fra begge hendes sædvanlige følgere. Hun havde ansporet hingsten tidligt på turen, og givet den for højeste gear hele vejen fra Agares til Medea, og forventede derfor at have et godt stykke tid fri for vurderende og bestemmende øjne.
Blake lod fingrene glide henover det røde kjoleskørt og rettede kursen mod torvet med de mange fremstillinger. Hendes skridt var lette og man kunne næsten se på hende hvordan friheden lettede hendes bevægelser og næsten fik hende til at fremstå svævende. De blå øjne gled henover små plateauer med diverse opfindelser, mange i samme mørke metal der kendetegnede byen hun kom fra, Agera. Hun lod fingrene glide henover et par smukt dekorerede fyldepenne og lod så blikket vandre videre. Aldrig havde hun rigtigt interesseret sig for at skrive, på trods af at hun selvfølgeligt besad egenskaben til A+. Mindre ville have bragt skam over familien. Hun havde i ridtet mod Medea overvejet at fortsætte mod Jackaal, men vurderet at byen både lå for langt væk og var for isoleret, samt at muligheden for at blive spærret inde på livstid af hendes kære familie, ville være for stor. Men Jackaal trak i hende, både fordi hun aldrig havde været der, dernæst fordi den var isoleret og autentisk, og sidst men nok mest vægtende; fordi den lå op ad Sethos, som lå i Vavilon.