Post by Maddox Bane on Dec 21, 2016 13:22:18 GMT
Terror aktion for Økse bevægelsen.
Death to the pure blood!
Death to the pure blood!
Disse dage var Ineis hellige højtid, hvor familier ville samles for at faste og vaske det foregående års urenheder af sig, så de kunne gå ind i nyere, rener tider sammen. En skam de ikke kunne vaske deres hykleriske, syndige had af sig. Maddox Bane løftede op i den enorme sæk han havde slynget over hans skulder, og vinkede sin gruppe af mænd med sig. De var flere end den lille gruppe, men de bevægede sig i små grupperinger for ikke at vække opmærksomhed. De skaffede sig adgang igennem køkkenafdelingen. Den var næsten tom, på grund af den hellige faste. Kun en enkelt kok måtte lade livet, mens han havde siddet over en skål med lammeragout og snydt lidt i fastperioden. En kniv tegnede et smil over hans hals, og hans hoved faldt forover i skålen, der langsomt blev fyldt med hans bold og han gurglende hev efter vejret ned i sin sovs. Hviskende støvler fulgte ham ind igennem køkkenet, ned af en gang. Maddox standsede ved barrokkerne, sove afdelingen, mens hans mænd forsatte.
Her svingede han sin sæk af skuldrene og hældte indholdet ud på gulvet og hævede hænderne over det. Syv skeletter rejste sig fra gulvet, samlede, som var de almindelige væsner, blot uden alt andet end deres knogler. Kort efter gik alarmen. Hans mænd havde nået våbenrummet. Soldater under træning begyndte at vælde ud af soverummene og mødte en blokade af bevæbnede skeletter. Syv skeletter ville ikke være nok til at holde blokaden, men som soldaterne angreb, var der nogen af dem der blev spiddet af skeletternes sværd og så snart deres hjerter stoppede, rejste Maddox dem igen og deres tidligere kammerater, blev hans våben. Sved sejlede ned af hans pande, fugtede hans pandehår, klæbede sig hans nakke og stak i hans øjne. Gulvbrædderne sejlede i blod. Soldaternes støvler skurrede og gled i det.
Længere borte var der yderligere lyd af slagsmål. Og så et øredøvende brag der rystede hele fundamentet. Lugten af røg, sod og krudt bredte sig. Maddox trak sig langsomt tilbage, mens hans mænd vældede op bag ham, flere af dem sårede og de var ikke så mange som før.
"Maddox," Råbte en stemme. Han løftede sine hænder og tvang skeletter og lig længere frem. "Maddox!" En hånd greb i hans skulder. "Bones, kom så!" Der var panik i stemmen. Maddox nikkede, slap sit greb i hans marionetter, vendte sig og løb med hans mænd. Vinteren var fyldt med aske-sne og sod da de kom udenfor igen. Et stoltheds monument for den Portusianske hær stod i flammer og tempel klokker ringede over hele byen - paniske forsamlinger af væsner havde samlet sig udenfor. Maddox og hans mænd smed deres overbeklædning i en gyde og blandede sig med de civile. Han kastede et sidste, smilende blik over skulderen, og skred igennem sneen.