Post by Adelaide Veterano on Sept 18, 2016 9:22:20 GMT
Alle virkede stivnede og klar til at springe, hvis den fremmede vampyr rørte en muskel forkert, så Adelaide gættede sig til at han nok ikke var en velkommen gæst. Lys emmede om hendes fingre og det øjeblik den dansede over hendes fingerspidser, forsvandt alle smerterne i hendes muskler som et friskt pust af en morgenbrise kvikkede hun op og al irritation, krampe og stivhed blev blæst væk fra hendes krop. Hun havde fløjet under solen hele dagen og hun havde mere end nok energi summende igennem sig til at lægge hele lokalet i et skær som var det højlys dag derinde. Som det lå om hendes hænder nu, var det svagt nok til næsten ikke at være værd at ligge mærke til, men det kunne hurtigt ændre sig. Dog ikke uden også at gøre skade på den vampyr der stod mellem Veteranoerne. Lyset forsvandt og alle smerterne vendte tilbage. Hun måtte afholde sig aktivt fra at rulle sine skuldre og forsøge at løsne hendes stivnede muskler.
Den fremmede vampyr vandrede målløst rundt i køkkenet, samlede en ske op, smed den fra sig igen. Han bevægede sig som en panter blandt en samling stivnede høns og det rislede hende koldt ned af ryggen da han kiggede på hende. Heldigvis så han bort igen hurtigt. Begge hendes øjenbryn løftedes da han nævnte navnet, som havde gjort at hun nu også stod her. Hun så nærmere på hans ranke ryg -- ved alle Inei's - det var den tidligere konge af Vavilon, der stod i Veteranoernes køkken! Hendes mund faldt åben, men klappede hurtigt i igen. Han skulle være dødsengel, sidst hun havde hørt, men manden der stod ved køkkenbordet var tydeligvis en af Ineis skabninger - vampyr. Og han ville gerne afsted. "Cal," begyndte hun. "Vavilon er ved at dø," Den mørkhårede mand ville ikke lade hans søster tage afsted alene, det var hun sikker på, men hvis hun kunne skubbe det sidste for at overtale manden, ville hun gøre det. "Hjem bliver brændt ned til grunden, sult hærger væsnerne der bor der... der ligger døde børn i landevejs grøfterne.." Udsultede, massekrerede små lig. "Det kan ikke være Ineis vilje." Hun lagde armene over kors og så ud af døråbningen, som tegn på at hun var færdig med at tale.
Den fremmede vampyr vandrede målløst rundt i køkkenet, samlede en ske op, smed den fra sig igen. Han bevægede sig som en panter blandt en samling stivnede høns og det rislede hende koldt ned af ryggen da han kiggede på hende. Heldigvis så han bort igen hurtigt. Begge hendes øjenbryn løftedes da han nævnte navnet, som havde gjort at hun nu også stod her. Hun så nærmere på hans ranke ryg -- ved alle Inei's - det var den tidligere konge af Vavilon, der stod i Veteranoernes køkken! Hendes mund faldt åben, men klappede hurtigt i igen. Han skulle være dødsengel, sidst hun havde hørt, men manden der stod ved køkkenbordet var tydeligvis en af Ineis skabninger - vampyr. Og han ville gerne afsted. "Cal," begyndte hun. "Vavilon er ved at dø," Den mørkhårede mand ville ikke lade hans søster tage afsted alene, det var hun sikker på, men hvis hun kunne skubbe det sidste for at overtale manden, ville hun gøre det. "Hjem bliver brændt ned til grunden, sult hærger væsnerne der bor der... der ligger døde børn i landevejs grøfterne.." Udsultede, massekrerede små lig. "Det kan ikke være Ineis vilje." Hun lagde armene over kors og så ud af døråbningen, som tegn på at hun var færdig med at tale.