Post by Shaiin McGivens on Sept 6, 2016 16:52:38 GMT
Han vidste bedre end at lade sig irritere. Som han trådte ind i rummet, scannede han det hurtigt, kun for at se Flint flyve under benene på en vagt, omend det ikke helt gav ham friheden. Faktisk ville Shaiin blot mene det satte drengen i en dårlig position, med fjender til begge sider. Shaiin havde endnu besvær ved at bedømme hvem vagterne egentlig var efter, men det virkede lidt som om de var efter dem begge. Hvad end dette handlede om...Måske guldmønten. Tanken om tyveri. Ja, de ville helt sikkert gerne snakke med dem begge om hvor det kom fra. Og hvem vidste, måske havde vagterne også hørt om Flint før, men ikke været opmærksomhed på at drengen var lige under deres næser før?
Han greb en kost, der stod bag døren og brugte den til at blokere døren ind til krostuen. De bagerste vagter så ud til at være interesserede i Flint og de forreste havde vendt sig mod ham selv...Men hans største bekymring var at Flint forsvandt ud af døren og væk fra hans rækkevidde. Han håbede ikke vagterne var dumme nok til at lade drengen slippe!
"I vil vel ikke angribe en ubevæbnet mand?" smilte han åbent til vagterne. I et øjeblik stirrede de bare frem og tilbage på hinanden, afventede hvem der tog tiltag til handling først.
"Fliiint!" kaldte han prøvende, uden at lade øjnene forlade vagterne. Ud fra hans stemme lød det næsten som om han allerede anså Flint som sin ven og forventede de hjalp hinanden.
"Ville det ikke være bedre at vi teamede op?" foreslog han prøvende, omend han forventede et stort nej. Oh well. Han greb ud efter en køkkenkniv, samtidig som vagterne sprang frem mod ham...
Han væltede rundt på gulvet og under det ene køkkenbord, kun for at ramle ind i benene på en vagt på den anden side, omend han samtidig undgik kneblerne fra nogle af de andre vagter. En vagt landede hårdt oven på ham og låste ham et øjeblik fast på gulvet, før han endelig fik sparket manden af sig.
Han ønskede ikke at skade nogle af dem. Trods alt var han her ikke for at skabe problemer, som han skulle stå til regnskab for senere. Hurtigt fik han skubbet vagten af sig og nåede lige at rejse til et hårdt slag på den ene skulder...
En lille udbrud af overraskelse og pludselig smerte fik ham til at gå halvt på knæ, med en hånd på det ene køkkenbord.
Fint. Ikke mere leg. Han ville ikke stoppe nu. Nogle hurtige, magiske ord forlod hans læber, da han rakte ud efter de nærmeste vagter. Alle han lagde en hånd på, faldt sammen på gulvet. Så man efter, var de alle i dyb søvn. Godt nok gav hans sorte magi ikke nødvendigvis gode drømme, men det gjorde dem uskadelige og uskadte på samme tid. Dog havde han max et par minutter at løbe på, før magien ville forsvinde. Han kastede sig over et køkkenbord og væltede den store gryde med mad ud på gulvet bag sig for at forsinke nogle af de andre vagter, mens han langsomt men sikkert nærmede sig Flint.
"Jeg er virkelig ikke ude på at gøre dig noget!" Han havde ikke øje på drengen lige nu. Men han mente det skam. Tro det eller ej, var det ikke hver dag man så en djinn.
"I det mindste vil mit selskab holde dig fra..." han dukkede sig for at undgå et nyt slag.
"...Flere vagter og tyverier!" bemærkede han i håb om at overbevise drengen.
Han greb en kost, der stod bag døren og brugte den til at blokere døren ind til krostuen. De bagerste vagter så ud til at være interesserede i Flint og de forreste havde vendt sig mod ham selv...Men hans største bekymring var at Flint forsvandt ud af døren og væk fra hans rækkevidde. Han håbede ikke vagterne var dumme nok til at lade drengen slippe!
"I vil vel ikke angribe en ubevæbnet mand?" smilte han åbent til vagterne. I et øjeblik stirrede de bare frem og tilbage på hinanden, afventede hvem der tog tiltag til handling først.
"Fliiint!" kaldte han prøvende, uden at lade øjnene forlade vagterne. Ud fra hans stemme lød det næsten som om han allerede anså Flint som sin ven og forventede de hjalp hinanden.
"Ville det ikke være bedre at vi teamede op?" foreslog han prøvende, omend han forventede et stort nej. Oh well. Han greb ud efter en køkkenkniv, samtidig som vagterne sprang frem mod ham...
Han væltede rundt på gulvet og under det ene køkkenbord, kun for at ramle ind i benene på en vagt på den anden side, omend han samtidig undgik kneblerne fra nogle af de andre vagter. En vagt landede hårdt oven på ham og låste ham et øjeblik fast på gulvet, før han endelig fik sparket manden af sig.
Han ønskede ikke at skade nogle af dem. Trods alt var han her ikke for at skabe problemer, som han skulle stå til regnskab for senere. Hurtigt fik han skubbet vagten af sig og nåede lige at rejse til et hårdt slag på den ene skulder...
En lille udbrud af overraskelse og pludselig smerte fik ham til at gå halvt på knæ, med en hånd på det ene køkkenbord.
Fint. Ikke mere leg. Han ville ikke stoppe nu. Nogle hurtige, magiske ord forlod hans læber, da han rakte ud efter de nærmeste vagter. Alle han lagde en hånd på, faldt sammen på gulvet. Så man efter, var de alle i dyb søvn. Godt nok gav hans sorte magi ikke nødvendigvis gode drømme, men det gjorde dem uskadelige og uskadte på samme tid. Dog havde han max et par minutter at løbe på, før magien ville forsvinde. Han kastede sig over et køkkenbord og væltede den store gryde med mad ud på gulvet bag sig for at forsinke nogle af de andre vagter, mens han langsomt men sikkert nærmede sig Flint.
"Jeg er virkelig ikke ude på at gøre dig noget!" Han havde ikke øje på drengen lige nu. Men han mente det skam. Tro det eller ej, var det ikke hver dag man så en djinn.
"I det mindste vil mit selskab holde dig fra..." han dukkede sig for at undgå et nyt slag.
"...Flere vagter og tyverier!" bemærkede han i håb om at overbevise drengen.