Post by Illyana Bayard on Aug 22, 2016 18:14:30 GMT
Illyana Bayard stirrede ud af dagligstuen med øjne der var langt, langt borte. Hendes arme var krydsede over hendes tæt sammensnørrede bryst. Der var noget absurd i de fratrukne gardiner ved højlys dag Euphonia slottet, et slot der tidligere havde været vampyrernes højborg. Illya strøg fraværende fingerspidserne ned over den sidste rest af vampyrernes tilstedeværelse. Stoffet var tykt. Næsten så tykt som tæpperne i Maranos, som man sank ned i når man gik. Hun havde været i slottet mange gange før, til flere forskellige hoflige funktioner og havde mødt det tidligere regent par. Hun havde ikke noget store følelser om deres fald, som hendes race havde haft sin hånd i. Efterfølgende var det Vaviloniske landskab så blevet revet op ved roden af racefæller, landet var i politisk krise og hun var en modvillig del af det. De havde forsøgt at holde sig udenfor. De havde ikke besvaret Davenport, den nye erobrende herre af Oberion,'s kald om at sværge alliance med hans hus med det samme. Ikke før tingene var begyndt at blive desperate. Hendes hus tabte penge hurtigere end de kunne tjene dem, og Illyana havde taget en beslutning. En beslutning hun havde taget udenom sin bedstemor. Det var hende der var husets matriak nu. Hun kunne tage beslutninger selv. Men det gjorde hende urolig at gøre det. Selv nu, mens hun stod i Forsyth parrets dagligstue, som hun var blevet henvist til af en tjener, for at vente på slottets nye herre, havde hun tvivl i sit hjerte. Kontrol, Illyana.
Hun tvang sig selv til at tage en dyb indånding som strammede korsettet om hendes ribben og pressede hendes bryst op. Det var gjort. Hun havde sendt et brev om audiens. Hvad skulle hun gøre? Flygte ud af huset og efterlade hendes ære i dette rum? Hun skævede til et lille bar bord med indbydende gyldne væsker. Det ville være uhøfligt at hælde sig selv et glas. Det ville det. Hun vendte ryggen til baren og stirrede ud på slotshaverne. Men hvor længe skulle hun lige vente? Hun var blevet vist herop for en halv times tid siden. Hun var stadig baronesse for Euphonia!