Post by Nathaniel Oathhorn on Dec 20, 2015 21:54:14 GMT
Hvad var det helt præcist der var gået galt i Macarias hoved? Siden Zean var kommet tilbage og blevet konge, havde alt føltes som en vittighed, som var blevet trukket for langt og ikke længere var særlig sjov. Hun havde tilgivet manden der havde prøvet at slå hende ihjel og endda stukket en krone i hånden på ham, det var åbenbart sådan Nathaniels dronning belønnede forræderi..
Men det kunne Nathaniel selvfølgelig ikke sige til nogen, hun var hans ven, så han var nødt til at prøve at tale med hende.
Siden Zean kom tilbage til slottet, havde Nathaniel ikke drukket sig fuld eller stort set været udenfor slottet. Han stolede simplethen ikke nok på Zean, og hvis Zean skulle prøve på noget, og Nathaniel ikke kunne stoppe det, så ville Nathaniel ikke kunne leve velvidende at han var skyld i det. Der var så mange ting der havde ændret sig siden. Nathaniel havde sørget for at alle vagter var blevet fordoblet, og der altid var soldater i beredskab in case der skulle ske noget. Ligeledes havde Nathaniel altid sørget for enten at have sit sværd på sig, eller at have et våben indenfor rækkevidde.
Nathaniel havde som sædvanlig ikke kunne sov ordenligt, og var stået tidligt op. Det meste af dagen var gået på at patrujlere rundt på slottet, få sendt breve til Oathhorn borg og til den lejre som Nathaniel havde nær Vavilon og Portus' grænse. Utroligt nok, savnede han at være hjemme. Han hadede hver sekund i hovedstaden, politik var ikke ham, han var en soldat og det var det. Nathaniel havde brugt sine opgave, for at få tankerne på noget andet, end Macaria og den 'snak' han skulle have med hende. Nu var solen gået ned, og havde været nede i et stykke tid. Nathaniel bevægede sig mod Macarias kontor, hvor hun plejede at være på dette tidspunkt. Han var iført en hvid doublet, sorte bukser med et par sorte støvler, rundt om skuldrene havde han en sort kappe som var fæstet med en bronze nål i form af en løve og idag var ikke en undskyldning, han havde stadig sit sværd og daggert i sværdbæltet. Nathaniel fik bevæget sig ned af de tomme gange hen til Macarias kontor. Her blev han mødt af to soldater.. Om han havde en aftale? Selvfølgelig havde Nathaniel ikke det, det behøvede han heller ikke, han havde ansvaret for sikkerheden på slottet, så de skulle træde til side... Hvilket de gjorde efter en del diskussion. Nathaniel bankede på 3 gange, før han skubbede til døren op og trådte ind.
"Macaria, der er noget vi bliver nødt til at snakke om" sagde han og trådte helt ind i rummet.