Let´s go shopping

[Ziro]

Det Sorte Marked. Ziro havde adskillige forretninger i gang her, alle dybt ulovlige og ganske indbringende. Jo mere risikabelt, jo større profit. Især hvis man viste hvor man skulle lede. Normalt ville han ikke bevæge sig ud på denne tid af døgnet, og da slet ikke i et kvarter som dette. Men der var altså bare nogen ting kunne man bare ikke overlade til andre. Han havde rigeligt med agenter og spioner ansat, men for at nogle handler skulle lykkes, måtte han altså være indblandet personligt. Der var travlt på det sorte marked på denne dag, men alle syntes dog at holde en god afstand fra Ziro. Måske var det måden han klædt, smukke klæder i klare farver, en stærk kontrast til omgivelserne. Det syntes at sende et signal til verden om at han var vigtig og respektindgydende. Eller også var det fordi han blev ledsaget af to enorme draconians, begge udrustet med solide rustninger og enorme sværd.  Ziro viste der var rigeligt med skidt derude som gerne ville ham til livs. Han var dog ikke interesseret i at lade det forstyrre hans arbejde. Alle potentielle lejemordere måtte være hans livvagters problem. De store draconians lod deres vagtsomme blikke søge hen over folkemængderne omkring dem. Alle som fik øjenkontakt med dem skyndte sig for det meste væk. Selv hærdede smuglere og kriminelle syntes at vide bedre. Flere kom dog op for at udveksle et par ord med Ziro, for det meste for at sælge. Ziro sørgede altid for at have et høfligt smil på læben, men hans tålmodighed var lille. Sansede han intet af værdi ville han hurtigt være videre.  Et vift med hans hånd, og folk viste de skulle fjerne sig, hvis de ville undgå at blive trådt flade af de frygtsomme livvagter.

[Deleted]

Smidigt vred hendes slanke krop sig, for at undgå at gå ind i folk. Det var som et hav af liv. Skubben, masen, snakken, råben og forhandlinger. For én der var vant til undergrundens isolation, kunne det hele virker uoverskueligt, men Khaless viste ingen form for ubehag.
Hætten var trukket op over hendes hoved, for at skjule det eksotiske, drow udseende, men hvis én kiggede en ekstra gang, ville man nemt lægge mærke til de lange ører, der stikkede op af to huller i hætten. Tøjet var holdt i grå, mørkelilla og sorte farver. Det sad stramt til hende, så hun ikke hang fast i noget, som hun dansede sig igennem folkemængden.
Hendes grå øjne hvilede uafbrudt på en ældre herrer lidt længere fremme omgivet af et par livvagter. Han var af samme race som hende - men dog i langt mere fornemt, farverigt tøj. Endnu havde han og hans livvagter ikke lagt mærke til noget, og det ville de heller ikke komme til. Selv ikke når hun lirkede kniven ind i ham, når hun ville skubbe sig forbi, ville de opdage noget, før at det hele var for sent.
Hun vidste ikke, hvorfor hendes klan ville af med ham. Det var ikke hendes plads at stille spørgsmål til patriarken.
Fra bæltet i ly af kappen trak hun den skinnende, klan dolk frem, mens hun satte farten op for at indhente byttet. Fingrene greb hårdt om skæftet. Hun var lige ved at gøre sit udfald ved at myre sig forbi livvagterne, da en bred skulder kolliderede hårdt mod hendes. I et forsøg på at beholde balancen, vaklede hun tilbage, så hun gik ind i en ny person, og måtte bide i støvet.
Hun nåede lige at tage fra med sin frie hånd, der dog blev skrabet imod den frosne jord, så skidt kom ind i hudafskrabningerne. Hurtigt løftede hun hovedet, for at kigge mod sit bytte, men han var allerede forsvundet i mængden. Bandende på sit eget sprog, gemte hun dolken væk i bæltet igen, inden at hun trillede om på bagdelen, så hun kunne se op på ham, der var gået ind i hende. En draconian. Han tårnede sig op over hende, uden at gøre mine til at ville hjælpe hende. Røg stod op fra hans næsebor.
"Forbandet spidsører," knurrede han, og ville til at gå videre, mens Khaless skulede efter ham.
"Forvokset øgle.." mumlede hun, inden at hun kom på benene, for at børste skidtet af sine knæ.
Hun havde end ikke nået at tælle til fem, før draconians store lap af en hånd, lukkede sig om hendes krave, og trukket hende så nemt som ingenting op mod hans ansigt, så hun slap jorden med fødderne.
"HVAD SAGDE DU ELVER?! Skal du være fræk?! Sig undskyld, eller jeg kyler dig tilbage til skoven, hvor du kommer fra!" brølede han i hovedet på hende. Lugten af svovl ætsede nærmest hendes øjenbryn væk, mens hun køligt nedstirre ham.
"Undskyld, skoven?" spurgte hun med en lav stemme. "Nu er det vidst dig, der skylder mig en undskyldning skildpadde."
Draconianeren prustede sig op, så brystkassen bulede ud på ham. Han lignede én, der skulle til at bruse et flammehav ud i hovedet på hende.

[Ziro]

Ziro havde været i gang med at afslutte en handel om rettighederne til en kro i Maranos, da en af hans livvagter syntes at have set sig sure på nogen. Han sukkede en smule og kiggede kort på den mand han handlede med. Et skævt smil prydede Ziros læber da han undskyldte sig og vendte sig rundt for at se hvad alt postyret var omkring.

Ziro kastede et blik på drow kvinden som hans livvagt på nuværende tidspunkt dinglede næsten 2 fod over jorden. Hun lignede umiddelbart en der godt kunne være ude på skrammer, men Ziro var ikke sikker på at han var målet for hendes interesse. Heldigvis syntes den anden af hans livvagter at holde fokus, og scannede stadig rundt omkring dem. Ziro rømmede sig lidt og trådte et par skridt tættere på. "Maule, jeg syntes du virker en smule distraheret i dag. Prøvede denne unge dame at stjæle fra dig?" Hans livvagt, som åbenbart lystrede til navnet Maule, slap ikke blikket fra Khalees. Han stolede tydeligvis ikke på hende og svarede med en brummende røst. "Nogen folk skal bare undervises i respekt, Mr. Ziro.." Knurrede han og forsøgte at nedstirre Khalees, uden det store held.

Ziro himlede lidt opgivende med øjnene og smilte undskyldende til den lille folkemængde der allerede stirrede på dem. "Maule, sæt hende venligst ned, du gør os helt forlegen." Sagde han så med en lav stemme, som syntes at have en temmelig kølig undertone, i kontrast til smilet der prydede hans læber på dette tidspunkt. Maule knurrede, men satte straks kvinden ned. Ziro trådte frem og klappede sin livvagt på hans pansrede skulder, som var han en lydig hund. Han sendte derefter Khalees et bredt smil. "Beklager, mine vagter kan ofte blive en smule ivrige...Er De okay, frøken..?

[Deleted]

Khaless bed en bister kommentar i sig, da den finklædte herre spurgte sin hjernedøde livvagt, om hun havde stjålet. Den slags kunne hun aldrig finde på, med mindre hun blev direkte bedt om det af sin patriark!
”Jeg er ikke en tyv, sir,” hvislede hun ud mellem sine sammenbidte tænder, mens hendes fingre strammede sig omkring draconiaens håndled. Den mørke, askegrå hud i hendes ansigt var ved at få en rødelig farve.
Endelig slap han hende, og hun landede sikkert på fødderne, selvom hun måtte tage sig til halsen, for at løsne kraven, der havde gnavet i huden. Langsomt rettede hun sig op, mens hun skulede mod øglen – Maule. Først da den velklædte, parodi på en cerunnos, talte direkte til hende, vendte hun sine kølige, grå øjne mod ham.
”Jeg har det fint,” svarede hun bittert, og gav sig til at børste skidt af sit tøj efter hun havde faldet. ”Men jeg mistede en… forretningspartner af syne, så nu får jeg problemer med min klan, når jeg kommer tomhændet hjem.”
Hun var ikke dum nok, til at fortælle hvad hun skulle med denne forretningspartner. Heldigvis var hun en god løgner. Ud af øjenkrogene studerede hun cerunnos’en. Han lignede én med mønter mellem hænderne, men der var noget underligt ved ham, som hun ikke brød sig om. Måske var det hans horn. Cerunnos havde for det meste horn, og var simpelt klædte. De få, der ikke havde horn, var meget sjældne, og ham her… Hendes katteøjne blev til smalle, mistroiske sprækker. Hvem var han?
”Typisk draconians, ikke? De er tunge af danse med,” kommenterede hun mindre sammenbidt, og tog sig ikke af røgen der kom ud af Maules næsebor, da han hørte hende. ”De må være en vigtig mand, hvis De har behov for den slags mandskab.”
Nysgerrigt ridsede hun lidt i Cerunnos’en. Det skadede ikke at have ham med i rapporten, når hun kom hjem. Måske kunne klanen bruge ham til noget.

[Ziro]

Ziro smilede blot mens han betragtede drow kvinden danse uden om hans spørgsmål. Hun var tydeligvis ikke interesseret i at dele sin identitet. Et falsk navn ville have vagt mindre opsigt. Men, heldigvis var det for det meste ikke svært at finde et klan navn, hvis man var bekendte med klanmærkerne. Han satte hovedet lidt på skrå, hvilket ikke var en diskret bevægelse på grund af hans høje gevir. Han studerede kvindens ansigt under hættens folder. Der gav ham dog ikke meget at gå efter, udover en farve. Han lo lavmælt over hendes kommentar. "Jeg betaler dem heldigvis ikke for at danse." Pointerede han kækt og ignorerede den lave knurren der forlod hans livvagt.

Det slog Ziro som mærkværdigt at denne kvinde åbenbart ikke viste hvem han var. Dette betød enten hun ikke besøgte byen særlig ofte. Eller også var hun fuld af løgn. "Maule, vil du være så venlig at afslutte min handel?" Spurgte Ziro, men det var tydeligvis ikke et spørgsmål. Han overrakte en lille pung med mønter til den høje draconian, der gav drow kvinden et sidste iltert blik før han vandrede hen til købmanden som Ziro var ved at købe en kro fra. Stemningen syntes allerede meget mindre anspændt. "Mig? Vigtigt? Jeg ber." Sagde Ziro og gjorde et godt forsøg på at se ydmyg ud. "Jeg er blot en handelsmand som alle andre her.." Sagde han og lavede et lille vink med sin hånd som en gestus til folkene omkring dem. "Nogen klare sig selvfølgelig bedre end andre.." Tilføjede han med et tydeligt lavere toneleje. "Folk kender mig som Ziro.. Og de er?" Denne gang lagde han mere tryk på spørgsmålet. Han ville hade at skulle spilde tid på at vriste et navn ud af hende senere ved hjælp af spioner.

[Deleted]

Som han præsenterede sig selv, skjulte Khaless et smil bag sin udtryksløse maske. En simpel handelsmand? Mon dog. Hendes observerende blik studerede ham, ligesom han havde studeret hende. Nu hvor han stod lige foran hende, havde hun frit udsyn til gevirerne, der tydeligvis var ved at brække af. Sølv holdte dem ynkværdigt på plads. En cerunnos i Vavilon med et gevir? Der lå en mørk og twistet historie gemt her. Hun sagde dog ingenting. Cerunnos' var så stolte af deres gevirer.
”Ziro? Sikke et usædvanligt navn til en Cerunnos,” kommenterede hun, og skrev hun sirligt navnet bag sit øre.
”Mit navn er Khaless Seerear fra Daevion'lyr klanen.” Hun gjorde et lille buk, der mest var en gestus. Ydmygheden overfor folk, som virkere mere vigtige end hende, var som pisket til hendes ryggrad, og dog var hun stadigvæk en stolt drow. Hvis Ziro vidste noget om drows, ville han hurtigt lægge mærke til hendes efternavn, der var skrevet med lov, at hun skulle sige, når hun præsenterede sig. Seerar. Navnet for forældreløse. Hver eneste gang hun udtalte det, fik hun en bitter smag i munden, der ikke kunne vaskes væk. Hun håbede, han ikke vidste så meget om de mystiske drows.
”Jeg er her på vegne af min klan. Forretninger. Desværre må min hjemvendelse udskydes, nu hvor min forbindelse slap fra mig,” fortalte hun, og gjorde et hovedkast over skulderen mod det sted hendes offer var forsvundet. Forbandet draconians. Han skulle bare vide, hvor lang tid det havde taget hende, at opsnuse sit bytte, og kommet så tæt på ham som her i dag. Familien ville ikke være tilfreds.