Post by Nathaniel Oathhorn on Mar 21, 2015 15:31:06 GMT
Fulde navn: Nathaniel Lângon Oathhorn
Alder: 30 år, og hans krop er ligeledes 30 år.
Race: Hybrid, menneske og højelver
Job: Hertug, så derfor er Nathaniel rimelig velhavende
Civilstatus: Singel
Bopæl: I sin families borg uden for Maranos ,Vavilon.
Våben: Da Nathaniel er opvokset i en adelig familie, er han bekendt med mange forskellige våben såsom: Lanse, stridsøkser. spyd, armbrøst og ikke mindst bue og pil. Dog er det våben Nathaniel er mest tryg og mest erfaren med, er nemlig langsværd og daggert. Han har fået special lavet sit langsværd og daggert af elvisk stål.
Udseende: Nathaniel er rimehøj høj, han rager lige over de 190 cm, så i forhold til nogle mennesker er han meget høj. Han vejer omkring de 87 kg, intet er det er fedt, han er stort set kun muskler. Man kan tydeligt se at han har brugt det meste af sit liv på at træne til at blive en kriger, og være en kriger. Han er utroligt muskuløs, og samtidig er hans overkrop dækket af mindre ar, nogle større end andre. Han har krøllet/pjusket rød-brunt hår. Han har et fuldskæg som matcher hans rødbrune hår. Det er nydeligt trimmet, man kan tydelidt se at han går op i at passe sit skæg.
En af hans helt store kendetegn er, at som så mange andre halvelver, så har Nathaniels øre en lille spids, ikke helt så spidse som elvernes men derhen af. Så alt i alt, når man ser Nathaniel, så er man ikke i tvivl om hvorvidt han er hybrid eller ej.
Nathaniel har to tatoveringer. Han har symbolet for Vavilon og Portus tatoveret oveni hinanden på venstre side af sit bryst. På højre side har han en løve med en krone rundt om halsen.
Baggrundshistorie.
Nathaniel sad på sin sædvanlige plads for enden af langbordet i den store sal i Oathhorns borg. Det var aften, der var ild i pejsen og der stod mad på bordet. Til højre sad hans trofaste ven og rådgiver John Merryweather, en ven Nathaniel havde haft så længe han kunne huske. Til venstre for Nathaniel sad Ser Theon Rivers, den nyankommne kaptajn for Nathaniel vagtgarde. Da måltidet var forbi, havde en salig stilhed sænket sig over storsalen. Indtil Ser Rivers brød stilheden. ”Tilgiv mylord for at spørge, men hvordan kan det være, at De har et elvisk mellemnavn, når det er født og opvokset her i Vavilon?” sagde Kaptajnen og kiggede afventende på Nathaniel. Nathaniel tog en tår af sin ven og kiggede så på sin rådgiver med et smil. ”Okay Ser Rivers, jeg fortæller dem denne historie engang, og ikke mere, er det forstået? ”sagde Nathaniel. Theon nikkede ivrigt.
”Ser De, jeg er født af højelver kvinden Mâedis Falamin og mennesket hertug Martyn Oathhorn. Hvilket gør mig til en bastard. Det startede alt sammen med at min far, fik til opgave at knuse en gruppe forbrydere og lovløse som holdt til i en skov. På vej mod skoven, overnattede min far og hans hær ved en kro. Min far som adelige han var, ville have et værelse på kroen. Her mødte han min mor, også vidt jeg har, kunne forstå så var det kærlighed ved første blik. Og 9 måneder senere, da min far havde glemt alt om elverkvinden han mødte, dukkede en kvinde med et barn i favnen op ved vores port. Kvinden spurgte efter min far, det viste sig, så at være kvinden fra kroen. Hun døde kort efter af en feber. Min far som den ærefulde mand han var, tog mig til sig og opdragede mig som hans egen ægtefødte søn. Det var min stedmor hertuginde Joanne Oathhorn. Ser De. Min kære kaptajn, min far og hende havde prøvet i flere år prøvet at få et barn men intet kunne gøre det. Min far opdragede mig som en anden adelssøn, han lærte mig at ride, fægte, at forstå politik, at styre landområder og sidst men ikke mindst krigsførelse. Krigsførelse er en af de ting, jeg er blevet rigtig god til hen over årene” Nathaniel grinte og tog en slurk af sit krus vin før han fortsatte.
”Da jeg var 17 år, tog min far mig med i kamp, mod en mindre adelig, som havde prøvet a tage land fra os. Vi vandt, men min far blevet såret i skulderen af en pil, dog overlevede han. Men der gik betændelse i såret, trods meget lægekunst kunne man ikke gøre bugt med betændelsen. Så min far han skrev til kongen, om at gøre mig til hans lovlige arving. Det skal så lige siges at i mellem tiden, havde jeg fået to små søstre som blevet født da henholdsvist var 2 og 5 år. Så i princippet havde han arvinger til borgen. Kongen godkendte mig så, og jeg blev arvingen til Oathhorns borg og landområder. Det blev min stedmor slet ikke glad for, da min far døde et halvt år senere, blev hun sindssyg og låste sig inde på sit værelse indtil hun døde for små 9 år siden. Og siden da har jeg styret vores landeområder, og det hvis jeg selv skal sige det, har jeg gjort det godt.” grinte Nathaniel og tømte sit krus. Man kunne tydeligt se på Ser Rivers at det ikke var det han havde forventet på nogen måde.
”Men de herrer, forlad mig, jeg vil være alene” sagde Nathaniel og fyldte sit krus op med vin. Mændene forlod salen og Nathaniel sad alene i salen.
(Håber det er okay jeg skrev baggrundshistorien sådan ^^)
Personlighed: Nathaniel er en meget livsglad mand. Han nyder at leve og han vil gøre meget for a holde sig i live. Han er en rigtig livsnyder, hvilket er hvis der er anledning og penge til det, kan han finde på at holde fest på sin borg. Når det så er sagt, så er Nathaniel også en seriøs og retfærdig hertug. Han vil gøre alt for at være en lige så god hertug som en far. Nathaniel tænker sig om to gange inden han gør noget som i sidste ende kunne påvirker hans landområder. Ære er en ting Nathaniel går meget op i, han gør alt for at leve så ærefuldt som muligt. Ære og loyalitet er to ord som Nathaniel går meget meget op i. Han er også utroligt stol, hvis nogle krænker han eller såre hans stolthed, vil han gøre alt for at få hævn. Ligeledes gør hans stolthed også at han har det med at glemme hvad andre siger, og bare følge sit egen mening.
Hvis man skal beskrive Nathaniel kort, så er det "No better friend, no worse enemy!".
Styrker
Svagheder
Andet: Familien Oathhorns våbenskjold er en løve med en krone rundt om halsen.
Signatur: Richard Madden
Alder: 30 år, og hans krop er ligeledes 30 år.
Race: Hybrid, menneske og højelver
Job: Hertug, så derfor er Nathaniel rimelig velhavende
Civilstatus: Singel
Bopæl: I sin families borg uden for Maranos ,Vavilon.
Våben: Da Nathaniel er opvokset i en adelig familie, er han bekendt med mange forskellige våben såsom: Lanse, stridsøkser. spyd, armbrøst og ikke mindst bue og pil. Dog er det våben Nathaniel er mest tryg og mest erfaren med, er nemlig langsværd og daggert. Han har fået special lavet sit langsværd og daggert af elvisk stål.
Udseende: Nathaniel er rimehøj høj, han rager lige over de 190 cm, så i forhold til nogle mennesker er han meget høj. Han vejer omkring de 87 kg, intet er det er fedt, han er stort set kun muskler. Man kan tydeligt se at han har brugt det meste af sit liv på at træne til at blive en kriger, og være en kriger. Han er utroligt muskuløs, og samtidig er hans overkrop dækket af mindre ar, nogle større end andre. Han har krøllet/pjusket rød-brunt hår. Han har et fuldskæg som matcher hans rødbrune hår. Det er nydeligt trimmet, man kan tydelidt se at han går op i at passe sit skæg.
En af hans helt store kendetegn er, at som så mange andre halvelver, så har Nathaniels øre en lille spids, ikke helt så spidse som elvernes men derhen af. Så alt i alt, når man ser Nathaniel, så er man ikke i tvivl om hvorvidt han er hybrid eller ej.
Nathaniel har to tatoveringer. Han har symbolet for Vavilon og Portus tatoveret oveni hinanden på venstre side af sit bryst. På højre side har han en løve med en krone rundt om halsen.
Baggrundshistorie.
Nathaniel sad på sin sædvanlige plads for enden af langbordet i den store sal i Oathhorns borg. Det var aften, der var ild i pejsen og der stod mad på bordet. Til højre sad hans trofaste ven og rådgiver John Merryweather, en ven Nathaniel havde haft så længe han kunne huske. Til venstre for Nathaniel sad Ser Theon Rivers, den nyankommne kaptajn for Nathaniel vagtgarde. Da måltidet var forbi, havde en salig stilhed sænket sig over storsalen. Indtil Ser Rivers brød stilheden. ”Tilgiv mylord for at spørge, men hvordan kan det være, at De har et elvisk mellemnavn, når det er født og opvokset her i Vavilon?” sagde Kaptajnen og kiggede afventende på Nathaniel. Nathaniel tog en tår af sin ven og kiggede så på sin rådgiver med et smil. ”Okay Ser Rivers, jeg fortæller dem denne historie engang, og ikke mere, er det forstået? ”sagde Nathaniel. Theon nikkede ivrigt.
”Ser De, jeg er født af højelver kvinden Mâedis Falamin og mennesket hertug Martyn Oathhorn. Hvilket gør mig til en bastard. Det startede alt sammen med at min far, fik til opgave at knuse en gruppe forbrydere og lovløse som holdt til i en skov. På vej mod skoven, overnattede min far og hans hær ved en kro. Min far som adelige han var, ville have et værelse på kroen. Her mødte han min mor, også vidt jeg har, kunne forstå så var det kærlighed ved første blik. Og 9 måneder senere, da min far havde glemt alt om elverkvinden han mødte, dukkede en kvinde med et barn i favnen op ved vores port. Kvinden spurgte efter min far, det viste sig, så at være kvinden fra kroen. Hun døde kort efter af en feber. Min far som den ærefulde mand han var, tog mig til sig og opdragede mig som hans egen ægtefødte søn. Det var min stedmor hertuginde Joanne Oathhorn. Ser De. Min kære kaptajn, min far og hende havde prøvet i flere år prøvet at få et barn men intet kunne gøre det. Min far opdragede mig som en anden adelssøn, han lærte mig at ride, fægte, at forstå politik, at styre landområder og sidst men ikke mindst krigsførelse. Krigsførelse er en af de ting, jeg er blevet rigtig god til hen over årene” Nathaniel grinte og tog en slurk af sit krus vin før han fortsatte.
”Da jeg var 17 år, tog min far mig med i kamp, mod en mindre adelig, som havde prøvet a tage land fra os. Vi vandt, men min far blevet såret i skulderen af en pil, dog overlevede han. Men der gik betændelse i såret, trods meget lægekunst kunne man ikke gøre bugt med betændelsen. Så min far han skrev til kongen, om at gøre mig til hans lovlige arving. Det skal så lige siges at i mellem tiden, havde jeg fået to små søstre som blevet født da henholdsvist var 2 og 5 år. Så i princippet havde han arvinger til borgen. Kongen godkendte mig så, og jeg blev arvingen til Oathhorns borg og landområder. Det blev min stedmor slet ikke glad for, da min far døde et halvt år senere, blev hun sindssyg og låste sig inde på sit værelse indtil hun døde for små 9 år siden. Og siden da har jeg styret vores landeområder, og det hvis jeg selv skal sige det, har jeg gjort det godt.” grinte Nathaniel og tømte sit krus. Man kunne tydeligt se på Ser Rivers at det ikke var det han havde forventet på nogen måde.
”Men de herrer, forlad mig, jeg vil være alene” sagde Nathaniel og fyldte sit krus op med vin. Mændene forlod salen og Nathaniel sad alene i salen.
(Håber det er okay jeg skrev baggrundshistorien sådan ^^)
Personlighed: Nathaniel er en meget livsglad mand. Han nyder at leve og han vil gøre meget for a holde sig i live. Han er en rigtig livsnyder, hvilket er hvis der er anledning og penge til det, kan han finde på at holde fest på sin borg. Når det så er sagt, så er Nathaniel også en seriøs og retfærdig hertug. Han vil gøre alt for at være en lige så god hertug som en far. Nathaniel tænker sig om to gange inden han gør noget som i sidste ende kunne påvirker hans landområder. Ære er en ting Nathaniel går meget op i, han gør alt for at leve så ærefuldt som muligt. Ære og loyalitet er to ord som Nathaniel går meget meget op i. Han er også utroligt stol, hvis nogle krænker han eller såre hans stolthed, vil han gøre alt for at få hævn. Ligeledes gør hans stolthed også at han har det med at glemme hvad andre siger, og bare følge sit egen mening.
Hvis man skal beskrive Nathaniel kort, så er det "No better friend, no worse enemy!".
Styrker
- Nathaniel er en utroligt god militær taktiker.
- Sværdkamp. Nathaniel er rigtig god til at fægte, både med og uden skjold.
- Loyalitet, Nathaniel er utroligt loyal, overfor venenr og sine allierede, der er ikke det kan ville gøre for sine venner.
- Nathaniel er ekstremt lærenem, hvilket er hvorfor han er god til at bruge mange forskellige våben.
- Selvsikker.
Svagheder
- Drikker alt alt for meget. Nathaniel har af og til mareridt fra de kampe han har været med i. For at kunne sove, så har Nathaniel det med, at drikke al alt for meget vin.
- Stolthed, Nathaniel lytter ikke efter hvad andre siger, hvis han allerede har besluttet sig for en plan, som han mener er bedst.
- Nathaniel er ikke verdens bedste politiker, han er den fødte soldat, og føler derfor ikke at han høre hjemme i politikkens verden.
- Netop fordi Nathaniel ikke er verdens bedste politiker, er han meget nem at forudse når det kommer til politiske dilemmaer
Andet: Familien Oathhorns våbenskjold er en løve med en krone rundt om halsen.
Signatur: Richard Madden
