Post by Blake De Clare on Jan 11, 2023 18:15:44 GMT
Terrænnet havde ændret sig. Det var blevet mere fjendtligt. Der var flere skarpe sten, flere buske uden blade, og de små klynger af huse de engang imellem var stødt på var blevet en sjældenhed. Faktisk havde de ikke set et hus i flere dage. Natten til denne havde de måtte give op på at finde ly, og var krøllet sammen direkte under den tågede nattehimmel. Hvis de havde kunne se solen for skyer, ville de se den nogenlunde højt over sig. Men i stedet var landet de gik i omhyllet i et gråligt dødt lys.
”Orker du at flyve op og se om der er noget i nærheden?” Hun kunne intet skimme i horisonten hernede fra. Men området var også blevet en smule mere kuperet. Hun havde holdt hans hånd hele dagen i et forsøg på at indgyde ham lidt af den energi hun knapt selv besad. Flere gange end hun kunne tælle havde hun kastet sin opmærksomhed tilbage hvor de kom fra. Heldet så ud til at have været med dem for engang skyld, Der var ingen tegn på at nogen havde opdaget dem efter byen der stod i magiske gyldne flammer som et fyrtårn i mørket. Eller lugtet, at den ikke havde lugtet af normal sod, eller set at alt, selv fundamenter, var brændt ned.