Post by Ira on May 23, 2020 17:45:47 GMT
Vognen kørte ind på palæets gårdsplads sammen med gruppen af soldater på glinsende heste, hvor man fra deres bannere kunne se det pandemoniske flag blafre i vinden. Solen var på vej ned over Istus. Dens gyldne stråler fik skyggerne til at strække sig, samt henlægge alt i et skær af guld og sart pink, og på grund af den begyndende forår i landet, var vinden ikke særlig kold. Portus havde altid været et varmt land.
Hestene vrinskede som kusken standsede vognen, før han hastigt hoppede af sit sæde, og skyndte sig hen til vognens ene dør, han galant åbnede. En skinnende, sort laksko trådte ud efterfulgt af resten af den pandemoniske konge, Marcellus LaPiera Black. Han rankede sig op, da han var kommet helt ud af vognen, mens han rettede på sin sorte blazer, der sad perfekt på hans veltrænet overkrop med en blodrød skjorte indenunder. Håret var ravnsort og strøget tilbage fra hans ansigt med de høje kindben og mørke øjne. En flot mand kaldte folk ham. En utrolig flot mand. Èn af dem som dufter sødt og eksotisk af duftevand, samt man ved alt hans tøj er nystrøget.
Det havde været en lang rejse fra Pandemonium til Portus. Engang havde han vandret rundt i verden med blot en rygsæk på skuldrene og sine trofaste vandrestøvler, og det foretrak han langt mere end, at være mast ind i en “lille” vogn.
Han tog palæet til sig. Det var stort og smukt. Hvidt som en svanes hals, med store vinduer, velholdte rosenbuske ude foran, en bred trappe op til hoveddøren, og endda et lille springvand her i gården. Her duftede af frugtræer og frisk luft. Så forfriskende i stedet for den røget, svovlagtige stank i Agares.
Han rakte en hånd frem mod døren, for at hjælpe endnu en person ud. Eriz trådte ud ved hans side, mens hun brugte sin frie hånd til at holde op i sit fyldige skørt, for ikke at falde i det. Benene måtte være stive efter at have kørt den sidste lange strækning igennem Istus, for han kunne mærke hvordan hun støttede sig en del til ham.
“Er det her?” spurgte hun, mens hendes isblå øjne gled over palæet. “Hm. Ikke værst. Dog overraskende med den portusianske stil, synes du ikke?”
“Han er vel vores ambassadør.”
“Netop min pointe.”
Han kiggede han på hende. Hendes skønhed kunne heller ikke i dag måles. Porcelænshuden var som altid glattet ud til perfektion, håret samlet i en fornem frisure med jernkæder, og de fyldige, lokkende læber røde som hjerteblod. Korsettet i kjolen knugede sig om hendes overkrop, så hun fik en talje så smal, at han var sikker på, at han ville kunne tage om den med to hænder. Skørtet eksploderede ud i lag af sort og rødt, så de matchede hinanden som et kongepar skulle.
“Er det for meget at forlange, du opføre dig ordentligt mens vi er her, og ikke afsløre hvor lidt du gider være her? Hvilket er underligt for jeg husker tydeligt, det var din ide,” sagde han med et skeptisk hævet øjenbryn, der blev mere tydeliggjort af at hun blidt strøg ham over armen.
“Åhhh du misforstår min elskede,” kvidrede hun, som hun begyndte at gå mod trappen. “Jeg har skam set frem til det her.”
Han fulgte hende. Fortrød allerede ikke at have Isabel med sig, fordi hun var sammen med Lilith og Raine, eftersom hans datter gerne ville udforske noget mere af byen. Hun ville komme senere med de to livvagter. Måske var det derfor den sidste del af turen, havde været så hård mellem ham og Eriz, uden Lilith til at lege mægler. Eriz’s tunge, søde parfume havde føltes kvælende. Hele tiden kunne han mærke hendes sind cirkulere omkring hans forsvarsbarriere, som en haj omkring en skibbrudne.
De gik op til hoveddøren, hvor Eriz overraskende hjemmevant bankede på døren. Hun sendte ham et smalt smil.
“Jeg glæder mig så inderligt meget til at møde din fætter igen. Hvad var det nu ham og hans hustru hed?”
“Corvuz og Ira Strigoi,” huskede han hende på, selvom noget ved den måde hun smilte på, fortalte ham hun allerede havde vidst svaret.
“Ah ja. Så fint.” Hun smågrinede mens de ventede på døren ville blive åbnet for dem, men han havde ikke informationerne til at se hendes planer, så han sukkede bare tungt, og lagde en hånd mod hendes ryg.