Post by Raine Felhorn on Apr 16, 2020 0:26:18 GMT
Det var for meget at bearbejde til at Raine kunne tage stilling til det hele på én gang. Hans egen død var der ingen grund til at dvæle ved; det havde blot været en anden version af ham som ganske enkelt var blevet besejret. Han var klar over at det før eller senere måtte være hans tur – men at det skulle være Isabels mand for den anden ende af bladet? Manden var harmløs; Raine kunne ikke forestille sig at mennesket havde svunget nogen af sværdene han selv havde smedet i sit værksted i en rigtig kamp. Sandt at sige havde han aldrig forstået hvad Isabel havde set i ham. Han dyssede tanken ned, før han kunne smage den bitre smag på tungen.
”Saïx går under Veterano-navnet i denne tid, min dronning. Men jo, han vil være en nem måde at nå frem til Isabel.” medgav han med et nik. Det forklarede i det mindste hvorfor Eriz havde bedt ham forberede sig på at slå mennesket ihjel til at begynde med. Det havde ikke givet mening før nu.
Dæmonen så noget mere skeptisk ud til Eriz’ efterfølgende plan.
”De ved at jeg under normale omstændigheder ikke ville have tøvet, min dronning.” startede han. ”At såre en djinn er en svær opgave i sig selv. At prakke sådan et angreb på Veterano bliver endnu sværere. Mine kræfter preller af på en djinn.” Han huskede stadig hvordan det havde været, da han havde forsøgt at læse hertugindens sind i Veteranos smedje. Det havde været fuldstændig umuligt, som om hendes tanker og sind foregik på et helt andet plan end hans mentale kræfter kunne nå frem til. Havde det ikke været fordi at Saïx selv havde stået i smedjen, og Raine havde kunnet få oplysningerne fra hans hoved, ville han have gået fra det møde fuldstændig tomhændet. ”Jeg siger ikke at det er umuligt, men jeg beder Dem om tid til at planlægge det. Den Raine De kendte i den anden tidslinje fejlede i sin opgave for Dem. Jeg har ikke tænkt mig at begå den samme fejl.”
”Saïx går under Veterano-navnet i denne tid, min dronning. Men jo, han vil være en nem måde at nå frem til Isabel.” medgav han med et nik. Det forklarede i det mindste hvorfor Eriz havde bedt ham forberede sig på at slå mennesket ihjel til at begynde med. Det havde ikke givet mening før nu.
Dæmonen så noget mere skeptisk ud til Eriz’ efterfølgende plan.
”De ved at jeg under normale omstændigheder ikke ville have tøvet, min dronning.” startede han. ”At såre en djinn er en svær opgave i sig selv. At prakke sådan et angreb på Veterano bliver endnu sværere. Mine kræfter preller af på en djinn.” Han huskede stadig hvordan det havde været, da han havde forsøgt at læse hertugindens sind i Veteranos smedje. Det havde været fuldstændig umuligt, som om hendes tanker og sind foregik på et helt andet plan end hans mentale kræfter kunne nå frem til. Havde det ikke været fordi at Saïx selv havde stået i smedjen, og Raine havde kunnet få oplysningerne fra hans hoved, ville han have gået fra det møde fuldstændig tomhændet. ”Jeg siger ikke at det er umuligt, men jeg beder Dem om tid til at planlægge det. Den Raine De kendte i den anden tidslinje fejlede i sin opgave for Dem. Jeg har ikke tænkt mig at begå den samme fejl.”