Post by Ira on Mar 13, 2020 14:42:49 GMT
Vognen kørte hun direkte til døren af det store, hvide palæ, og kusken holdte endda døren for Ira, da hun trådte ud på vejen. Solen var først lige stået helt op over bytagene. Et øjeblik betragtede hun den gule cirkel, inden at hun gik op til hoveddøren, og lukkede sig indenfor i den store indgangshal, hvor lys strømmede ind gennem store vinduer. Tjenerne var sikkert i fuld gang med at lave morgenmad til husets beboer, for der var ingen, som kom løbende for at tage imod hende - hvilket hun heller ikke havde noget imod på nuværende tidspunkt. Makeuprester kunne stadigvæk ses under hendes øjne og ned af hendes kinder fra alle de tårer, hun havde grædt i templet. Det grå lommmetørklæde hun havde fået af præsten, holdte hun stadigvæk i sin ene hånd, hvor såret hun havde fået lavet, allerede var healet væk. Der var intet spor fra knivens blad.
Fyldt i hovedet af alle de følelser, hun havde været udsat for de sidste to timer, trak hun kappen af sig, for at hænge den på plads, samt tage sin sko af på den lille puf ved døren. Vognturen hertil havde hjulpet en del. Hun havde haft tid til at køre alting igennem i sit hoved. Nu følte hun sig bare træt. Sorgen knugede stadigvæk om hendes hjerte, og truede med at sluge hende, hvis hun gav den for meget opmærksomhed.
Hun skubbede et par tykke lokke bag det ene øre, inden hun begyndte at åbne den anden sko også. Corvuz var et sted i palæet, men hun kunne ikke finde ud af hvor. Han var hvert fald vågnet op. Der var ingen flydende drømme mellem dem, som der havde været tidligt om morgen, før hun hastigt havde forladt palæet.