Post by Adelaide Veterano on May 14, 2019 18:54:36 GMT
Læberne under hendes var iskolde, som hun blæste luft ind gennem hans mund. Hun kunne høre folk råbe bag sig; Calebs stemme blandede sig med hendes fars, som hun fjernede sine læber fra mandens og lagde øret over hans mund. Åndedrættet hun havde blæst i hans lunger hvislede ud igen, men han genoptog ikke sit eget åndedræt, så hun lagde begge hænder, foldede over hans hjerte og pumpede, så brystkassen sank fem centimeter under dem. Det tog tre pump, inden manden hostede voldsomt, vred sig om på siden og gispende begyndte at trække vejret.
Kongen af Portus stod næsten næse til næse med kongen af Pandemonium, kun lige og lige holdt tilbage af hans egen uvilje til at skabe politisk røre, ved at rent faktisk fysisk fjerne manden foran ham. "Adelaide!" tornede han endnu engang mod skikkelserne bag kongen, men der kom intet svar fra hans datter, der nu sad og strøg en landsforræder over ryggen mens han hostede og hakkede. En hånd lagde sig på hans arm og han rev øjeblikkeligt sin arm til sig, og vendte sig mod den person der havde villet tage fat i ham. Den Pandemonske dronning. Hans hårde grå øjne kneb sig en anelse sammen et øjeblik og der var et anspændt sekund, hvor det lå i luften at kongen lige så godt kunne finde på at at skuldre sig igennem Marcellus for at komme til hans datter og gøre en ende på Maddox Bane.
Et hårdt åndedræt forlod hans lunger. "Fint." Tonen var tør. Han vendte sig uden videre og marcherede med hårde skridt mod balkonen, kun pausende kort ved baren, hvor han greb en flaske der stod på disken, inden han fortsatte ud i på den brede balkon.
Maddox kunne endelig hive nok luft ned i lungerne og de mørke kanter i hans syn begyndte at svinde. Det første han så var rødt hår. Grå øjne. Hostende, skubbede han sig op på en arm. "Hvad skete der?" fik han ud.
"Du trak ikke vejret." Adelaide skubbede sig på benene og syntes endelig at blive ramt af hvor mange øjne der pludselig var på hende. En dyb rødmen overtog hendes kinder og farvede hendes ørespidser mørkerøde. "Drik noget vand og sørg for at hvile dig," fik hun ud, inden hun, med et sidste blik på de royale der var tilbage ved bordet, nejede ganske let og hastede mod slottets badeværelse. Måske kunne hun drukne sig i en vask derude.
Kongen af Portus stod næsten næse til næse med kongen af Pandemonium, kun lige og lige holdt tilbage af hans egen uvilje til at skabe politisk røre, ved at rent faktisk fysisk fjerne manden foran ham. "Adelaide!" tornede han endnu engang mod skikkelserne bag kongen, men der kom intet svar fra hans datter, der nu sad og strøg en landsforræder over ryggen mens han hostede og hakkede. En hånd lagde sig på hans arm og han rev øjeblikkeligt sin arm til sig, og vendte sig mod den person der havde villet tage fat i ham. Den Pandemonske dronning. Hans hårde grå øjne kneb sig en anelse sammen et øjeblik og der var et anspændt sekund, hvor det lå i luften at kongen lige så godt kunne finde på at at skuldre sig igennem Marcellus for at komme til hans datter og gøre en ende på Maddox Bane.
Et hårdt åndedræt forlod hans lunger. "Fint." Tonen var tør. Han vendte sig uden videre og marcherede med hårde skridt mod balkonen, kun pausende kort ved baren, hvor han greb en flaske der stod på disken, inden han fortsatte ud i på den brede balkon.
Maddox kunne endelig hive nok luft ned i lungerne og de mørke kanter i hans syn begyndte at svinde. Det første han så var rødt hår. Grå øjne. Hostende, skubbede han sig op på en arm. "Hvad skete der?" fik han ud.
"Du trak ikke vejret." Adelaide skubbede sig på benene og syntes endelig at blive ramt af hvor mange øjne der pludselig var på hende. En dyb rødmen overtog hendes kinder og farvede hendes ørespidser mørkerøde. "Drik noget vand og sørg for at hvile dig," fik hun ud, inden hun, med et sidste blik på de royale der var tilbage ved bordet, nejede ganske let og hastede mod slottets badeværelse. Måske kunne hun drukne sig i en vask derude.