Post by Eriz LaPiera Black on May 8, 2019 11:53:38 GMT
The Dance of War
Åbent
Åbent
Sneen var blevet forvandlet til en grå, smattet masse, som lå i dynger ved husvægge eller ved siden af vejene. Selvom vinteren stadigvæk havde fat, var Agares for varm til at lade sneen ligge længere end blot et par minutter på grund af forureningen i luften, men alligevel kæmpede snefnuggene stædigt. Tunge, grå og langsomme dalede de ned fra den sorte, stjerneløse nattehimmel.
Vogne raslede gennem gaderne for at nå hele vejen op til Castle of Fire, som lå på toppen af bjerget, hævet op over resten af byen som en gigantisk drage, ventende på at sprede sine vinger ud og sprede skræk og død. Oppe ved den store jernport stod der vagter, som tog imod invitationer og et par gange gennemsøgte vogne eller baggage bare for at være sikker på sikkerheden ikke blev kompromitteret.
Derefter kunne gæsterne aflevere deres overtøj hos de mange tjenere, som afventede deres ankomst i den store indgangshal, inden de blev vist videre ind i den store festsal, hvor navnene blev råbt op, når de trådte ind. Alle skulle høre hvem, der havde fået den store ære, at deltage i kongens fødselsdag.
En stor dør viste ud til en tilstødende sal, hvor lange borde var dækket elegant op med sorte og røde farver samt bordkort, så alle kunne finde frem til deres pladser, når der blev ringet ind til mad. Et bord med udsigt over hele salen, var dækket op til de royale familier, som kunne sidde sammen.
Lysestager oplyste salene. Et orkester på en scene spillede klassisk musik i baggrunden, mens gæsterne vældede ind i salen, hvor der blev skænket forfriskninger, samt man kunne nå at hilse på hinanden - deriblandt kongen og dronningen af Pandemonium.
De stod tæt ved indgangen til salen, så de kunne hilse på hver enkel person, som ankom. Elegant matchede de hinanden i de royale farver. Dronningen iklædt en blodrød kjole med små, røde sten dannende et spindelvæv op af hendes skuldre og hals, så det lignede bloddråber. Det ravnsorte hår var sat op i en elegant frisure holdt sammen af metalkæder med den sorte støbejerns krone hvilende på toppen. Kongen havde en arm om taljen på sin hustru. Han var klædt fornemt men fuldkommen sort med røde detaljer. Lige så hvilede hans krone på hans hoved, og selvom den måtte være tung, var det ikke til at se på ham.
Smilende hilste de på hver gæst, som enten fik kram, kys på kinden eller et fast håndtryk alt efter hvem de var. Ikke et eneste hår sad forkert på dem, ikke en eneste fold eller en eneste rynke. De strålede! Ranke, magtfulde og med et ry, der kunne få nakkehårene til at rejse sig hos enhver.
Et par skridt bag dem stod to personer med hænderne samlet bag ryggen. Begge to klædt i sort, praktisk tøj men stadigvæk i et formelt snit, så det var tydeligt, der var blevet brugt penge på deres klæder. Den ene var en høj kvinde med sølvhår strøget tilbage fra sit ansigt og ravrøde øjne, som studerede vagtsomt hver eneste gæst, der trådte ind foran hendes konge. Sådan var det også med hendes sidemand. De var tavse. Ingen lagde mærke til dem andet end et par få, nervøse blikke i deres retninger. Som forstenet skygger stod de blot og betragtede, mens deres hersker og herskerinde smilende hilste på deres gæster.