Post by Eriz LaPiera Black on Jul 23, 2017 19:34:49 GMT
Adrian Storm - Eriz LaPiera Black
Den røde kjole lå smidt på stengulvet halvvejs fra døren og hen mod sengen. Krøllet sammen uden nogen tanke for hvad den betød, lå den ubrugelig midt i det hele, og kunne minde om en pøl af frisk blod. En flok stearinlys var tændt henne på natbordet, så området omkring sengen kun lige akkurat var lyst op, mens resten af rummet var henlagt i dyb mørke, hvor fantasien kunne skabe alle mulige mareridtsvæsner i krogene. Gardinerne var trukket for de høje vinduer, så den hævende morgensol ikke ville nå ind, hvor svag den end ville være bagved laget af tykke, mørke skyer, som lå over hele landet. Luften herinde duftede af røgelsespinde. Krydret og sødt på én gang uden mulighed for at få det ud af næsen igen om man så forlod rummet i flere timer.
Undertøj, sko og smykker lå smidt på gulvet hele vejen fra den forladte kjole til den store dobbeltseng i midten af det hele. Kun den tunge metalkrone lå fint på natbordet ved siden af alle stearinlysene, og bare ventede på grådige hænder igen satte den til hvile på toppen af sit hoved.
Rødt slør hang fra loftet, så sengen var skærmet en smule af, men man kunne alligevel fornemme skikkelsen liggende deri. Silketæppet var trukket op til de bløde, frodige hofter, og afslørede nok til at vide dronningen i sengen var nøgen. Ryggen vendte mod døren. Ravnsorte lokker bugtede sig hen over madrassen som krybende flodaflejringer, og skinnede i skæret fra stearinlysene. At dømme ud fra den nøgne krops rolige og tunge bevægelser tydede det på hun sov, men det var ikke til at sige, når hun lå med ryggen til, så man ikke kunne se ansigtet. Tæppet lavet i sort silke bugtede sig over hofterne, lårene og resten af benene i tydelige aftegninger, og fik den blege, fine hud til at stå i skarp kontrast.
Her var helt, helt stille.