Post by Khala Riviera on Jun 22, 2017 9:53:36 GMT
Dylan Forsyth
For Khala var det royale bryllup lidt som at træde ind i en ny, alien verden. Selv nu, syv år efter hun havde taget positionen, var hun stadig ikke vant til den her side af hendes lederskab. Den side der krævede at man trykkede hænder med mænd og kvinder der var så glatte som ål i samtaler og smilede som hajer, mens de talte med tvedelte slangetunger. "Din sag er prisværdig, Fyrstinde Riviera, hvor er det godt at formskifterne endelig tager en position," men når det kom til at bringe støtte, mænd eller et eller andet til fadet, var de andre noble fra Vavilon pludselig mere optaget af at fortælle hende hvor godt de syntes om musikerne til festen, var maden ikke også fantastisk, og hvor så hun smuk ud i hendes kjole. En af dem gik så langt som at stryge en finger over det silkebløde stof i corsage delen af kjolen. Han slap fra det med et forstuet håndled, og hun fik et misbilligende blik fra Basel, som hun pænt ignorerede mens hun bevægede sig tilbage til deres bord, og lod sig dumpe ned i sin stol igen. Med hendes albue på bordet, hendes hoved støttet mod en knyttet næve, samlede hun sit efterladte vinglas op og tømte det for rød, sur væske. Hele middagen og en hel times tid efter havde hun brugt på de her idioter. Hendes tænder kværnede.
Det hjalp ikke at hun ud af kanten af sit syn, hele tiden kom til at søge den høje, slanke form af tronarvingen, som havde moret sig sammen med hans tjener, Flint, som hun havde mødt nogle gange før, og nu havde bevæget sig videre til en forsamling adelsmænd og kvinder, hvor han havde samlet den samme, lyshårede kvinde op, som havde siddet på forreste række sammen med ham under vielsen. Den trolovede. Hun rev blikket til sig, rejste sig og gjorde kurs mod balkonen med klikkende hæle. Hun havde brug for noget luft. På vej derud passerede hun en af de adelige - hun mente han hed Shaiin - og i døren til balkonen, stødte hun næsten direkte ind i den mosgrønne øjede tjener, som gav en overrasket lyd fra sig. "Undskyld," bød hun ham.
"Nej, det er mig der undskylder, Kha-- Fyrstinde Riviera," skyndte den ranglede knægt sig at sige, et bredt smil strakte hans læber, men der var noget af det der ikke så ud til at nå hans øjne, og han stank af frygt.
Hun rynkede sine bryn. "Er du okay?"
"Jaja, jeg -- jeg har brug for en drink, undskyld mig, Fyrstinde," Han bukkede nakken og stak af derfra, uden at vente på at han rent faktisk blev undskyldt. Hun rystede på hovedet, så de dinglende smykker i hendes øre raslede let, og fortsatte udenfor.
Det hjalp ikke at hun ud af kanten af sit syn, hele tiden kom til at søge den høje, slanke form af tronarvingen, som havde moret sig sammen med hans tjener, Flint, som hun havde mødt nogle gange før, og nu havde bevæget sig videre til en forsamling adelsmænd og kvinder, hvor han havde samlet den samme, lyshårede kvinde op, som havde siddet på forreste række sammen med ham under vielsen. Den trolovede. Hun rev blikket til sig, rejste sig og gjorde kurs mod balkonen med klikkende hæle. Hun havde brug for noget luft. På vej derud passerede hun en af de adelige - hun mente han hed Shaiin - og i døren til balkonen, stødte hun næsten direkte ind i den mosgrønne øjede tjener, som gav en overrasket lyd fra sig. "Undskyld," bød hun ham.
"Nej, det er mig der undskylder, Kha-- Fyrstinde Riviera," skyndte den ranglede knægt sig at sige, et bredt smil strakte hans læber, men der var noget af det der ikke så ud til at nå hans øjne, og han stank af frygt.
Hun rynkede sine bryn. "Er du okay?"
"Jaja, jeg -- jeg har brug for en drink, undskyld mig, Fyrstinde," Han bukkede nakken og stak af derfra, uden at vente på at han rent faktisk blev undskyldt. Hun rystede på hovedet, så de dinglende smykker i hendes øre raslede let, og fortsatte udenfor.