Post by Dylan Forsyth on Jun 29, 2017 10:00:37 GMT
Med et løftet øjenbryn vendte Damian ansigtet mod Flint, og lyttede slet ikke efter fortællingen om hans aften, da han havde for travlt med at gennemgå, det der var blevet sagt om Khala.
”Følelser i klemme?” spurgte han vantro. ”Det var hende som startede det hele! Og det var endda efter jeg havde fortalt, jeg var blevet trolovet med Blake. Derudover er Khala allerede gift med en eller anden svatpik, så hvad er problemet?” Hvis det var fordi formskifteren ikke brød sig om tanken om ham som gift, hvorfor havde hun så startet det hele? Nej. Nej, han forstod det ikke. Det var jo heller ikke fordi, hun havde bedt ham om noget som helst, så hvilken tanker skulle hun have bagved det hele, andet end han var en flot fyr, der åbenbart var ret god til det med sex. Et smørret smil strakte sig over læberne ved tankerne, og han blev pludselig flere centimeter højere.
”Desuden er det ikke unormalt royale har affære. Bare se på min mor,” bemærkede han stadigvæk smilende, og fik sparket sine sko af. Nu vidste han jo faktisk nok, at det ikke var velset en dronning var kongen utro i Pandemonium, men det havde ikke stoppet hans mor fra at være sammen med en hvis dødsengel. Desuden var han kongen, så... han kunne vel være ligeglad. Det var Blake vel også.
”Og sådan som du bliver ved med at sværme om Shaiin, er det nok mere dig, der skal passe på mig end mig. Du ved godt, hvad der sker med ham, hvis noget bliver opdaget, ikke?” Dødsenglen lænede sig frem med albuerne støttende på sine lår, og et alvorligt blik hvilende på djinnen, hvis mund nærmest var en lige streg – og afslørede alting for det opmærksomme øje. ”Lovene i Pandemonium er nådeløse. Han er heldig, hvis han slipper med livet i behold – specielt nu hvor han er gift. Smertestillende, ja tak.”
Det var ikke for at gøre ham ked af det. Det var blot... fakta. Mand og mand i Pandemonium var ilde set lige meget hvem du var, selvom Damian personligt ikke kunne se noget galt i det, men sådan var lovene. Sådan havde det altid været. De få eksempler på den slags afvigelser lød altid på tævet til døde i en gyde, nedbrændt hjem, og andre grusomme historier, der skulle afskrække enhver fra at følge sine lyster.
”Jeg siger det bare, for at beskytte dig,” tilføjede prinsen lavmælt, og lagde hovedet lidt på skrå.