Post by Flint Pharr on Jun 19, 2017 17:18:33 GMT
Shaiin McGivens
Middagen til Flints store skuffelse overstået. Han var stopmæt og kunne få en bid mere ned, selv hvis han prøvede, men hvis han kunne, ville han have skruet tiden tilbage og opleve hele middags delen igen. Forretten havde været en kølig, cremet skalddyrs suppe, mild og salt i smagen, efterfulgt af en parade af forskelligt kød, nogen med spicy glasseringer og nogen med søde og nogen der var begge dele, med kartofler lavet på alle de måder fantasien strækkede til, og flere forskellige sovser og dyppelser til både kød og kartofler og de akkompagnerende grønsager. Men desserten. Desserten. Desserten. Et stykke mørkt chokoladekage, der var så chokolade tungt, at selve hans stykke vejede så meget som en mursten, men veg let for hans ske som han vrikkede et stykke af, og sød vanilje is ved siden af for at tage det bitre i kagen, linjet med jordbær langs siden. De lyde han havde lavet mens han havde spist det sidste, havde fået en gammel dame ved bordet til at kigge forstyrret på ham, og en yngre mand til at rødme til hans ørespidser. Han og Damian havde også fået en skål med skumfiduser til deling, men begge unge mænd havde været for mætte til rent faktisk at spise dem, så det var blevet til en leg istedet, en konkurrence, for at se hvem der kunne få flest i munden. En konkurrence Flint, i hans egen ydmyge mening, klart havde vundet. Han havde trodsalt visse fordele fra erfaring når det kom til den slags lege. Da Damian rejste sig for at gå på toilettet, skubbede Flint sig også op at stå, han havde brug for noget luft. Pandemonium var kogende varmt om sommeren, selv på et sted så højt oppe som Castle of Fire. På vejen ud listede han en flaske kølig hvidvin fra en opmærksom tjener, og en håndfuld jordbær fra en uopmærksom gæsts tallerken. Hun havde alligevel ikke rørt dem, så hun ville ikke savne dem.
Ude på balkonen stillede han den åbne flaske fra sig på gelænderet, spiste en af bærerne og fulgte det op med en mundfuld af den søde vin, der næsten var så sød at den fik bærsaften til at smage syrligt. Hans vinglas indenfor var ikke blevet fyldt op - han lignede trodsalt blot en ung knægt, og det var også hvad han skulle forestille at være, i øjnene af hele adelen.
Ude på balkonen stillede han den åbne flaske fra sig på gelænderet, spiste en af bærerne og fulgte det op med en mundfuld af den søde vin, der næsten var så sød at den fik bærsaften til at smage syrligt. Hans vinglas indenfor var ikke blevet fyldt op - han lignede trodsalt blot en ung knægt, og det var også hvad han skulle forestille at være, i øjnene af hele adelen.