Post by Blake De Clare on Jun 19, 2017 8:11:25 GMT
Smuk. Det var ordet der strøg gennem forsamlingen da de store porte gik op og dronningen omgivet af blodrødt stof steg op ad gulvet. Ingen smykker, så ren som hun formåede at være. Det sorte hår opsat med kæder. Der var ingen tvivl om at hun var en dronning uden konkurrence udseendesmæssigt. Det måtte enhver næsten indrømme, uanset politisk overbevisning. Blakes øjne veg et par gange mod den unge mand ved hans side, specielt når hans opmærksomhed fæstede sig ved bekendte i mængden. Hun kunne heller ikke undgå at bemærke at hans opmærksomhed hang lidt længere ved en bestemt bekendt, på trods af at hun ikke kunne se på hvem fra den forreste række. Hendes blik slap dronningen og hendes søn for at vandre længere op af gulvet og fæstne sig ved brudgommen der i sit pandemoniske tøj afventede at binde sig til dronningen.
Blot et øjeblik efter havde den unge mand der før trofast havde fulgt dronningen til alteret sat sig ved hendes side med sin tjener. Han var tydeligvis ligeså overrasket over at se hende sidde på forreste række ved hvad der ville blive hans side, som hun havde været ved at blive hentet derop. Hans blik der tydeligt vandrede målende nedover hende fik hende til hæve øjenbrynet og fremtvang et mindre tydeligt triumferende smil i mundvigen mens hendes hjerte hamrede en smule hurtigere afsted. Da han hviskede til hende og stak til hende med sin albue omfavnet af den sorte jakke, lænede hun sig næsten umærkbart mod ham og lod de lavt hviskende ord glide over hendes læber: "Åh ja min Prins. Hvem skulle jeg dog ellers klæde mig på for?" Tonen var uden tvivl ligeså fed og tung af dril og let sarkasme og hendes øjne lyste op med samme stædige udfordrende og legesyge blik som så ofte kendetegnede hende. Hun understøttede sine ord ved at skubbe tilbage med albuen, med en lille anelse mere tryk end han havde lagt i. Hendes blå øjne slap ham som hun rettede sig op igen og fæstnede blikket på dronningen og hendes snarlige mand.
Blot et øjeblik efter havde den unge mand der før trofast havde fulgt dronningen til alteret sat sig ved hendes side med sin tjener. Han var tydeligvis ligeså overrasket over at se hende sidde på forreste række ved hvad der ville blive hans side, som hun havde været ved at blive hentet derop. Hans blik der tydeligt vandrede målende nedover hende fik hende til hæve øjenbrynet og fremtvang et mindre tydeligt triumferende smil i mundvigen mens hendes hjerte hamrede en smule hurtigere afsted. Da han hviskede til hende og stak til hende med sin albue omfavnet af den sorte jakke, lænede hun sig næsten umærkbart mod ham og lod de lavt hviskende ord glide over hendes læber: "Åh ja min Prins. Hvem skulle jeg dog ellers klæde mig på for?" Tonen var uden tvivl ligeså fed og tung af dril og let sarkasme og hendes øjne lyste op med samme stædige udfordrende og legesyge blik som så ofte kendetegnede hende. Hun understøttede sine ord ved at skubbe tilbage med albuen, med en lille anelse mere tryk end han havde lagt i. Hendes blå øjne slap ham som hun rettede sig op igen og fæstnede blikket på dronningen og hendes snarlige mand.