Post by Loup Garou on Apr 26, 2017 20:58:30 GMT
Loup Garou ~ Era Garou ~ Mikail Greywolf Garou ~ Macaria Forsyth ~ Zean Forsyth
Det var første gang siden forræderiet mod Forsyth at Loup havde været i Sethos. Allerede nu længtede han tilbage til Ulveskoven. Til træerne, jorden og mulden. Til teltene, latteren, kampringene og terningsspillene. Men lige siden brevet var kommet til lejren var det som om flokken havde mistet gnisten. Kun kampringene blev holdt i brug for tiden, og det var mest af alt en mulighed for flokken at få udløb for sine frustrationer på. Så snart Mikkel var dukket op i lejren, var de tre taget afsted. Loup, Mikkel, og Eras ældste bror, Gavin. De øvrige af Eras brødre havde selvfølgelig protesteret højlydt over at de blev nægtet at tage med, men i sidste ende så det ud til at de var kommet til fornuft. Ingen af dem havde lyst til at risikere at der skete Era noget.
Hele bjerget lugtede langt væk af død. Det fik Loups nakkehår til at rejse sig. Konstant var han sikker på at én af dødsenglene højt over hovederne på dem ville give signal til at de skulle begynde at fyre pile afsted efter dem. Men indtil videre så det ud som om de holdt sig på afstand. Måske havde Forsyth rent faktisk talt sandt i at de var velkomne som gæster? Ha! Han kunne ikke engang få løgnen til at lyde overbevisende i sit eget hoved. Det var en fælde.
Han skævede mod de to varulve som fulgte ham, mens de bevægede sig ind forbi byportene og ind i selve byen. De blev betragtet fra alle kanter. Et par dødsengle hviskede sig imellem, før én af dem fløj til vejrs, uden tvivl ivrig efter at være den første til at fortælle Forsyth-parret at de var kommet. Han bed tænderne sammen.
"Lige meget hvad, skal vi få Era hjem igen." mindede han sin fætter og svoger om. Han havde allerede diskuteret situationen med dem begge på vejen hertil. Forsyth-parret ville have en fredsaftale, påstod de, men Loup havde svært ved at tro på det. De havde et eller andet trick i ærmet. "Vi hører hvad de vil. Men hvis det kommer til stykket, og I får muligheden, så tag Era og løb, mens jeg afholder dem." Beslutsomheden var urokkelig.
Hele bjerget lugtede langt væk af død. Det fik Loups nakkehår til at rejse sig. Konstant var han sikker på at én af dødsenglene højt over hovederne på dem ville give signal til at de skulle begynde at fyre pile afsted efter dem. Men indtil videre så det ud som om de holdt sig på afstand. Måske havde Forsyth rent faktisk talt sandt i at de var velkomne som gæster? Ha! Han kunne ikke engang få løgnen til at lyde overbevisende i sit eget hoved. Det var en fælde.
Han skævede mod de to varulve som fulgte ham, mens de bevægede sig ind forbi byportene og ind i selve byen. De blev betragtet fra alle kanter. Et par dødsengle hviskede sig imellem, før én af dem fløj til vejrs, uden tvivl ivrig efter at være den første til at fortælle Forsyth-parret at de var kommet. Han bed tænderne sammen.
"Lige meget hvad, skal vi få Era hjem igen." mindede han sin fætter og svoger om. Han havde allerede diskuteret situationen med dem begge på vejen hertil. Forsyth-parret ville have en fredsaftale, påstod de, men Loup havde svært ved at tro på det. De havde et eller andet trick i ærmet. "Vi hører hvad de vil. Men hvis det kommer til stykket, og I får muligheden, så tag Era og løb, mens jeg afholder dem." Beslutsomheden var urokkelig.