Post by Loup Garou on Apr 26, 2017 20:43:55 GMT
Flokken stod samlet omkring alfaen midt i lejren. Stadig var der to ulve som holdt budbringeren nede mod jorden, mens Loup læste brevet han havde medbragt. Budbringeren skælvede, der hans ansigt blev presset ned mod jorden. En blodig plet fortalte at næsen var blevet brækket i bevægelsen, men ingen, hverken alfaen eller nogen andre i flokken, bekymrede sig for det.
"Hvad står der?"
"Lad ham dog læse det, for fanden!"
"Står der noget om Era? Hvorfor er hun ikke kommet tilbage endnu?"
"Hold jeres kæft!" Anspændte stoppede flokken op med sin interne diskussion, og lod blikkene fæste sig på deres alfa. Hvordan hans kæbe havde stivnet, så man kunne se hvor hårdt han bed tænderne sammen. Hver og én af dem kunne fornemme forandringen i hjerterytmen. "Forsyth..." hvislede han.
"Forsyth? Det er umuligt!"
"De døde! I Pandemonium!"
"Eller var det her i Vavilon?"
"Jeg sagde I skulle holde jeres fucking kæft!" Brølet var kommet så pludseligt at flere af ulvene bakkede et skridt bagud. På jorden begyndte budbringeren at klynke hjælpeløst, mens han jamrede noget om at han bare ville hjem. Hans bønner faldt for døve ører. "Forsyth er i Sethos. De har Era." Omgående fyldtes flokken med hviskende stemmer og en panisk mumlen. Men det faldt i baggrunden for Loup selv, som læste brevet igennem for tredje gang. Hans hænder rystede. Era... De havde Era. Fairbarn var slået ihjel, men de holdt Era i live.
Brevet blev snappet ud fra hans fingre, men Loup så ikke hvem som tog det. Det var ligemeget, han kunne det næsten ord for ord i hovedet. Konvolutten havde han stadig i hånden, og da han førte fingrene ned i den, fangede han den lille lok af sort hår, bundet sammen med et stykke snor. Den havde Eras duft. Det afgjorde sagen. Det var ikke en løgn.
"Vi bliver nødt til at redde hende."
"Ja! Hele flokken tager til Sethos!"
"Læste du ikke brevet, din idiot? Forsyth vil ikke have en hær af varulve!"
"Tror du de vil slå hende ihjel?"
"Hvorfor ikke? De gjorde på Fairbarn."
"Hvad hvis det er en fælde?"
"Selvfølgelig er det en fælde!" udbrød Loup nok en gang, og greb fat i den nærmeste ulv og trak ham tættere på. Fingrene gravede sig ind i mandens trøje. "Selvfølgelig er det en fælde... Men jeg er nødt til det." snerrede han. Det var hans mage. Hans ufødte barn. Selv hvis han vandrede lige ind i en fælde, var det en chance han var nødt til at tage. Han var flokkens alfa. Hvordan skulle han beskytte flokken, hvis han ikke engang kunne beskytte sin egen familie? "Send bud efter Mikkel. Han tager med mig til Sethos." Hans blik gled søgende rundt i flokken, indtil det faldt på Eras brødre, der selvfølgelig stod i en tæt gruppe. De stod i samme nu og læste brevet igennem. "Gavin. Du tager også med." bestemte Loup, uden åbning for diskussion fra de øvrige brødre. Hvis han tog flere med end dét, ville Forsyth tage det som en trussel. Tre varulve var nok. Mere end det, ville være den 'hær' de ville undvære at se i Sethos. Og Gavin var ikke bare den ældste, men den stærkeste af Eras brødre. Han skyldte ham det. Lokken med Eras hår forsvandt i hans knyttede næve. "Vi får Era hjem."
"Hvad står der?"
"Lad ham dog læse det, for fanden!"
"Står der noget om Era? Hvorfor er hun ikke kommet tilbage endnu?"
"Hold jeres kæft!" Anspændte stoppede flokken op med sin interne diskussion, og lod blikkene fæste sig på deres alfa. Hvordan hans kæbe havde stivnet, så man kunne se hvor hårdt han bed tænderne sammen. Hver og én af dem kunne fornemme forandringen i hjerterytmen. "Forsyth..." hvislede han.
"Forsyth? Det er umuligt!"
"De døde! I Pandemonium!"
"Eller var det her i Vavilon?"
"Jeg sagde I skulle holde jeres fucking kæft!" Brølet var kommet så pludseligt at flere af ulvene bakkede et skridt bagud. På jorden begyndte budbringeren at klynke hjælpeløst, mens han jamrede noget om at han bare ville hjem. Hans bønner faldt for døve ører. "Forsyth er i Sethos. De har Era." Omgående fyldtes flokken med hviskende stemmer og en panisk mumlen. Men det faldt i baggrunden for Loup selv, som læste brevet igennem for tredje gang. Hans hænder rystede. Era... De havde Era. Fairbarn var slået ihjel, men de holdt Era i live.
Brevet blev snappet ud fra hans fingre, men Loup så ikke hvem som tog det. Det var ligemeget, han kunne det næsten ord for ord i hovedet. Konvolutten havde han stadig i hånden, og da han førte fingrene ned i den, fangede han den lille lok af sort hår, bundet sammen med et stykke snor. Den havde Eras duft. Det afgjorde sagen. Det var ikke en løgn.
"Vi bliver nødt til at redde hende."
"Ja! Hele flokken tager til Sethos!"
"Læste du ikke brevet, din idiot? Forsyth vil ikke have en hær af varulve!"
"Tror du de vil slå hende ihjel?"
"Hvorfor ikke? De gjorde på Fairbarn."
"Hvad hvis det er en fælde?"
"Selvfølgelig er det en fælde!" udbrød Loup nok en gang, og greb fat i den nærmeste ulv og trak ham tættere på. Fingrene gravede sig ind i mandens trøje. "Selvfølgelig er det en fælde... Men jeg er nødt til det." snerrede han. Det var hans mage. Hans ufødte barn. Selv hvis han vandrede lige ind i en fælde, var det en chance han var nødt til at tage. Han var flokkens alfa. Hvordan skulle han beskytte flokken, hvis han ikke engang kunne beskytte sin egen familie? "Send bud efter Mikkel. Han tager med mig til Sethos." Hans blik gled søgende rundt i flokken, indtil det faldt på Eras brødre, der selvfølgelig stod i en tæt gruppe. De stod i samme nu og læste brevet igennem. "Gavin. Du tager også med." bestemte Loup, uden åbning for diskussion fra de øvrige brødre. Hvis han tog flere med end dét, ville Forsyth tage det som en trussel. Tre varulve var nok. Mere end det, ville være den 'hær' de ville undvære at se i Sethos. Og Gavin var ikke bare den ældste, men den stærkeste af Eras brødre. Han skyldte ham det. Lokken med Eras hår forsvandt i hans knyttede næve. "Vi får Era hjem."