Post by Isabel Veterano on Jan 5, 2017 21:51:14 GMT
Isabel sukkede tungt, men nikkede af hans forslag om, hvordan Eriz og denne Aron, kunne have gjort hende afhængig. ”Jeg er bange for det. Ærlig talt ved jeg ikke hvem denne Aron er. Han var der ikke, da jeg arbejdede hos Macellus,” fortalte hun, og strøg ham over hånden med sin tommelfinger. ”Vi skal nok finde på noget. Jeg ved desværre ikke så meget om hvordan man hjælper vampyrer. Måske ved Zean noget. Trods alt var han selv én engang. Ellers må du gennemgå minderne om din tid med Macaria. Hun kan have fortalt dig noget på et tidspunkt.”
Isabel gav hans hånd et klem, før at hun væltede om på ryggen, så hun kunne hive bukserne af. De var helt klistret af blod og skidt. Med en grimasse sparkede hun dem ud af sengen, før hun også vrængede trøjen af sig. Den var lige så beskidt.
”I morgen når vi har fået morgenmad, snakker vi med de andre om det. Jeg er bange for, det bliver nødvendigt for alle, at bidrage med at få deres blod tappet. Ellers er jeg ikke til meget gavn, hvis jeg skal give næring til to vampyrer.” Hun puttede sig under deres dyne, og lagde sig til rette. Aldrig havde hun savnet en seng så meget. Det var lige før, hun fik lyst til at kysse sin bløde hovedpude.
”Jeg stemmer for Moria bidrager hvert fald. Hun dræbte næsten Macaria…” mumlede hybriden træt, mens hun trak dynen helt op over sine skuldre. ”Vil du ikke lægge dig helt ind til mig? Jeg… har brug for at mærke dig.” Hendes flammende øjne hvilede på ham.