Post by Seraphine Thorne on Dec 18, 2016 22:39:24 GMT
Vaelon Arahaelon - Seraphine Thorne
Nær midnats tid henlå Volkan slottet mosuleums midsundende stilhed. Lyden af vagtens tunge støvler skurrende mod marmorgulvet og hans åndedræt syntes øredøvende, for alt der omgav ham var druknet i stilhed. Den kvinde han eskorterede lavede ingen lyd overhovedet. Indimellem måtte han se sig over skulderen, blot for at se om hun stadig var der eller om hun var forsvundet ud i luften. Hun bevægede sig som et spøgelse. Som rørte hendes nøgne fødder slet ikke gulvet. Hendes lange, hvide silke kjole, mælkehvide hud og lysende glorie af hår hjalp heller ikke på illusionen. Kun nogle hidsigt rødblålige mærker på hendes arme, så tydelige at man kunne tælle fingrene i de hænder der havde bidt sig ind i hendes kød, og et lille halvmåneformet ar efter en negl ved hendes høje kindben, talte om en kødlig tilstedeværelse. Et slankt, mørkeblond øjenbryn rejste sig og smil sneg sig over hendes mund. Vagten blev koksrød i ansigtet og vendte næsen fremad igen, og han greb sin fakkel hårdere mellem hans fingre.
Det var næsten sødt. Selv efter han vendte blikket frem, kunne Sera se den røde farve i spidsen af hans øre. Han var selvfølgelig alt for... ung og ubetydelig for hendes smag, men hun nød hans opmærksomhed alligevel. Han åbnede en massiv ege dør for hende, dækket med indgraveringer af Inei omgivet af blomster og gjorde en bevægelse med hånden mod lokalet på den anden side. "Vaelon sagde du skulle vises herind. Han er her om et øjeblik." Sera trådte ind igennem døråbningen, pausede og vendte sig så mod ham igen. Hendes kølige fingerspidser strejfede en stubbedækket kind, et smil trak i hendes læber. "--jeg kunne måske vente med di--" Og så forsvandt hun indenfor og døren gled i bag hende. Hele slottet lignede et tempel, men det her lignede mere et hjem end et tempel, selvom de rene linjer var holdt og det var lige så sparsommeligt dekoreret. Der var få ting, men de ting der var, var der ikke sparet på. Hun tog nysgerrigt en lille rund tur i lokalet, som var flankeret af hylder på hylder af bøger - i midten stod der et bord, med en lille, hvid porcelæns figur. Hun samlede den op og vendte den mellem fingrene. En dansende kvinde. Hvid, perfekt og frosset i en evig bevægelse af et sving med hendes flagerende skørter.
Det var næsten sødt. Selv efter han vendte blikket frem, kunne Sera se den røde farve i spidsen af hans øre. Han var selvfølgelig alt for... ung og ubetydelig for hendes smag, men hun nød hans opmærksomhed alligevel. Han åbnede en massiv ege dør for hende, dækket med indgraveringer af Inei omgivet af blomster og gjorde en bevægelse med hånden mod lokalet på den anden side. "Vaelon sagde du skulle vises herind. Han er her om et øjeblik." Sera trådte ind igennem døråbningen, pausede og vendte sig så mod ham igen. Hendes kølige fingerspidser strejfede en stubbedækket kind, et smil trak i hendes læber. "--jeg kunne måske vente med di--" Og så forsvandt hun indenfor og døren gled i bag hende. Hele slottet lignede et tempel, men det her lignede mere et hjem end et tempel, selvom de rene linjer var holdt og det var lige så sparsommeligt dekoreret. Der var få ting, men de ting der var, var der ikke sparet på. Hun tog nysgerrigt en lille rund tur i lokalet, som var flankeret af hylder på hylder af bøger - i midten stod der et bord, med en lille, hvid porcelæns figur. Hun samlede den op og vendte den mellem fingrene. En dansende kvinde. Hvid, perfekt og frosset i en evig bevægelse af et sving med hendes flagerende skørter.